Dúgvan - 01.02.1913, Blaðsíða 3

dre Lejlighed til at agitere for Afholdssagen end
den Dag, da Børnene kommer for at sige Skolen
og Læreren Farvel; thi man kan vist med god
Grund sige, at det for de flestes Vedkommende er
et af lavets mest følelsesfulde eller mest modtage-
lige Øjeblikke.
Et stort Arbejde kunde der gøres for Samfun-
dets Vel, naar Lærereren samtidig med, at han ta-
ger Afsked med Børnene og gør dem opmærksom
paa, at nu begynder den allerskønneste Tid, men
ogsaa mest fristelsesfulde Tid for dem; om han da
vilde fremhæve den værste af alle Fristelser, som
Spiritusnydelsen jo ubetinget er, og samtidig vise
dem en sikker Hjælp derimod, nemlig Afholdsfor-
eningen, som nu omtrent findes i enhver Kommune.
Nu kan der jo være dem, der vil sige, at det er
noget Forældre eller Formyndere burde arbejde
for, det bør de selvfølgelig ogsaa; men jeg tror, at
et Ord af Læreren, som de fleste Børn ser op til
med Tillid og Ærefrygt (for den Tid er jo forbi,
da Børn var bange for Læreren), virker langt be-
dre og trænger dybere ind i Sjælen, end lange
Formaninger af nogen anden; desuden er det jo
ikke nær alle Forældre, der forstaar, hvilken mæg-
tig dragende Magt Spiritusen har overfor de unge,
der gerne vil være store og saa af daarlige Kam-
merater hører, at naar man kan drikke sin Bajer
og ryge sin Cigar, saa er man en stor Karl. Der
findes jo selvfølgelig mange I.ærere her i Landet,
som gør, hvad de kan, for at Afholdsbevægelsen
kan vinde Fremgang blandt Ungdommen; men
langt den største Del af Lærerne nævner maaske
aldrig med et Ord Afholdssagen for Børnene, og
dog er der ingen, der mærker saa meget til Drik-
kelastens Følger i Form af abnorme Børn fra
daarlige Hjem, som netop Lærerne. Derfor bør
Lærerne, uanset om de selv er Afholdsfolk eller
ikke, gøre deres Indflydelse gældende overfor
Barnet ved Konfirmationsalderen i ovennævne
Sags Interesse. Det er de unge, vi skal have fat
i, de bliver gamle med Tiden.
Alkoholen og Efterkommerne
af Læge H. Bille- Top.
Man har paavist, at der undfanges langt flere
Idioter paa de Tider, hvor der nydes særlig megen
Alkohol f. Eks. i Vinhøstens Tid, i Bockbiertiden
og under Sydens Karnevaler, ja at Fødselen af
Idioter stiger og synker ganske regelmæssigt med
Vinhøstens Størrelse. I Kanton Waadt i Schweitz
fødtes der saaledes over dobbelt saa mange Idioter
efter det gode Vinaar i 1885 som ellers, og som
Regel undfanges der i dette Kanton flest Idioter
ved Fastelavnstider. Den lejlighedsvise Rus, som
siden Hippocrates’ Dage har været anset som noget
uskadeligt, ja næsten som noges gavnligt, viser sig
altsaa ikke at være det. Man har endvidere paa-
vist, at alkoholiserede Hunde føder Hvalpe med de
samme Skavanker som Menneskebørn, der fødes
af alkoholiserede Forældre. De bliver eleptiske,
ondskabsfulde, dumme, smaa dværgagtige og dør
ofte kort efter Fødselen. Og man har paavist, at
Diegivningen hos Døtre efter fordrukne Forældre
forringes eller ophæves, ved at Brystkirtlerne eller
det moderlige Instinkt degenererer osv.
I store Doser skader Alkoholen Forplantnings-
cellerne. Men naar dette er Tilfældet, har man
Ret til at antage, at Alkoholen i mindre Doser
lige ned til den uskadelige Dosis virker paa samme
Maade og frembringer lignende eller beslægtede
Tilfælde i afsvækket Grad, at den gør alle Mænd
og Kvinder, der til dagligdags eller før Avlings-
øjeblikket nyder Alkohol i den ikke tilladelige
Dosis, til daarlige Tillægsdyr, og at altsaa omtrent
hver Liter Alkohol, et Folk drikker, bliver til en
Kubikcentimeter Dumhed, Ondskab og Abnormitet
i den næste Generation.
