Dúgvan - 01.10.1913, Blaðsíða 3

Dúgvan - 01.10.1913, Blaðsíða 3
Whiskytrafiken blandt indianerne. I de forenede nordamerikanske Fristater er der gjort et stort Arbejde for Afholdssagen. Saaledes er der indført fuldstændigt Forbud mod Spiritus 1 enkelte af Staterne, og Afholdsorganisationerne findes spredt over hele Landet med Tusinder og atter Tusinder af Medlemmer. F'orholdene i Staten M a i n e — den første Forbudsstat i Amerika — har i sin Tid været omtalt i »Dhgvan«. Fler skal efter Londonnerbladet »Daily Telegraph« for 8. Oktober gives en Beretning om den Kamp, der af Præsident Roosevelt i hans Regeringstid iværk- sattes mod Whiskytrafiken blandt Indianerne. Flan organiserede i dette Øjemed et Slags Ordens- og Opdagelsespoliti, og Lederen heraf, Mr. W. E. Johnson, har fornylig været i London paa Rejse fra den her i Bladet for et Par Maaneder siden omtalte Anti-Alkoholkongres i Milano, og er 7. denne Maaned bleven interviewet af ovennævnte engelske Avis. Flr. Johsons udtalte sig som følger: »Den demoralisende og ødelæggende Virkning, Whiskydrikkeriet har haft paa Amerikas Natur- befolkning — Indianerne — er det umuligt for uindviede at gøre sig F'orestilling om. F'or disse Naturens Børn har Whiskyen — »Ildvandet« — været langt mere skæbnesvangert end nogen Krig. Naar de først engang havde faaet Smag paa Ild- vandet, kunde de ikke staa imod, men drak sig gerne ihjel efter kort Tids Forløb; det var ikke saa sjældent, at Rødhuderne solgte alt, hvad de ejede, blot for at komme i Besiddelse af Spiritus. Konsekvenserne var da ogsaa frygtelige. Disse før saa kraftige og energiske Mænd, der fra Ti- dernes Morgen havde strejfet omkring i de store Skove og paa de endeløse Vidder, og som havde været en saa frygtelig Svøbe for de første Ny- byggere, var ved det 20. Aarhundredes Begyndelse skrumpet ind til nogle Tusinde forhutlede Individer. Skulde disse Amerikas første Indbyggere ikke helt blive udslettet fra Jordens Overflade, maatte der gøres noget kraftigt for at hindre Alkoholmisbrugen iblandt dem, og i Slutningen af forrige Aarhundrede emaneredes derfor en Lov, hvorefter alt Udsalg at Spiritus paa Indianerterritoriet blev forbudt. »Men Whiskyforhandlerne fandt paa allehaande Udveje og.Udflugter«, fortsatte Mr. Johnson, »og der dreves tiltrods for Loven en udstrakt Smughandel med Spiritus blandt Indianerne. Det blev derfor nødvendigt for Regeringen i Washington at oprette en Politiafdeling, der udelukkende skulde søge at komme dette Uvæsen til Livs, og jeg blev udnævnt til Politichef. At dette Hverv ikke Var forbundet med lutter Behageligheder, vil fremgaa af efter- følgende : I Løbet af seks Maaneder lykkedes det mig at faa nediagt ikke mindre end en Snes Smug- kroer, og deres Indehavere idømt Lovens Straf — 2 Aars Tugthus. Whiskymændene saa nu, at der var Fare paa Færde. De indkaldte til et stort Møde, paa hvilket der foretoges Indsamling tilden, der vilde ekspedere mig ind i Evigheden. I dette Øjemed indkom et Beløb af 3000 Dollars (godt 11,000 Kr.). I den følgende Tid var jeg aldrig sik- ker paa Liv. Der blev forsøgt Attentater paa mig flere Gange, men heldigvis uden Resultat. Jeg maatte altid sidde paa det sidste Sæde i Jern- banewaggonen, saa jeg havde alle mine medrejsende foran mig og kunde holde et vaagent Øje med dem. Naar jeg besøgte en Restaurant eller F'or- samlingsbygning, var jeg nødt til at anbringe mig i en Krog med Ryggen mod Væggen, og hørte jeg paa Gaden nogen gaa bagefter mig, standsede jeg og stillede mig for Sikkerheds Skyld med Ryggen mod den nærmeste Husvæg, til vedkom- mende var passeret. Denne Forfølgelse kostede en anden Mand, der lignede mig meget, Livet. Han blev skudt bagfra en Aften paa aaben Gade. Whiskymændene jublede, da de fik Rapporten om min Død, og den glædelige Begivenhed fejredes ved et vældigt Drikkegilde, hvortil Smughandlere fra nær og fjern havde indfundet sig. Da Stem- ningen var paa sit