Dúgvan - 09.11.1899, Qupperneq 3

Sørensen: »Afholdssagen er‘ ikke Kristen-
dom, men den kann lignes ved Johannes
den Døber — den bereder Vejen for
Herren.« A.
Klæd tini børn sjålvur!
Ein litil g-åra gamal drongur, sum gekk
i sunnudagsskåla og var limur av einum
åvhaldsfelagi, var so illa staddur, at hann
hevSi ein papa, sum var ogvuliga drik-
feldigur. Hesin madurin hevdi fyrr verid
ein alvorligur kristin, men vid tad, at hann
nu iSuliga sat og drakk å vertshusinum, so
forsømdi hann arbeidi sitt og harvid kom
familjan i ta størstu armod og elendigheit.
Ein dag sendi mamman sonin til tad
vertshusid, har sum påpin sat og drakk, at
bida hann koma heim til døgverdar. Drong-
urin var klodditur og skoleysur, men hann
kom so hampuliga og siduliga inn til påpan.
Hetta legdi vertshhsmadurin merki til og
tad dåmdi honum væl.
»Hvør eigur handa drongin?« spurdi
hann.
»Hann er sonur min,« svaradi påpin.
»Tad er synd. at hann skal vera so
illa klæddur,« sigir hann vid konuna. »Hava
vit ikki nøkur gomul klædir, sum synir
okkara hava brukt, sum kundu verid god
hjå honum. Far og hygg eftir.«
Konan for ut og kom aftur vid einum
buksum, sum drongurin læt seg i og sum
passadu honum.
»Hygg eftir um vit ikki hava einar
gamlar skogvar, sum hann kundi fingid,«
segdi verturin, og tå id hann hevdi fingid
teir og teir passadu honum, so bleiv påpin
so sjelagladur yvir hesa barmhjartigheits-
gerd av vertshåsmanninum, at hann, fyri at
gera gengjald, forlangadi ein rættan snaps,
sum hann stoytti i seg, og so for hann
avstad vid soninum.
»Hoyr, veistå hvat,« sigir hann vid
konuna, tå id hann var komin heim, »tu
sigir altid, at vit fåa einki aftur fyri tad,
sum eg lati åt å vertshåsinum. Hygg nu
at dronginum, hvussu væl hann er klæddur,
og hetta hevur vertshåshaldarin givid honum;
sig nu at vit einki fåa frå honum attur,« og
i ti sama snuddi hann sær til drongin og
spurdi hann, hvussu honum dåmdi klædini.
Vid tårum i eygunum svaradi drong-
urin: »Mær dåmar tey væl, påpi, men mær
hevdi dåmad tey nogv betri, dersum tu
hevdi havt keypt tey fyri tinar egnu pengar
og tey høvdu verid nyggj.«
Hetta svarid væntadi påpin ikki; hvørt
ord, id drongurin segdi, gekk honum til
hjarta, hann bleiv heilt rørdur og stod sum
forsteinadur. Aftanå segdi hann, at av
øllum teimum prædikum, hann hevdi hoyrt,
hevdi eingin gjørt eitt sovordid inntrykk
uppå seg, sum svarid, hann fekk frå son-
inum. Hann lovadi tå, at hann aldrin
skuldi smakka ein dropa av brennivini
attur, og tad lyfti helt hann, til gagn og
giedi fyri seg og sina familju.
Hvussu ndgvir klodditir dreingir vildu
ikki fingid n^ggj klædir, um påparnir høvdu
hildid uppat at drukkid. Tå høvdu tøtinga-
setrini Og skræddarnir fingi nokk at gjørt,
dersum øll høvdu viljad klætt sini børn
sjålv. e—n.
Betingelser for Hjernens Sundhed.
Ved Hans Thortzen.
(Efter „Agitatoren1'.)
Vil vi med Opmærksomhed efterforske,
hvilke Ejendommeligheder der har ud-
mærket de Mennesker, som har nydt en
blomstrende Sundhed paa 1 egerne og Sjæl
i et langt og virksomt Liv, vil vi finde, at
de alle, vist uden Undtagelse, har fra deres
Forfædre arvet en sund Sjæls- og Legems-
konstitution, hvor intet stimulerende har
indvirket paa nogle af de to nævnte Dele —,
nemlig: fordi de ikke er bievne nydte.
Dersom Hjernen fra Fødselen af er fri
for alle arvelige Pletter og Ufuldkommen-
heder og ikke ved en ufornuftig Behand-
ling i Barndommen har faaet en unaturlig
Skrøbelighed, vil den senere udholde en
hel Del, før dens Sundhed gaar tabt. Men
dersom den arver Svagheder, vil dens Sund-
hed lide under Omstændigheder, som ellers
vilde have været aldeles uskadelige. Ved
Overførsel af et arveligt Anlæg fra For-
ældre til Børn fremkommer hos disse en
usædvanlig Tilbøjelighed til de Sygdomme,
hvoraf Forældrene har lidt. Selv hvor
Manglen hos Forældrene bestaar i en Sær-
egenhed i Karakter eller Tilbøjeligheder
til f. Eks. nervepirrende, stimulerende Væd-
sker o. s. v„ der maaske stiger til det
eksentriske, kan den ofte med en vidunder-
lig Tydelighed spores hos en eller anden
af deres Afkom, og en medfødt Svaghed
af denne Art kan have den største Ind-
flydelse paa Menneskets Skæbne og Frem-
gang i Verden. Jeg har set Tilfælde, hvor
en saadan gik igennem alle Lemmer af
Familien, og andre, hvor den kun angreb
een eller to.
En Betingelse for Hjernens Sundhed
er tilbørligt Forraad af vel tilberedt Blod;
noget der ikke skaffes ved Nydelse af
Giftstoffer eller Vædsker, som indeholder
farlige Giftstoffer (saasom Whisky,
Cognac, Brændevin). Jeg har set
mange Aarsager bevirke Svækkelse af