Dúgvan - 01.10.1913, Qupperneq 1

UDKOMMER
ABONNEMENTSPRIS
I GANG
HVER MAANED.
AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE.
I KR.
PR. AAR.
UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER.
Nr. IO.
OKTOBER 1913.
20. Aarg.
Afholdsbladet „Dugvan“ kan Bestilles paa alle Postliuse samt i Bladets Ekspedi-
tion, Adresse: Mejeribestyrer Jensen, Tliorsbavn. Ved Forudbetaling af i Kr. 16 Øre bliver
det frit tilbragt.
Bekendtgørelser optages i „Dugvan“ for 8 Øre pr. Petitlinie af enkelt Annonce-
spalte paa 4de Side. Paa Forsiden er Prisen 12 Øre for tilsvarende Plads.
Enhver, som vil være med i Kampen mod Alkoholmisbrugen paa vore Øer, bør virke for
„Dugvan“s Udbredelse og opfordre Venner og bekendte til at holde Bladet.
Mod Vinter!
Det lakker nu mod Vinter! Stormens Tuden
og Regnens Piasken mod Ruderne i de mørke
Aftener minder os om, at Sommeren er forbi for
denne Gang. Dagene kortes, Nætterne længes, og
de kommende Maaneder betegner for os Overgan-
gen fra Lys til Mørke, fra Solskin og Varme til
Kulde og Slud.
Vistnok alle vore Fiskekuttere er nu vendt hjem
fra deres Togt til vor store og rige Naboøs — Is-
lands — ofte saa ugæstmilde Kyster. De Sorgens
Budskab om Tab af Menneskeliv — den vaade
Grav for Fiskere under deres farefulde Bedrift —
er i Aar heldigvis udeblevet. Rundt omkring paa
vore Øer, i de mange Fiskerhjem, hvor Forsørgeren
i Sommerens Løb har været ude paa Fiskeri, er
nu Glæden til Huse. Han har nu atter indtaget sin
Plads ved Hjemmets Arne, den Plads, der desværre
saa ofte kom .til at st;aa tom, da Kutterne vendte
tilbage med Flaget paa halv Stang. Hustruer, F'or-
ældre. Børn og andre paarørende glæder sig over
at have deres kære i godt Behold hjemme, nu da
Brændingen larmer mod Kysten, og Stormen pisker
paa de fraadende Bølgetoppe.
Vore Skibsfiskere er for den overvejende Del
vendt tilbage med god Fortjeneste, den Andel af
Havets Rigdom, der skal sikre dem og deres et
sorgfrit Udkomne i den tilstundende Vinter. Da er
det rart at have noget at bide og brænde, naar
Vejrforholdene ofte ikke tillader Fiskerne at komme
ud i dage-, ja ugevis. I de mange Fiskerhjem
kan man nu med Fortrøstning og uden Bekymrin-
ger for det økonomiske se den kommende Vinter
imøde. Det var derfor at ønske, at man ogsaa i
ethvert Hjem kunde se de kommende Dage imøde
som en Fredens og Lykkens Tid, men desværre er
det ikke altid saa. Ofte hænder det, at Splid og
Tvedragt kommer til Huse i Stedet for Lykke og
Fred, og som i saa mange Forhold i Livet, er det
ofte Brændevinen, der her optræder som
Fredsforstyrrer. Naar den holder sit Indtog, da
flyer Fredens Engel, der har holdt sin beskærmende
Haand over Hus og Hjem, da rykker de onde
Aander ind, medførende Kiv og Ufred.
Gid dette snart maatte blive anderledes! Gid
de af vore Landsmænd, der sætter Brændevinen i
Højsædet, snart maatte lære at indse, hvor skade-
ligt, ufornuftigt og nedbrydende det er for dem, at
omsætte deres surt erhvervede Penge i denne
Vædske! I Uger og Maaneder har de under
haarde Strabadser, ofte plagede af Kulde og Savn
og med Døden for Øjnene, betroet deres Liv til den
skrøbelige Planke for at aftvinge Havet dets Rig-
domme. Er det da en fornuftig Anvendelse af en
Del af disse haardt erhvervede Skillinger, der ofte
er yderst tiltrængte i Hjemmet, at omsætte dem
Brændevin, der aldrig har ført noget godt med sig,
men derimod foranlediget mangen brav Sømands
Død i hans bedste Aar! Kunde der ikke findes en
bedre Anvendelse for disse Penge? Var det ikke
smukkere, om du overlod dem til din Hustru, der
maaske maa spinke og spare for at faa Enderne
til at strække sammen! Kunde dine Børn ikke
trænge til gode og varme Klæder i den raa og kolde
Vinter, medens du maaske anvender de dertil fornødne
Midler til Spiritus? Oprører det dig ikke at se
dem gaa sultne og forfrosne, naar du kunde afhjælpe
dette blot ved at give Afkald paa en skadelig Til-
bøjelighed? Eller dine trængende Forældre! Vilde
de mon ikke sætte Pris paa at faa en Haands-
rækning? Dit Hjerte siger dig, at det er en stor
Uret af dig baade mod dig selv og dine paarørende
at omsætte dine Midler i Spiritus. Din Fornuft si-
ger dig, at Nydelsen af de berusende Drikke kun
er til Skade saavel for Legeme som for Sjæl. Men
hvorfor gør du det saa ? Hvorfor venter du med at
afkaste Brændevinens Aag og foretage det Skridt,
som aldrig nogen har fortrudt, og som heller ikke
du kommer til at fortryde: At blive Afholdsmand!