Dúgvan - 01.10.1913, Blaðsíða 3
Whiskytrafiken blandt indianerne.
I de forenede nordamerikanske Fristater er der
gjort et stort Arbejde for Afholdssagen. Saaledes
er der indført fuldstændigt Forbud mod Spiritus
1 enkelte af Staterne, og Afholdsorganisationerne
findes spredt over hele Landet med Tusinder og
atter Tusinder af Medlemmer. F'orholdene i Staten
M a i n e — den første Forbudsstat i Amerika —
har i sin Tid været omtalt i »Dhgvan«. Fler skal
efter Londonnerbladet »Daily Telegraph« for
8. Oktober gives en Beretning om den Kamp, der
af Præsident Roosevelt i hans Regeringstid iværk-
sattes mod Whiskytrafiken blandt Indianerne. Flan
organiserede i dette Øjemed et Slags Ordens- og
Opdagelsespoliti, og Lederen heraf, Mr. W. E.
Johnson, har fornylig været i London paa Rejse
fra den her i Bladet for et Par Maaneder siden
omtalte Anti-Alkoholkongres i Milano, og er
7. denne Maaned bleven interviewet af ovennævnte
engelske Avis.
Flr. Johsons udtalte sig som følger:
»Den demoralisende og ødelæggende Virkning,
Whiskydrikkeriet har haft paa Amerikas Natur-
befolkning — Indianerne — er det umuligt for
uindviede at gøre sig F'orestilling om. F'or disse
Naturens Børn har Whiskyen — »Ildvandet« —
været langt mere skæbnesvangert end nogen Krig.
Naar de først engang havde faaet Smag paa Ild-
vandet, kunde de ikke staa imod, men drak sig
gerne ihjel efter kort Tids Forløb; det var ikke
saa sjældent, at Rødhuderne solgte alt, hvad de
ejede, blot for at komme i Besiddelse af Spiritus.
Konsekvenserne var da ogsaa frygtelige. Disse
før saa kraftige og energiske Mænd, der fra Ti-
dernes Morgen havde strejfet omkring i de store
Skove og paa de endeløse Vidder, og som havde
været en saa frygtelig Svøbe for de første Ny-
byggere, var ved det 20. Aarhundredes Begyndelse
skrumpet ind til nogle Tusinde forhutlede Individer.
Skulde disse Amerikas første Indbyggere ikke helt
blive udslettet fra Jordens Overflade, maatte der
gøres noget kraftigt for at hindre Alkoholmisbrugen
iblandt dem, og i Slutningen af forrige Aarhundrede
emaneredes derfor en Lov, hvorefter alt Udsalg at
Spiritus paa Indianerterritoriet blev forbudt.
»Men Whiskyforhandlerne fandt paa allehaande
Udveje og.Udflugter«, fortsatte Mr. Johnson, »og der
dreves tiltrods for Loven en udstrakt Smughandel
med Spiritus blandt Indianerne. Det blev derfor
nødvendigt for Regeringen i Washington at oprette
en Politiafdeling, der udelukkende skulde søge at
komme dette Uvæsen til Livs, og jeg blev udnævnt
til Politichef. At dette Hverv ikke Var forbundet
med lutter Behageligheder, vil fremgaa af efter-
følgende :
I Løbet af seks Maaneder lykkedes det mig
at faa nediagt ikke mindre end en Snes Smug-
kroer, og deres Indehavere idømt Lovens Straf —
2 Aars Tugthus. Whiskymændene saa nu, at der
var Fare paa Færde. De indkaldte til et stort
Møde, paa hvilket der foretoges Indsamling tilden,
der vilde ekspedere mig ind i Evigheden. I dette
Øjemed indkom et Beløb af 3000 Dollars (godt
11,000 Kr.). I den følgende Tid var jeg aldrig sik-
ker paa Liv. Der blev forsøgt Attentater paa
mig flere Gange, men heldigvis uden Resultat.
Jeg maatte altid sidde paa det sidste Sæde i Jern-
banewaggonen, saa jeg havde alle mine medrejsende
foran mig og kunde holde et vaagent Øje med
dem. Naar jeg besøgte en Restaurant eller F'or-
samlingsbygning, var jeg nødt til at anbringe mig
i en Krog med Ryggen mod Væggen, og hørte
jeg paa Gaden nogen gaa bagefter mig, standsede
jeg og stillede mig for Sikkerheds Skyld med
Ryggen mod den nærmeste Husvæg, til vedkom-
mende var passeret. Denne Forfølgelse kostede
en anden Mand, der lignede mig meget, Livet.
Han blev skudt bagfra en Aften paa aaben Gade.