højeste, trængte jeg, og mine Assistenter, bevæbnede med Revolvere, ind i Lo- kalet. Sjælden har jeg set en saadan F'orvirring som den, min Tilsynekomst foraarsagede. Man troede aabenbart at se et Syn fra Aandeverdenen og vaagnede først til Bevidsthed, da jeg trængte frem og tog i Kraven paa Morderen, der var an- bragt i Højsædet med sine 11,000 Kr. paa Lommen. Han sad og maabede og vidste aabenbart hverken ud eller ind. Der opstod nu en voldsom Tumult i Lokalet. Jeg fik et Knivstik gennem højre Arm, og en af mine Assistenter segnede død om med en Kugle gennem Hjertet; ogsaa hans Morder blev paagrebet. Vi skulde nu transportere de to Arrestanter til Fængslet, men paa Vejen blev de revet fra os af den rasende Almue, der havde sam- let sig udenfor. Almuen hadede inderst inde Whiskymændene og deres ulovlige Trafik, og de to Forbrydere blev uden videre klynget op i det nærmeste Par Lygtepæle. — Whiskymændenes Raseri kendte nu ingen Grænser. Det ene Atten- tat' efter det andet blev forøvet paa mig, men en heldig Stjerne lod mig —- naar undtages nogle mindre Skrammer — stadig gaa Ram forbi. Smughandlerne var udspekulerede Gavtyve, og at det ikke altid var lige let for mig at komme dem tillivs ad lovlig Vej, viser følgende indviklede Tilfælde : Paa Grænsen mellem Kansas og Indianerter- ritoriet (senere selvstændig Stat under Navn af Oklahoma) var der ved en Opmaalingsfejl glemt en Landstrimmel, c. en Fjerdingvej lang, men kun 12 Fod bred. Dette Jordstykke hørte ikke til nogen af Staterne, og var altsaa paa en vis- Maade uden- for Lov og Ret. En Irlænder, der nylig var løs- ladt fra F'orbedringshuset, benyttede sig heraf og opførte her en Drikkebule og Spillesalon, 30 Alen lang og 6 Alen bred. Denne Mand havde ved Skæbnens Ironi i Daaben faaet Navnet Elijah Paradis, men hans Hus mindede desværre mere om et andet Sted. Saavel i Kansas som i Okla- homa var der Spiritusforbud, og Mr. Paradis gjorde derfor strygende F"orretning. Stedet blev snart Skueplads for Slagsmaal, Bondefangeri, Drab og allehaande Forbrydelser. Tilfældet var ekstraor- dinært og maatte derfor ogsaa mødes med ekstra- ordinære Foranstaltninger. En tidlig Morgenstund begav jeg og en Assistent os til Drikkebulen paa dette »ingen Mands Land«, og overraskede Mr. Paradis paa Sengen ifærd med at sove Nattens Rus ud. F"ør han havde faaet Tid til at gøre Brug af Revolverne under sin Hovedpude, havde vi belagt ham med Haandjern. Medens min Ledsager pas- sede paa Manden, smadrede jeg hver eneste Flaske Spiritus og tilintetgjorde Husets Spillerekvisitter etc. Mr. Paradis, der led sande Helvedskvaler ved Sy- net af sin dyrebare Whiskys Ruin, gjorde en farlig Bunke Vrøvl og beraabte sig snart paa denne Lov og saa paa hin, hvorefter jeg i al Stilhed gjorde ham opmærksom paa, at gjaldt der paa dette Ge- bet ingen Love for ham, saa gjaldt der heller ikke nogen for mig. Vi transporterede derpaa Bulens Indehaver til Fogden i Keenville, hvor han dømtes til 2 Aars Forbedringshus. Ved Mr. Paradis’ Løs- ladelse var hans første Gang til Fogden,- som han ganske koldblodig dræbte ved en Revolverkugle mellem Øjnene. Mr. Paradis blev grebet og hængt næste Dag. I de 6 Aar, jeg var Chef for Politiet i disse Egne, konfiskerede og titintetgjorde vi omkring en halv Million Flasker Whisky og ophævede c. 50 Smugkroer og Spillebuler, hvis Indehavere sendtes til Forbedringhus. Ved min Afrejse var saa at sige al Smughandel med Spiritus ophørt, Døde- lighedsprocenten blandt Indianerne var gaaet stærkt ned, og Mord og andre F'orbrydelser forekom ikke mere. Jeg skal villig indrømme, at mine Foran- staltninger ofte var lovlig kraftige og vidtgaaende. Men skulde der komme noget ud af Arbejdet, var jeg nødt til at sætte haardt mod haardt. — Paa den nylig afsluttede Anti-Alkoholkon- gres i Milano, hvor Repræsentanter allevegne fra havde indfundet sig, blev der nedsat en Kommis-

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.