Der er nogle, der mener, at denne kimfor-
dærvede Evne hos Alkoholen i det lange Løb
virker raceforbedrende, eugenisk derved, at Alko-
holen overladt til sig selv udrydder alle dem, der
har Lyst til at drikke, og altsaa til Slut omdanner
et fordrukkent Folk til et afholdende Folk. Noget
er der om det. Det er imidlertid kun de værste
Tilfælde, den udrydder i Løbet af en eller nogle
Generationer. Det store Gros, der drikker »til
Maade«, bevarer derimod Livet og Avlekraften.
Enkelte Linier iblandt dem gaar vel til Bunds for-
holdsvis hurtigt, fordi de mødes med alkoholisk
degenerede Individer og avler endnu daarligere
Børn, men andre mødes med sunde Individer og
avler Børn, der er sundere end dem selv, men med
deres ulykkelige Hang til Alkohol. Hertil kom-
mer, at disse ad atavistisk Vej af og til kan frem-
bringe store Drankere, og saa kan Spillet begynde
forfra. Paa den Maade holdes altsaa Drikkeriet i
Live og bliver en stadig Kilde til Degeneration og
kan forsinke eller standse Fremskridtet eller brede
sig og frembringe en almindelig Racedegeneration
og Undergang, saaledes som man har set det med
flere vilde Folkeslag. Den Maade at udrydde
Alkoholen paa og virke eugenisk paa, duer altsaa
ikke. Den er ialtfald langsom og kostbar og
maaske farlig.
Der er ogsaa nogle, der mener, at Alkoholen
kun tager de daarlige Individer, men sparer alle
værdifulde, og at den altsaa i aller højeste Grad
virker raceforbedrende. Det er slet ikke Tilfældet.
Alkoholen tager mange gode, dygtige og oprinde-
lig sunde Individer og sparer mange legemlige og
aandelige Undermaalere, og mange Drankerfamilier
har en forfærdende Frugtbarhed. En i 1740 død
Drankerske og Vagabond viste sig ved nærmere
Undersøgelse at være Stammoder til 769 Individer,
hvoraf de 142 var Tiggere, de 64 var Fattiglemmer,
de 181 var ganske forkomne Individer, og de 76
var Forbrydere, deriblandt 7 Mordere.
En ubuden Gæst.
I en større østjysk Havnestad havde en Handels-
agent forleden inviteret sine Venner til Middag i
sit Hjem. Manden, som er en stor Ynder af de
Glæder, et veldækket Bord kan byde, vilde ogsaa
denne Gang præsentere sine Venner en splendid
Middag. Lidt før den fastsatte Spisetid bugnede
Bordene med herlig Mad og hede Vine.
Det ringer.
Værten og Værtinden gør sig beredte til at
modtage de første Fremmede, men hvem skildrer
deres Overraskelse ved at se Kongens Foged blive
indladt i Stedet for de ventede Gæster?
Fogden træder smilende nærmere og forklarer
sin Tilsynekomst. Det var det og det og det lille
Mellemværende, der maatte opgøres straks, og da
der var en sørgelig Mangel paa Kontanter, maatte
han skride til en Eksekution. Alle Møbler og alt
Inventar var imidlertid pantsat, kun det fristende
Middagsbord var der ikke lagt Beslag paa.
Med et beklagende Skuldertræk skriver Fogden
Bordet med Mad og Vin.
Skandalen kunde ikke afværges, Gæsterne var
allerede paa Trapperne. Værten tager sig sammen,
og med sit mest affable Smil sætter han sine Ven-
ner ind i den pinlige Situation. Disse tager —
efter hvad et lokalt Blad fortæller — Sagerne
med godt Humør og enes om — for ikke forgæves
at have trukket i Kjole og Hvidt — at indløse
Middagen. Og snart efter lader de den vederfares
al Retfærdighed under Spøg og Skæmt.
Om Fogden blev inviteret med, melder Hi-
storien ikke.
(Berl. Tid.)