Whiskymændene jublede, da de fik Rapporten om
min Død, og den glædelige Begivenhed fejredes
ved et vældigt Drikkegilde, hvortil Smughandlere
fra nær og fjern havde indfundet sig. Da Stem-
ningen var paa sit højeste, trængte jeg, og mine
Assistenter, bevæbnede med Revolvere, ind i Lo-
kalet. Sjælden har jeg set en saadan F'orvirring
som den, min Tilsynekomst foraarsagede. Man
troede aabenbart at se et Syn fra Aandeverdenen
og vaagnede først til Bevidsthed, da jeg trængte
frem og tog i Kraven paa Morderen, der var an-
bragt i Højsædet med sine 11,000 Kr. paa Lommen.
Han sad og maabede og vidste aabenbart hverken
ud eller ind. Der opstod nu en voldsom Tumult
i Lokalet. Jeg fik et Knivstik gennem højre Arm,
og en af mine Assistenter segnede død om med
en Kugle gennem Hjertet; ogsaa hans Morder
blev paagrebet. Vi skulde nu transportere de to
Arrestanter til Fængslet, men paa Vejen blev de
revet fra os af den rasende Almue, der havde sam-
let sig udenfor. Almuen hadede inderst inde
Whiskymændene og deres ulovlige Trafik, og de
to Forbrydere blev uden videre klynget op i det
nærmeste Par Lygtepæle. — Whiskymændenes
Raseri kendte nu ingen Grænser. Det ene Atten-
tat' efter det andet blev forøvet paa mig, men en
heldig Stjerne lod mig —- naar undtages nogle
mindre Skrammer — stadig gaa Ram forbi.
Smughandlerne var udspekulerede Gavtyve, og
at det ikke altid var lige let for mig at komme
dem tillivs ad lovlig Vej, viser følgende indviklede
Tilfælde :
Paa Grænsen mellem Kansas og Indianerter-
ritoriet (senere selvstændig Stat under Navn af
Oklahoma) var der ved en Opmaalingsfejl glemt en
Landstrimmel, c. en Fjerdingvej lang, men kun 12
Fod bred. Dette Jordstykke hørte ikke til nogen
af Staterne, og var altsaa paa en vis- Maade uden-
for Lov og Ret. En Irlænder, der nylig var løs-
ladt fra F'orbedringshuset, benyttede sig heraf og
opførte her en Drikkebule og Spillesalon, 30 Alen
lang og 6 Alen bred. Denne Mand havde ved
Skæbnens Ironi i Daaben faaet Navnet Elijah
Paradis, men hans Hus mindede desværre mere
om et andet Sted. Saavel i Kansas som i Okla-
homa var der Spiritusforbud, og Mr. Paradis gjorde
derfor strygende F"orretning. Stedet blev snart
Skueplads for Slagsmaal, Bondefangeri, Drab og
allehaande Forbrydelser. Tilfældet var ekstraor-
dinært og maatte derfor ogsaa mødes med ekstra-
ordinære Foranstaltninger. En tidlig Morgenstund
begav jeg og en Assistent os til Drikkebulen paa
dette »ingen Mands Land«, og overraskede Mr.
Paradis paa Sengen ifærd med at sove Nattens Rus
ud. F"ør han havde faaet Tid til at gøre Brug af
Revolverne under sin Hovedpude, havde vi belagt
ham med Haandjern. Medens min Ledsager pas-
sede paa Manden, smadrede jeg hver eneste Flaske
Spiritus og tilintetgjorde Husets Spillerekvisitter etc.
Mr. Paradis, der led sande Helvedskvaler ved Sy-
net af sin dyrebare Whiskys Ruin, gjorde en farlig
Bunke Vrøvl og beraabte sig snart paa denne Lov
og saa paa hin, hvorefter jeg i al Stilhed gjorde
ham opmærksom paa, at gjaldt der paa dette Ge-
bet ingen Love for ham, saa gjaldt der heller ikke
nogen for mig. Vi transporterede derpaa Bulens
Indehaver til Fogden i Keenville, hvor han dømtes
til 2 Aars Forbedringshus. Ved Mr. Paradis’ Løs-
ladelse var hans første Gang til Fogden,- som han
ganske koldblodig dræbte ved en Revolverkugle
mellem Øjnene. Mr. Paradis blev grebet og hængt
næste Dag.
I de 6 Aar, jeg var Chef for Politiet i disse
Egne, konfiskerede og titintetgjorde vi omkring en
halv Million Flasker Whisky og ophævede c. 50
Smugkroer og Spillebuler, hvis Indehavere sendtes
til Forbedringhus. Ved min Afrejse var saa at
sige al Smughandel med Spiritus ophørt, Døde-
lighedsprocenten blandt Indianerne var gaaet stærkt
ned, og Mord og andre F'orbrydelser forekom ikke
mere. Jeg skal villig indrømme, at mine Foran-
staltninger ofte var lovlig kraftige og vidtgaaende.
Men skulde der komme noget ud af Arbejdet, var
jeg nødt til at sætte haardt mod haardt.
— Paa den nylig afsluttede Anti-Alkoholkon-
gres i Milano, hvor Repræsentanter allevegne fra
havde indfundet sig, blev der nedsat en Kommis-