Dúgvan - 01.03.1913, Blaðsíða 2
Henved 10,000 af Randersegnens unge Karle
og Piger holdt Festdag efter Høstens lange Slid
og Slæb, og den gamle Laksestads Strøggader og
Butiker var myldrende fulde af solbrændte Men-
nesker.
Saaledes har det været Sæd og Skik i uminde-
lige Tider — saa længe Fædre og Bedstemodre
husker, og Folkesagnet gaar tilbage.
Men Dagen i Lørdags var ikke som nogen af
de foregaaende. Ikke at der var færre Mennesker
i Byen, der var snarere flere, end der har været i
de senere Aar. Men Præget var forandret, der var
sket et Omslag i Frilørdagens Fysiognomi, saa flere
af de ældre, der husker en Menneskealder tilbage
i Tiden, maatte gnide Øjnene, knibe sig i Armén
og spørge: Er det i Randers, jeg er?
Vi har ikke personligt Kendskab til hine Tiders
Frilørdage, men samstemmende Vidnesbyrd bekræf-
ter, hvad en Landsmand, der selv deltog i Fri-
lørdagsfesterne for en Snes Aar siden, fortæller os.
I Slutningen af §o-erne og Begyndelsen af
90-erne var det saadan — siger han — at vi alle
drak. Det hørte til. Saa snart vi kom til Byen,
gik vi ind i en Beværtning — vi fulgtes jo gerne
ad, vi, der var fra samme Landsby — og den, der
i Høsten var væltet med et Læs Korn, skulde give
en Flaske Vin. Havde en Karl ikke væltet med
andet, havde han altid haft Uheld med et Læs
Rug, saa det blev til mange Omgange og mange
Snapse. Og »Vinen« var jo ikke andet end Bræn-
devin, der var farvet med Kirsebærsaft; det varede
derfor ikke længe, før vi alle var fulde. At se en
ædru Karl paa Randers Gader en saadan Dag var
næsten en Sjældenhed. Svir og Bummel og Slags-
maal hørte til Dagens Orden.
— Det var for 20 Aar siden.
Forleden saa man, hvilken uhyre Omvæltning
der er foregaaet i vort Folkeliv. Skarpt og skæ-
rende traadte det frem.
For 20 Aar siden var det en Sjældenhed at se
et ungt Menneske ædru paa en Frilørdag — i
Lørdags var det en Sjældenhed at se et ungt Men-
neske beruset.
Det er Revolutionen.
Miraklet.
Frilørdagen forløb paa en Maade, Randers-
egnens Ungdom kan være bekendt. Frilørdags-
Komiteens Arrangementer samlede Ungdommen i
tætte Skarer, til Trods for, at flere af dem præ-
gedes af det gejstlige. Militæropvisningen over-
væredes af Tusinder, Kirkekoncerten og Talerne i
St. Mortens Kirke af saa mange, som den mægtige
Kirke kunde rumme, Afholdstalerne paa Markeds-
pladsen af henved 3000, og Koncerten og Præste-
talerne i Haandværkerforeningen af, hvad der var
Plads til.
Der var Gang i det.
Alvor og Gammen fulgtes ad. Paa Musæums-
pladsen var der et sparsomt Udvalg af temmelig
uskyldigt »Gøgl« af lign. Art, som hver Sommer
underholder Københavnerne i »Tivoli«, saasom Ka-
russel, Muntert Hjul og Panoptikon osv. Musæet
og Biografteatrene tog deres Part af Ungdommen,
alt imedens der blev Lejlighed til at foretage de
fornødne Indkøb i Butikerne.
Hvad der maaske ogsaa bidrog til Dagens
særlige Forløb, var de mange Tusinde Flyveblade,
Af holdsfolkene lod uddele. Og naar Udviklingen
er naaet dertil, at en Værtshusholder klistrer et af
disse Flyveskrifter, der med store Bogstaver for-
kynder: Sky de berusende Drikke! Hold dig
borte fra Drikkehusene! — naar man ser
en Værtshusholder staa og anbringe dette Opraab
uden for sin Dør, har man virkelig ondt ved at tro
sine egne Øjne.
Er Rusdrikkene ved at blive foragtet baade af
Guder og Mennesker?
Politiet havde mod Sædvane intet at bestille.
