Dúgvan - 09.11.1899, Blaðsíða 3

Dúgvan - 09.11.1899, Blaðsíða 3
Sørensen: >Afholdssagen er'ikke Kristen- dom, men den kann lignes ved Johannes den Døber — den bereder Vejen for Herren.« A. Klæd tini børn sjålvur! Ein Htil 9-åra gamal drongur, sum gekk i sunnudagsskiila og var limur av einum åvhaldsfelagi, var so illa staddur, at hann hevSi ein papa, sum var ogvuliga drik- feldigur. Hesin maéurin hevSi fyrr veriS ein alvorligur kristin, men vi5 taS, at hann nu iOuliga'sat og drakk å vertshusinum, so forsømdi hann arbeiSi sitt og harvi6 kom familjan i ta størstu armoS og elendigheit. Ein dag sendi mamman sonin til taS vertshusio, har sum påpin sat og drakk, at bi6a hann koma heim til døgveråar. Drong- urin var klodditur og skoleysur, men hann kom so hampuliga og siSuliga inn til påpan. Hetta legSi vertshusmaSurin merki til og ta6 dåmdi honum væl. »Hvør eigur handa drongin?« spurdi hann. »Hann er sonur min,« svaraOi påpin. »Ta5 er synd, at hann skal vera so illa klæddur,« sigir hann vi5 konuna. »Hava vit ikki nøkur gomul klæoir, sum synir okkara hava brukt, sum kundu verio g65 hjå honum. Far og hygg eftir.« Konan for ut og kom aftur viS einum buksum, sum drongurin læt seg i og sum passaéu honum. »Hygg eftir um vit ikki hava einar gamlar skogvar, sum hann kundi fingi6,« segSi verturin, og tå 16 hann hev9i fingiø teir og teir passa5u honum, so bleiv påpin so sjelagla5ur yvir hesa barmhjartigheits- ger5 av vertshusmanninum, at hann, fyri at gera gengjald, forlangaéi ein rættan snaps, sum hann stoytti i seg, og so for hann avstaS vi5 soninum. »Hoyr, veistii hvat,« sigir hann vi6 konuna, tå 15 hann var komin heim, »tu sigir alt(3, at vit fåa einki aftur fyri tao, sum eg lati ut å vertshusinum. Hygg nu at dronginum, hvussu væl hann er klæddur, og hetta hevur vertshushaldarin giviS honum; sig nu at vit einki fåa frå honum attur,« og i ti sama snuddi hann sær til drongin og spurdi hann, hvussu honum dåmdi klæoini. ViS tårum i eygunum svaraSi drong- urin: »Mær dåmar tey væl, påpi, men mær hevSi dåma6 tey nogv betri, dersum tu hevoi havt keypt tey fyri tinar egnu pengar og tey høvdu verio nyggj.« Hetta svariå væntaoi påpin ikki; hvørt or6, 16 drongurin seg8i, gekk honum til hjarta, hann bleiv heilt rørdur og st68 sum forsteinaSur. Aftanå segéi hann, at av øllum teimum prædikum, hann hevoi hoyrt, hevoi eingin gjørt eitt sovor5i5 inntrykk uppå seg, sum svariS, hann fekk frå son- inum. Hann lovaSi tå, at hann aldrin skuldi smakka ein dropa av brennivini attur, og tao lyfti helt hann, til gagn og gle8i fyri seg og sina familju. Hvussu nogvir klodditir dreingir vildu ikki fingi5 nyggj klæoir, um påparnir høvdu hildiS uppat at drukkifl. Tå høvdu tøtinga- setrini og skræddarnir fingi nokk at gjørt, dersum øll høvdu viljaå klætt sini børn sjålv. e—n. Betingelser for Hjernens Sundhed. Ved Hans Thortzen, (Efter „Agitatoren".) Vil vi med Opmærksomhed efterforske, hvilke Ejendommeligheder der har ud- mærket de Mennesker, som har nydt en blomstrende Sundhed paa 1 egerne og .Sjæl i et langt og virksomt Liv, vil vi finde, at de alle, vist uden Undtagelse, har fra deres Forfædre arvet en sund Sjæls- og I.egerns- konstitution, hvor intet stimulerende har indvirket paa nogle af de to nævnte Dele —, nemlig: fordi de ikke er blevne nydte. Dersom Hjernen fra Fødselen af er fri for alle arvelige Pletter og Ufuldkommen- heder og ikke ved en ufornuftig Behand- ling i Barndommen har faaet en unaturlig Skrøbelighed, vil den senere udholde en hel Del, før dens Sundhed gaar tabt. Men dersom den arver Svagheder, vil dens Sund- hed lide under Omstændigheder, som ellers vilde have været aldeles uskadelige. Ved Overførsel af et arveligt Anlæg fra For- ældre til Børn fremkommer hos disse en usædvanlig Tilbøjelighed til de Sygdomme, hvoraf Forældrene har lidt. Selv hvor Manglen hos Forældrene bestaar i en Sær- egenhed i Karakter eller Tilbøjeligheder til f. Eks. nervepirrende, stimulerende Væd- sker o. s. v., der maaske stiger til det eksentriske, kan den ofte med en vidunder- lig Tydelighed spores hos en eller anden af deres Afkom, og en medfødt Svaghed af denne Art kan have den største Ind- flydelse paa Menneskets Skæbne og Frem- gang i Verden. Jeg har set Tilfælde, hvor en saadan gik igennem alle Lemmer af Familien, og andre, hvor den kun angreb een eller to. En Betingelse for Hjernens Sundhed er tilbørligt Forraad af vel tilberedt Blod; noget der ikke skaffes ved Nydelse af Giftstoffer eller Vædsker, som indeholder farlige Giftstoffer (saasom "Whisky, Cognac, Brændevin). Jeg har set mange Aarsager bevirke Svækkelse af

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.