Dúgvan - 01.08.1913, Page 1

UDKOMMER
ABONNEMENTSPRIS
AF HOLDSBLAD FOR FÆRØERNE.
UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER.
Nr. 8.
AUGUST 1913.
20. Aarg.
Afholdsbladet „Dugvan“ kan Bestilles paa alle Posthuse samt i Bladets Ekspedi-
tion, Adresse: Mejeribestyrer Jensen, Thorsliavn. Ved Forudbetaling af i Kr. 16 Øre bliver
det frit tilbragt.
Bekendtgørelser optages i „Dugvan" for 8 Øre pr. Petitlinie af enkelt Annonce-
spalte paa 4de Side. Paa Forsiden er Prisen 12 Øre for tilsvarende Plads.
Enhver, som vil være med i Kampen mod Alkoholmisbrugen paa vore Øer, bør virke for
„Dugvan“s Udbredelse og opfordre Venner og bekendte til at holde Bladet.
^fholds-^olkemødet 10. Jiugust.
Thorshavns Afholdsforenings Agitationsudvalg
havde indbudt til Folkemøde »uppi undir varéa*
ved Thorshavn Søndag io. August. Mødet var
begunstiget af det allerfineste Sommervejr, og en
ikke uanselig Tilhørerskare havde indfundet sig.
Motorpasser Jacob Christiansen bød paa
Agitationsudvalgets Vegne Forsamlingen Vel-
kommen. •
Derefter udtalte Pastor A. Joensen:
Mine Tilhørere! De har sikkert hørt tale om
.Skovbrande. Og naar Skoven brænder, saa bety-
der det, at det, der gennem lange Tider er vokset
op og har været Vidne til mange Slægters Glæde,
Haab og Sejre, at det ødelægges og fortæres til
ingen Nytte. Aarsagen til Branden skyldes i Reg-
len Tankeløshed og Uforsigtighed. Men naar
Branden er opstaaet, og Skoven staar i lys Lue,
da gælder det om ikke at fortabe sig i Betragt-
ninger over, hvordan den er opstaaet, eller hvordan
den kunde have været undgaaet; men da gælder
det først og fremmest at faa den standset eller
begrænset, da gælder det om at samle Rednings-
mandskab og Redningsmateriale og kraftigt at
gøre Modstand mod Ildens Ødelæggelser.
Nu ved jeg ikke, om der her paa Øerne har
været Skovbrande, der har ødelagt vore Skove,
saa at vi nu kun har de nøgne Fjældsider at glæde
os over, eller det har været vore kære Forfædres
altfor graadige og planløse Brug af Tømmeret, der
har foraarsaget Ødelæggelsen. Det kan have væ-
ret baade det ene og det andet. Derimod ved jeg,
at der sket et stort ødelæggelsens Værk af vort
Folks Karakter og vort Folks Sundhed ved de
Brande, som har raset og endnu raser omkring
paa vore Øer i Form af Brændevinsdrikkeri. Me-
get af det bedste hos vort Folk har været ødelagt,
forstyrret eller hæmmet af Brændevinsdrikkeriet.
Hvormangen Sammenkomst og uskyldig Glæde har
ikke været vanæret af Drikkeriet? Hvormangen
Højtid og Familiefest har ikke været vanhelliget,
hvor megen ungdommelig I.ykke er ikke blevet
besudlet af det samme Drikkeri? Nødig skulde
det gaa saaledes, at Brændevinsbrandenes ødelæg-
gelser, Drankerne og Drikkeriets Forsvarere saale-
des skulde blotte vort Folk for Sundhed og Skøn-
hed og gode Sæder, som vore Fjælde er blottet
for Skove.
Men ogsaa heroverfor gælder det samme, som
ved Skovbranden. Det er ikke Betragtninger over
Aarsagen til Ødelæggelsen eller Omfanget deraf,
det kommer an paa. Det gælder ogsaa her at
samle Redningsmandskabet og Redningsmateriellet
og kraftigt og forstandigt gribe ind for at hæmme
eller standse Ødelæggelsen. At nedbryde det gode,
det er lige saa let som at nedbrænde Skoven.
Men at genoprette gode Sæder, hvor disse er kom-
met i Forfald, det tager lang Tid, saavel som for
Skoven at vokse op igen. Vi kan se det paa Plan-
tagen her nedenfor, hvor langsomt det gaar. Der
vil sikkert gaa flere Slægtled, inden den er vokset
op til en rigtig Skov. Det tager ogsaa flere
Slægtled at faa genoprettet gode Sæder, hvor disse
har været nedbrudte.
For at faa standset en Skovbrand, er det ikke
tilstrækkeligt at fælde de Træer, der allerede er
kommet i Brand, thi inden man er færdig med at
fælde dem, har Ilden allerede bredt sig til de an-
dre Træer. Man maa fælde en hel Del af de
Træer, som endnu er urørte af Ilden for derved at
frembringe en ryddet Plads, hvor Ilden ingen Næ-
ring kan faa. Af samme Grund og i samme Hen-
sigt er det, at vi i Afholdsarbejdet ogsaa anvender
en hel Del af vort Arbejde paa at samle dem, i
hvem Drikkeriet endnu ikke har faaet Tag. Vi
vil have dem bort fra de brændende Træer (bort
fra Drankere og Drikkeskikke), for at de ikke skal
blive et Bytte for Ilden.
Men Redningsarbejdet kan ikke faa nogen god
og sikker Fremgang, før vi faar udryddet de mange
Arnesteder for uforsigtig og tankeløs og planløs
Legen med Ilden midt i den let antændelige Skov.
Saadanne Arnesteder er alle de Skikke og alle de
Lejligheder, hvor Ungdommens Glæder og Idræt-
ter, Renhed og Uskyldighed bliver krænket og
vanæret af Drik og Drikkeskikke.
Der er gjort et stort Arbejde af Afholdsfolkene
her paa vore Øer, og især af Afholdsfolkene i
Thorshavn. for at dæmme op for ødelæggelsen.
Landet er til en vis Grad lukket i Laas for Brænde-
vinssalg. Og dette vil sikkert sætte sine dybe
Spor og have sin Virkning paa de Slægtled, der
kommer efter den nuværende Slægt, som jo des-
værre er vænnet op til at mikse Brændevin ind
paa alle Steder og i alle Foretagender.
Da jeg ved et Folkemøde paa Thorshavns
Skanse i 1902 foreslog at lukke vort lille Land i
Laas for Spiritus, da tænkte jeg ikke, at der skulde
kunne ske noget i den Retning saa hurtigt, som