Dúgvan - 14.12.1899, Page 4

gud« — siger de — »den lille Snaps og
den ene Bajer gør da ikke noget til Sagen!«
Imidlertid burde man betragte det som
umiddelbart indlysende, at er det først be-
vist, at en eller anden Ting er giftig og
skadelig for mit Helbred og min Konsti-
tution, er det i Realiteten det samme, om
jeg nyder den i større eller mindre Mæng-
der, naar jeg blot benytter den. Hoved-
sagen vil altid være, at Giften kommer ind
i mit Legeme og fordærver dets Organer.
Resultatet udebliver heller ikke. Erfa-
ringen skal nok vise, at der er noget unor-
malt til Stede, som undergraver Sund-
heden og bevirker Sygdom.
Her er det, at saa mange Menneskers
Logik staar stille. De indrømme vel, at
de mange Bajere og de store Snapse er
skadelige, og bekræfter altsaa vort Ud-
sagn, naar vi hævde, at Alkohol er Gift,
men de gør ikke Skridtet helt ud, — de
bliver staaende paa Halvvejen, helt for-
fortabte i Beskuelsen af Statistikken over
den kolossale Mængde Spirituosa, der
nydes i vort lille Danmark.
Det falder dem ikke et Øjeblik ind,
at den — efter deres egne Begreber —
forsvindende Mængde Alkohol, de nyde
daglig, er talt med og tæller med i de
vældige statistiske Talsummer, og at og-
saa de til Trods for deres saakaldte
Maadehold bidrage til, at vort Fædreland
skal have og beholde det skændige Præ-
dikat som et af de mest spiritusnydende
Lande i hele Verden.
Kunde man dog blot faa disse Men-
nesker til at indse, at den Vædske, som
de selv indrømme er giftig, vedbliver at
være Gift, selv om den nydes i smaa Por-
tioner! I Sandhed, om dette blev ret
levende for mange, da vilde Afholdssagen
faa et mægtigt Stød fremad, og de spiri-
tuøse Drikke med hele deres Slæng af
Djævelskab vilde forsvinde fra mangt et
Hjem. Da vilde der spørges nye Tidender
fra Danmark — det Land, som før var
Drikkeriets Tumleplads par excellence.
Spørger man nu Folk, hvorfor de
holder saa standhaftig paa Frokostsnapsen
og Bajeren, faar man i ni af ti Tilfælde
det Svar: »Aa, det er jo saa rart, det
virker saa oplivende!« Og saa følger der
en lang Jeremiade om den forslidte og
overtrætte Arbejder, naar han kommer fra
sit Arbejde, trænger til en »Opstrammer«
o. s. v., o. s. v.
Hertil kan man ganske rolig sige, at
hele den Tale gælder til Wandsbeck. Thi
det er jo dog soleklart, at er et Menneske
træt, er den naturligste Tilfredsstillelse
heraf Hvile og ikke at tylle noget Stof
i sig, der sætter Hjernen og de øvrige
Organer i en kunstig, unaturlig Funktion.
At Folk i mange Tilfælde viser sig livlige
og oprømte efter Nydelse af Spiritus, er
heller ikke noget Bevis for, at der er hentet
ny Kraft og frisk Mod, men snarere et
Tegn paa, at der er forceret en tilsyne-
ladende Livlighed frem dér, hvor der egent-
lig trænges til Hvile — og kun Hvile.
Vi har her kun betragtet denne Sag
ganske flygtigt, uden at fordybe os i de
nærmere Enkeltheder, men kan dog samle
som et Resumé af denne lille Studie, at
Mennesket bør unddrage sig al Nydelse
af alkoholiske Drikke, det være sig baade
i større eller mindre Kvantiteter. Og det
tror vi, er saa vel det sundeste som og-
saa det fornuftigste.
I Øjenklinikken.
»Naa, har De gjort, som jeg sagde,
gnedet Øjnene daglig med fransk Bræn-
devin ?«
»Nej, Hr. Professor, De maa virkelig
skrive en anden Medicin op, for den for-
dømte Snaps er det mig umuligt at faa
forbi Munden og op til Øjnene!«
Fra Arbejdsmarken.
Thorshavns Afholdsforening tæller
f. T. 147 Medlemmer.
Som nye Medlemmer ere optagne:
Mourits Mouritsen, Thomas Thomsen, Poul
Hansen, Sam. Rubeksen, N. Johannesen,
J. Nicolajsen, Hans C. Hansen, Jacob A.
Olsen, Poul J. Djurhuus og Joen Hansen.
Kvindeforeningen til Ædruelig-
hedens Fremme tæller nu 75 Med-
lemmer.
Dione Isaksen.
Trykt i „Fær© Amtstidende“s Bogtrykkeri. — Redaktør: R. C. Efterse.