Dúgvan - 01.05.1913, Page 1

UDKOMMER
ABONNEMENTSPRIS
I GANG
HVER MAANED.
I KR.
PR. AAR.
AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE.
UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER.
Nr. 5.
MAJ 1913.
20. Aarg.
Aflioldsbladet „Dugvan“ kan bestilles paa alle Posthuse samt i Bladets Ekspedi-
tion, Adresse: Mejeribestyrer Jensen, Thorshavn. Ved Forudbetaling af 1 Kr. 16 Øre bliver
det frit tilbragt.
Bekendtgørelser optages i „Dugvan“ for 8 Øre pr. Petitlinie af enkelt Annonce-
spalte paa 4de Side. Paa Forsiden er Prisen 12 Øre for tilsvarende Plads.
Enhver, som vil være med i Kampen mod Alkoholmisbrugen paa vore Øer, bør virke for
„Dugvan“s Udbredelse og opfordre Venner og bekendte til at holde Bladet.
forbuDsspørgsmaalet.
Den 8. f. M. var en talrig Forsamling af Af-
holdssamfundets Medlemmer fra de Afdelinger, der
henhører under den københavnske Kreds, samlede
til et Fællesmøde.
Forbudsspørgsmaalet behandledes i en saglig
og forholdsvis lidenskabsløs Diskussion.
Mortensen (Kredsens Ordfører mod For-
budsprogrammet) udtalte følgende: For Af holds-
samfundet drejer det sig alene om at skabe Kund-
skab om Alkoholens Virkninger og klargøre, at
Spiritus som Nydelsesmiddel er en Ulykke for By
og Land. Der findes Selskaber nok, som har For-
bud paa Programmet. Vi vil ikke repræsentere
noget rigoristisk Samfund, ikke stille andre For-
dringer til nogen, andet end om personligt
Afhold, ikke noget som helst andet! Hvis ikke
dette var Afholdssamfundets Princip, kunde de, som
bl. a. var beskæftiget i Spiritustrafiken, slet ikke
deltage. Vi har ikke villet udelukke dem fra at
være Medlemmer af Afholdssamfundet. Vi træn-
ger til at blive de mange; men vi skal ikke knytte
Næven og slaa om os med Forbudsagitation; men
med Oplysning. Forbudet ligger langt ude i den
sorte Fremtid. Vi har i vort Virkefelt for en stor
Del glemt at skaffe den opvoksende Slægt en
højere Grad af Oplysning om Alkoholens Skadelig-
hed, bl. a. gennem Skolerne. Der ligger mange
Punkter tilbage, vi burde have taget op, før vi
taler om Forbud. Vi bør i Øjeblikket, i det hele
taget, ikke tænke Forbudstanken til Ende, før vi
har vundet de mange, mange flere for vort Af-
holdssamfund, og overfor dem skal vi ikke vise
knyttet Næve.
B. Sørensen var Fortaler for Forbuds-
tanken: Jeg maa have Lov at pege paa de Kends-
gerninger, at den danske Afholdsbevægelse, trods
sine 184,000 Afholdsfolk og de uhyre Anstrængel-
ser og Penge, der er ofrede, ikke er naaet længere
end til at tælle en 6—7 Procent af Befolkningen.
D. A. F. har i et Aar brugt 115,000 Kr. og dog
haft Tilbagegang, og Afholdssamfundet har i sidste
Aar udgivet 20,000 Kr. til Agitation, og kun haft
en Fremgang af — 73 Medlemmer. Det endelige
store Maal: Danmark rent fra Rusdrik,
er skudt langt ud.
Hidtil har Af holdsbevægelsen været baaren
frem af det private Initiativ; men efter at Lov-
givningsmagten har vedtaget Ædruelighedsloven,
har den danske Rigsdag anerkendt Bevægelsen
ikke som et privat Spørgsmaal; men som en Sam-
fundssag. Oplysning alene kan ikke føre til Maalet.
Danmark er et af de Lande, som har det stør-
ste Alkoholforbrug. Statistiken viser med tørre
Tal sine go Mili. Kr. over Udgifter til Alkohol.
28,8 Procent af alle Mænd over 15 Aar som dør,
har været Alkoholister. Hjemmenes ødelæggelse
er alene Grund nok til, at Alkoholen bør udryddes.
Retssikkerheden slappes i høj Grad gennem Alko-
holnydelsen. Goli oplyser, at 9/10 af alle Volds-
handlinger og over Halvdelen af andre Forbrydel-
ser begaas i Drukkenskab. Kolossale Værdier af
Korn, Majs etc. til Beløb af 14 Mili. Kr. aarlig
til disse Drikke uden Verdens Nytte. Vi fordrer
Ret til, at dette Beløb tilbagholdes til Fordel for
Samfundets nyttige Formaal. For de ufødte Slæg-
ters Skyld, maa vi bede om Forbud. Over 50
Procent af Alkoholisterne har arvet deres Begær.
Man siger, at Forbud hindrer den personlige
Frihed; men Retten i Samfundet maa være større
end den personlige Frihed. En Hustru har en Ret
til at se sin Mand ædru. Et Barn har Ret til at
fordre en ædruelig Fader. Den personlige Frihed
maa vige, hvor Retten kræver det. At alle de
mange Giftstoffer lukkes inde, opfattes ikke i Strid
med den personlige Frihed; blot naar Talen er om
Giften i Alkohol, er det et Indgreb i Friheden.
Den megen Tale om Oplysning og Sympati er for
en stor Del Fraser. I Bevægelsens første Dage
var der megen Modstand men god Fremgang. Nu
er der ingen Modstand, bare Sympati; men sande-
lig ingen Fremgang.
Man siger Forbud vil skade Næringslivet; men
i Amerika fremmer Forbudet almindelig Velvære.
Turisterne søger fortrinsvis de Lande, hvor Spiritus
er banlyst (Maine, Norge og Sverig). Paastanden
om, at Forbudet vil gøre Folk brødløse er menings-
løs. Den Kapital, som er bunden til Alkoholfabri-
kationen, vil anvendes i Storindustrien. Det viser
sig, at ingen Industri behøver saa lidt Arbejdskraft
som Alkoholindustrien (Helenius). Hvis Alkohol-
kapitalen frigives, vil mange arbejdsløse gaa over
i de arbejdendes Rækker.
Den Gang Afholdssamfundet stiftedes, maa
man ikke tro, at »de vise Fædre« var saa snæver-
synede. De tænkte allerede dengang paa, naar
Tiden dertil var egnet, at gaa sammen med den
øvrige Afholdsbevægelse til Forbudstankens Sejr.