Dúgvan - 12.10.1899, Blaðsíða 2

tinget vedtaget 3 nye Toldlove. Den
første af disse gaar ud paa at forhøje
Tolden paa Tobak, saaledes at denne for
Fremtiden bliver 50 Øre for hvert Pund
Røgtobak, Skraa- og Snustobak, 2 Kr. paa
hvert hundrede Cigarer og 1 Kr. paa hvert
hundrede Cigaretter, Den anden Lov gaar
ud paa at lægge Told paa alle Arter
Bittere (Bitter-Essens, Bitter-Likør, Elixir
o. s. v.), som hidtil har været toldfri. Tol-
den paa disse skal være 1 Kr. paa hver
Pægl eller en Del af en Pægl. Den tredje
Lov handler om Told paa forskellige ud-
førte Hvalproduktioner (Hvaltran, Hval-
guano o. s. v.), hvilken Lov væsentlig
kommer til at ramme de paa Island bosatte
norske Hvalfangere og de af disse etablerede
Fabrikker.
Sten - Lars.
(Efter „Agitatoren11.)
Hvor Røsnæsvejen svinger
ved Tittenøje Kro,
havde en Gang en Ungkarl
opslaaet sit Bo.
Bagved en Bakke,
i Ly af Stormens Brus,
han havde flikket sammen
sit tarvelige Hus.
Af Tørv var Taget dannet,
Væggen var af Sten,
foran Døren nejed’
den hvide Slaaengren.
Af I.er var Gulvet stampet,
hans Leje var af Mos,
et Træbord, Kedel, Krukke
var hans rørlige Gods.
Hvor Sten-Lars hørte hjemme
derom vidstes ej Besked,
spurgte man, lød Svaret: ,
»Det kommer ingen ved!«
Man sa’ han havde ejet
i tidligere Aar
mellem Kallundborg og Holbæk
en statelig Gaard.
Da holdt han af en Pige —
saaledes Rygtet gik —,
men da han kom og bejled’,
han Nej-Ordet fik.
Det gik ham nær til Hjertet,
aldrig han det forvandt.
Saa solgte han Gaarden
og stille forsvandt.
Lars fornærmed’ ingen,
han fløjted’ og sang,
og udover Marken
hans Bondeviser klang.
Han leved’ ganske ene
med Tudse og med Snog,
saa skyet blev hans Hytte
af hver en Skolepog.
De Krøniker er mange,
der om Lars fortælles kan:
En Dag paa Vejen mødte han
en gammel Bondemand.
Lars holdt i Haand sin Krukke
hel fuld af dejligt 01 —
han havde vel af Gaarden
endnu en Bunke Sølv.
Det syded’ og det skummed’
fra Krukkens mørke Bund.
Brat standsed’ Bondemanden
og aabnede sin Mund:
»Hvad har du der i Øllet?
Troldtøj — kan jeg tro!«
»Nej, det er saamæn’ Krabber,«
mæled’ Sten Lars og lo.
Tit, naar Maanen skinned’
over Kær og Mærgelgrav,
gik Lars henad Marken
med Sæk og Egestav.
Og tit, naar hjem han vandred’
i Aftenvindens Bris,
havde han i Sækken
en lille selvdød Gris.
Omsider fik hans Hjerte
og stakkels Hjerne Fred;
end lever dog hans Saga,
skønt jævnet er hans Sted.
I Lindetræers Skygge,
paa Sankt Ols Kirkegaard
ligger Lars begravet,
en Sten paa Graven staar.
Besøger du, min Læser,
Esbern Snares By,
gaa op paa Kirkegaarden,
i l indetræers Ly.
Der ses et Mindesmærke,
en Kampesten saa haard,
og Sten-Lars er det hele,
som paa Gravstenen staar.
N. C. Madsen.
Tolv Spørgsmaal om Brugen af Alkohol.
(Af J. H. i „Reform«.)
1. Vi hører, at Alkohol giver Styrke.
Dersom dette er sandt, hvorfor bruger da
ikke Sportsmænd Alkohol, naar de øver
sig til Vædderidt og Kaproning, hvortil
der fordres Kraft?