En Politibetjent, der havde staaet paa Post om
Aftenen og Natten, havde ikke observeret et eneste
beruset ungt Menneske. Da vi om Aftenen gik
gennem de stærkt befærdede Gader fra Bane-
gaarden til Sønderbro, saa vi kun en eneste fuld
Person, en ung Karl, og han vakte Opsigt.
— Vil du med hjem, Kristian? hørte vi en ung
Pige sige til en Karl fra samme By.
— Ja, jeg kommer straks, Anna, jeg skal lige
med Jørgen ind og have en Bajer, svarede han.
—En Bajer, sagde hun foragteligt, — nej, saa
vil jeg ikke have dig med.
Og det endte naturligvis med, at den smukke,
unge Pige kom til at cykle sammen med en ung
Knøs, der bar Stjerne paa Frakkeopslaget.
Oh Tider, oh Sæder.
Naa, men alvorlig talt, Helhedsindtrykket af
Frilørdagen bliver, at der er en bette Krum’ i de
unge Jyder der ude i Randersegnens Landsbyer.
De viste, at de har Mod og Vilje til at bryde med
en elendig, gammel Vane, der har hærget og plettet
Slægterne saa forfærdeligt gennem Tiderne. De
har skaanselsløst brudt med den Skik, at til Fest
hører Rusdrik, og — for at bruge et Aakjærsk
Fyndord — tilraabt mangen aldret Dødbider:
Dumheds Yngel, væk af Banen!
Her bærer Ungdommen Fanen!
Kun sjældent har man Lejlighed til at konstatere
Tilstedeværelsen af fredelige Revolutioner, og kun
sjældent ser man de ældre tage Hatten af for den
Ungdom, der vokser. Men det skete i Lørdags.
Det var en Dag, der gav Respekt for Randers-
egnens Ungdom.
Man kan med en vis Ret sige: »Udrundne er
de gamle Dage«, og en ny Tid indvarslet, hvor
Ungdommen samler sin Interesse om sund Sport
og aandelige og sociale Spørgsmaal, saaledes som
det i Lørdags saas ved Militærøvelserne, i Sankt
Mortens Kirke og paa Markedspladsen.
Fornyelsen og Fremskridtet er saaledes atter
en Gang kommen fra det brede Lag, fra Lands-
byerne og Udmarkerne. Ganske vist er der endnu
langt frem, men det, at de særdeles mange unge,
der bar Afholdsemblem, for saa vidt er bleven de
toneangivende, som det at være beruset nu anses
for en Skam, vidner om, at Grundvolden er solid.
I Modsætning hertil staar en Fest, som danske og
svenske Studenter i Søndags afholdt i Lund, og
hvor Festens Midtpunkt var — Sold! Helledusse-
dasse, vil vore unge sige. Studenterne synes intet
at have lært af Fortidens skæbnesvangre Punsche-
skandinavisme og intet at have glemt. Det er
unægtelig ogsaa lettere at gaa i 50-ernes aflagte
Træsko end selv bane sig nye Veje.
Den førende og ledende Ungdom i Danmark
var i sin Tid Studenterne. De gik i Spidsen for
Folket. I vore Dage synes Akademikerne i hvert
Fald paa ovennævnte Omraade at komme luntende
i Bagstræbets Trop, medens Gaardmands- og Hus-
mandsungdommen hejser Fremskridtets staalblaa
Banner. Ikke fra oven, men fra neden, ikke fra
en pimpende Bourgoisiungdom, men fra Højskolens
og Husmandsstandens Ungdom udspringer i vore
Dage Fremskridtet. Det skal for en Gangs Skyld
slaas fast med Haab om, at Ungdommen blandt
Arbejderne og Middelstanden i Byerne snart maa
flokkes fuldtallig under de samme Faner.
Mine Oplevelser.
Af R-n.
[Hovedstadsvisit. — Skipper Moses falder i Vandet og er
lige ved at drukne. — En mærkelig Fortælling om en Kat.]
(Fortsat.)
Ikke saa snart havde vi kastet Anker paa
Hovedstadens Red, før de fleste af Mandskabet —
deriblandt Skipper Moses — skyndte sig i Baaden
og roede i Land. Foruden mig blev der kun 4 andre
tilbage, og vi maatte saa skøtte os selv og Skibet,
som vi bedst kunde. Da jeg, som man nok kan