Dúgvan - 14.09.1899, Side 1

ft A FHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE. UDGIVET AF THORSHAVNS AFHOLDSFORENING.
Nr. q. 14. SEPTEMBER 1899. 6. Aarg.
Glassets to Sider.
Et Glas er i Regelen trillende rundt
og holder enVædske af blankt eller brunt,
men har to forskellige Sider.
Det ligner for saa vidt hin Paradisurt,
som gav os den I.ærdom om sødt og om
surt,
der gælder til evige Tider.
Se Ynglingen nipper til Nektaren sød.
som funkler og vinker saa gul og saa rød:
Se, her er den Gud, du bør dyrke.
Saa nipper han atter og synger dens Pris,
bli’r rig som en Krøsus, som Salomon vis,
gi’r Samson ej efter i Styrke.
Den Side var skøn; men ak! »Dagen
derpaa«
han vaagner med Blyhat og Tømmermænd
smaa
og plages af Angst og af Kvide.
Nu fattig er Krøsus og Salomon dum
og Samsons Magt baade blind og stum,
se, det var den svagere Side.
Men sæt for Eksempel, ja, ønsk du det kun,
at Bærmen den bedske paa Bægerets Bund,
var Sæden i Stedet for Høsten.
Om Svien i Stedet for Kløen kom først,
om Pinen af Vinen fra »Starten« var størst,
da blev der vel Ende paa T ysten?
Da Glassets to Sider nu engang er slig
og ej kan forandres af dig eller mig,
saa er her blot een Ting at gøre:
Vi griber i Harme det giftige Glas,
vi knuser det sønder i tusinde Knas
og lukker saa Værtshusets Døre.
O. S. Sneve,
i „Reform**.
Spis Kornet og lav ikke Brændevin eller
bajarsk Øl deraf!
Bryg'gere. — Værtshusholdere. —
Opvartere.
Paa den for nylig i Paris afholdte
internationale Kongres mod berusende
Drikke var der ophængt en Mængde gra-
fiske Fremstillinger baade i Udstillings-
lokalet og i Forsamlingssalene, hvoraf
nogle vare gjorte til Lejligheden, andre
vare trykte til stadigt Brug ved Under-
visning og Foredrag, enkelte endogsaa
indrettede til Fremstilling ved Laterna
magica. Der var Fremstillinger, der viste,
hvorledes den Næringsværdi, som findes i
Kornet, svinder ind ved Gæringen og
endnu mere ved Distillationen, saa at en
uhyre stor Tønde 01 eller Brændevin
kun indeholder en forsvindende Mængde
af den gode Næring, Naturen oprindelig
havde lagt i Kornet og som kunde være
kommet Menneskene helt anderledes til
Nytte, enten de saa havde spist det som
Brød eller som Grød. Der var forskelligt
farvede Kolonner, der viste, hvor meget
de ædruelige gennemsnitlig leve læn-
gere end de, der ved deres Stilling eller
Vaner fristes til det modsatte. Naar
Middelbefolkningen havde 1000 Dødsfald,
havde f. Eks. Præsterne kun 556, derimod
Bryggere 1361, Vær tshush o ldere 1521,
Opvartere i Værtshuse og Hoteller endog
2205. Endnu højere i Levedygtighed naa
dog de engelske Præster, som ere A f-
holdsmænd; de ere for Livsforsikrings-
selskaberne de allerheldigste Objekter at
have at gøre med. Flere Ulykkes- og
Livsforsikringsselskaber baade i England
og Svejs have da ogsaa dannet egne Af-
delinger med nedsatte Præmier (f. Eks.
iopCt. i Winterthur) for Af holdsfolk. Det
er jo ogsaa betegnende nok for, hvor
Skylden ligger, naar det kan oplyses, at