Dúgvan - 01.01.1913, Page 1

Dúgvan - 01.01.1913, Page 1
UDKOMMER ABONNEMENTSPRIS I GANG HVER MAANED. AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE. I KR. PR. AAR. UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER. Nr. i.( JANUAR 1913. 20. Aarg. Afholdsbladet „Dugvan“ kan bestilles paa alle Posthuse samt i Bladets Ekspedi- tion, Adresse: Mejeribestyrer Jensen, Thorshavn. Ved Forudbetaling af i Kr. 16 Øre bliver det frit tilbragt. Bekendtgørelser optages i „Dugvan“ for 8 Øre pr. Petitlinie af enkelt Annonce- spalte paa 4de Side. Paa Forsiden er Prisen 12 Øre for tilsvarende Plads. Enhver, som vil være med i Kampen mod Alkoholmisbrugen paa vore Øer, bør virke for „Dugvan“s Udbredelse og opfordre Venner og bekendte til at holde Bladet. Ve9 Sårskiftet. Sidstledne Aar har været et betydningsfuldt Aar for Afholdssagen. Fem Aar er forløbne, siden den første Kommuneafstemning afgjorde Spørgsmaalet om Handel med og Udskænkning af berusende Drikke. Atter har Borgerne haft Lejlighed til at søge Bevilling til saadan Handel eller Udskænkning. Ved den eneste fremkomne Ansøgning viste et aldeles overvejende Flertal af Vælgerne den rette Forstaaelse af Drikkeondets Betydning for Samfundet. Fra Afholdsfolkenes Side blev der udfoldet en Del Virksomhed i Anledning af den forestaa- ende Afstemning; dog kunde man have ønsket noget mere Samarbejde mellem de forskellige Af- holdsorganisationer. I det kommende Aar vil Forholdene efter alle Solemærker at dømme blive mere fredelige. Der- for er der Fare for, at Afholdsvirksomheden kan falde i Søvn. Enhver, som har fuld Forstaaelse af Sagernes Stilling, vil dog indse, at der endnu er langt til Maalet. Drikkeskikkenes fuldstændige Udryddelse ligger desværre i en ubestemmelig Fremtid. Mine Oplevelser. Af R—n. (Fortsat.) Den paafølgende Vinter blev meget streng med Storm og urolig Sø. Der var saaledes kun meget sjældent Lejlighed for Baadene til at tage ud paa Fiskeri, og da dette var Bygdens Hovednæringsvej, og Sommerens Skibsfiskeri ogsaa havde været daarligt, blev det trange Tider for mange Fami- lier; dette forhindrede dog ikke, at der ved givne Lejligheder — særlig ved Jul, Nytaar og Fastelavn — blev drukket tæt, thi uden Brændevin var der jo ikke nogen Fest eller Højtid. Men Hustruens ud- tærede og bekymrede Ansigt og Børnenes for- sultne Udseende og lasede Klæder sagde tydeligere end Ord, at de Penge, Manden ofrede til Brænde- vin, burde have fundet en bedre Anvendelse. Bygden havde som foran berørt meget ringe Opland, og kun yderst faa af Fiskerne var i Be- siddelse af Opdyrkningsjord. Der var saaledes Ar- bejdsløshed, og dette gav Anledning til, at man, for at slaa Tiden ihjel, samledes i de 3 Kram- boder og paa andre Steder, hvor man saa fik et Kortspil i Stand, diskuterede eller »spandt Ender*. Købmændenes Beholdning af 01, »Livir-P61« og Skraatobak fandt under alt dette god Afsætning. Det følgende Foraar blev jeg konfirmeret; jeg var efter Alderen stor og kraftig, og da der om Sommeren indtraf særlig godt Vejr med rigeligt Fiskeri, og jeg fik Plads som fast »utréSramafiur« med en af Bygdens Baade, havde jeg den Glæde at kunne bidrage betydeligt til vor Husholdning. Mit højeste Ønske havde som omtalt stadig været at kunne deltage som Fisker med en af vore Kuttere. Med udelt Beundring havde jeg set op til mine nogle Aar ældre Kammerater, naar de om Høsten vendte tilbage fra Aarets Fangst med Penge paa Lommen, medens de med Hænderne begravede dybt i Bukselommerne og skrævende ud med begge Ben flyttede den store Skraa fra den ene Mundvig til den anden, og udsprøjtede den sorte Vædske med Anstand og Værdighed. For os »Landkrabber« havde de kun lidt tilovers, thi efter at have pløjet de salte Vover ved Færøerne, Rockall og højt oppe ved Islands Kyster, maaske indenfor den nordlige Polarkreds, saa de ned paa os andre og tilhørte efter deres egen Mening en højere Kaste. Om Efteraaret kom en Skibsfører til Bygden for at hverve Folk; han spurgte ogsaa mig, om jeg ikke havde Lyst til at tage med. Jeg gik med Glæde ind paa dette Tilbud og lovede at tale med Moder. I Førstningen vilde hun slet ikke høre Tale herom, men da jeg blev ved med at over- hænge hende med Bønner og Overtalelser, lod hun mig tilsidst have min Vilje. Hun fik nu travlt med at gøre mig istand til Fiskeriet. I Vinterens Løb forfærdigede hun Vanter, Trøjer, Underklæder etc., og da Vaaren kom, var jeg saa godt fitbugvin som nogen. — Flere Mænd fra Bygden skulde med samme Skib som jeg, og Skipperen havde lovet at afhente os med Kutteren. Med Længsel gik jeg

x

Dúgvan

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.