Dúgvan - 01.11.1913, Blaðsíða 1

Dúgvan - 01.11.1913, Blaðsíða 1
UDKOMMER ABONNEMENTSPRIS I GANG HVER MAANED. I KR. PR. AAR. AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE. UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER. Nr. II. NOVEMBER 1913. 20. Aarg. Afholdsbladet „Dugvan“ kan bestilles paa alle Postlinse samt i Bladets Ekspedi- tion, Adresse: Mejeribestyrer Jensen, Thorshavn. Ved Forudbetaling af i Kr. 16 Øre bliver det frit tilbragt. Bekendtgørelser optages i „Dugvan“ for 8 Øre pr. Petitlinie af enkelt Annonce- spalte paa 4de Side. Paa Forsiden er Prisen 12 Øre for tilsvarende Plads. Enhver, som vil være med i Kampen mod Alkoholmisbrugen paa vore Øer, bør virke for „Dugvan“s Udbredelse og opfordre Venner og bekendte til at holde Bladet. Forbudsloven paa Island. Alkohol-Forbudsloven paa Island er ikke nogen revolutionær Foranstaltning. Den er fremkommen gennem en langvarig og logisk Udvikling. I Kampen mod Alkoholen havde vi, før For- budslovens Vedtagelse, forsøgt næsten alle kendte Metoder. Vi havde stiftet Afholdsforeninger, som har arbejdet med stor Energi, især Good Templar- Ordenen. Og vi havde udbredt Kundskab om Alkoholens Virkninger. Vi havde forbudt Salg af berusende Drikke til Børn og Mindreaarige. Vi havde forbudt Salg af berusende Drikke om Søndagen. Vi havde, ved Love af 10. Febr. 1888 og it. Nov. i8gg, indført lokal Option, dvs.: givet de kommunale Vælgere, Repsforstanderskaberne, Sys- selforstanderskaberne og Byraadene Ret til Af- stemning om, hvorvidt der skulde gives Tilladelse til nye Udskænkningssteder. Og vi havde lige- ledes lagt store Hindringer i Vejen for Opnaaelsen af Tilladelse til at handle med berusende Drikke (Lov 11. Nov. i8gg). Vi havde, ved Lov 11. Nov. i8gg, indført en aarlig Afgift af 500 Kr. for at drive Handel med Drikkevarer og 200—300 Kr. aarlig for at drive Gæstgiveri med Udskænkning af berusende Drikke. Vi havde lagt høj Told paa spirituøse Drikke. Og vi havde, ved Lov 12. Jan. igoo, forbudt Tilvirkning af alle berusende Drikke i Landet. Disse Foranstaltninger har naturligvis ikke alle virket lige kraftigt, Men der kan ikke mellem dem, der kender til Sagen, være nogen Uenighed om, at de har haft stor Virkning. Og man kan antage, at hvis Kampen mod Alkohol ikke var opstaaet, saa vilde Forbruget af berusende Drikke være steget ganske enormt her i Landet i de sidste Aartier. Det kan siges, at Kampen mod Alkoholen be- gyndte for Alvor med og efter Aaret 1884, da Good Templar-Ordenen blev indført her. Den Gang var der omtrent 100 Butiker i Landet. Nu er der omtrent 500. Købstædernes Folkemængde er stadig tiltaget; den er for Reykjaviks Vedkommende bleven omtr. seks Gange saa stor, som den var i 1884. Samfærdslen er bleven mange Gange lettere og mange Gange større. Forbruget af Luksusvarer i det Hele taget har da ogsaa været i stærk Stig- ning — med Undtagelse af Forbruget af Alkokol. Mellem 1870—80 blev der her i Landet drukket gennemsnitlig om Aaret næsten 6 Liter Brændevin pr. Indbygger. Forbruget gik nedad, især efter Aarhundredskiftet, indtil det i Tidsrummet igo6 —10 var sunket ned til 2,5 Liter pr. Indbygger aarlig. Paa samme Tid sank Forbruget af andre Vinsorter ned til det halve. Kun Forbruget af 01 voksede. Hvis vi var bievne ved med det Forbrug af berusende Drikke, som fandt Sted mellem 1870—80, vilde Folket mellem igo6—10 have betalt omtrent I, 500,000 Kr. gennemsnitlig om Aaret for disse Varer, med det sidstnævnte Tidsrums Priser og Toldsatser. Men det betalte kun 500,000 Kr. Det ligger nær at spørge, hvilke af de benyt- tede Foranstaltninger, der har bidraget mest til Opnaaelsen af dette Resultat. Jeg tror ikke, at det hovedsagelig skyldes Af- holdsforeningerne, undtagen for saa vidt som de har indvirket paa Lovgivningen. Afholdsbevægelsen har altid været stærkest i Købstæderne. Men Forbruget har alligevel der holdt sig nogenlunde. Toldforhøjelsen gør heller ikke nogen stor Virkning. Man vænner sig snart til de forhøjede Priser. Derimod har den aarlige Afgift af Forhandling med og Udskænkning af Drikkevarer haft meget at sige. Ikke fordi den selvfølgelig forhøjer Priserne, men fordi den formindsker Antallet af Udsalgsste- der. Naar en høj, aarlig Afgift skal ydes, lønner det sig kun for dem, der har en ikke ubetydelig Kapital, at handle med spirituøse Drikke eller drive Beværtning. De andre trækker sig tilbage fra de Forretninger. Den lokale Afstemning har virket i samme Retning, da det har vist sig at være umuligt at faa Vælgernes Tilladelse til Oprettelsen af nye Beværtningor. Resultatet af de to sidstnævnte Foranstaltninger blev den, at medens der til den Tid, da Loven af II. Nov. i8gg traadte i Kraft, var 204 Handlende med Ret til at forhandle Spirituosa, havde ved Begyndelsen af Aaret igog kun 23 denne Ret. Og af Gæstgiverne var kun 4 tilbage. I det hele taget er vor Erfaring den, at hvis Udsalgsstedernes Antal formindskes betydeligt, saa bliver Forbruget ogsaa betydeligt mindre Og hvis Udsalget holder op i en Egn, saa vil Forbruget næsten forsvinde — trods Forsøget paa Smugsalg og Bestillinger fra fjerne Udsalgssteder. Paa samme Tid peger vore Erfaringer stærkt i

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.