Dúgvan - 01.01.1914, Blaðsíða 1

Dúgvan - 01.01.1914, Blaðsíða 1
UDKOMMER I GANG HVER MAANED. ^> WVA tt ABONNEMENTSPRIS I KR. PR. AAR. AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE. UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER. Nr. I. JANUAR 1914. 21. AaRG. Aflioldsuladet „Dugvan" kan bestilles paa alle Posthuse samt i Bladets Ekspedi- tion, Adresse: Mejeribestyrer Jensen, Thorshavn. Ved Forudbetaling af i Kr. 16 Øre bliver det frit tilbragt. Bekendtgørelser optages i „Dugvan" for 8 Øre pr. Petitlinie af enkelt Annonce- spalte paa 4de Side. Paa Forsiden er Prisen 12 Øre for tilsvarende Plads. Enhver, som vil være med i Kampen mod Alkoholmisbrugen paa vore Øer, bør virke for „Dugvan"s Udbredelse og opfordre Venner og bekendte til at holde Bladet. „Diigvan"' ønsker alle sine Læsere et glædeligt Nytaarl Ved Aarskiftet €n prædiken af provst Sørensen. 1913 kan for det færøske Ædruelighedsarbejdes Vedkommende ikke regnes blandt de frugtbare Aar. Afholdsorganisationerne, og da navnlig »BlaaKors«, har paa enkelte Pladser faaet en Del nye Med- lemmer. Thorshavns Afholdsforenings Agitations- udvalg har foranstaltet et ret vellykket Folkemøde ved Varden. I øvrigt har Arbejdet hovedsagelig gaaet i Dødvande. Samarbejdet mellem de forskellige Foreninger har langt fra været saa godt, som man kunde øn- ske. Fællesudvalgets Blad »Dugvan« har paa det redaktionelle Omraade ingen Støtte faaet fra For- eningerne. Hvad den økonomiske Støtte angaar, da er der vel fra Foreningerne ydet et lille Bidrag; men da Abonnentantallet er sørgelig ringe, og da Foreningerne ikke synes at arbejde paa dets For- øgelse, har Bladet ikke de bedste Udsigter. Hvorvidt Spiritusforbruget paa Færøerne i sidst- ledne Aar er steget mere, end hvad der svarer til Befolkningstilvæksten, eller om det er formindsket, kan man ikke have nogen Mening om, da de sta- tistiske Oplysninger endnu ikke foreligge. Der er dog nærmest Anledning til at skønne, at der ikke er sket nævneværdig Fremgang i Ædrueligheden eller i Almenhedens Forstaaelse af Alkoholnydel- sens Skadelighed. Vi maa derfor udtale Ønsket om, at det nye Aar maa blive mere frugtbart. Frugtbart paa Op- lysning, frugtbart paa Samarbejde og frugtbart i Resultater. Paa Danmarks Af holdsforen ngs Møde i Ring- sted 1 g 13 holdt Provst Sørensen følgende Tale: »D en, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder«. Ikke sandt: dette gamle Apostelord kunde næsten brnges som Overskrift over en væsentlig Side af Danmarks Afholdsforenings Arbejde. Der er andre Foreninger mod de stærke Drikkes Ødelæggelser, som ganske særlig tager sig af de faldne, for at faa dem rejst op igen, der er ved at glide ned, for at støtte dem, at de igen kan komme paa ret Køl og ikke synke til Bunds. Ære være dette Arbejde; det er ganske nødvendigt, og naturligvis er Danmarks Afholdsforening ogsaa med deri; det følger ganske af sig selv; men det er ikke det ejendomme- lige for den. Det, den først og fremmest vil, er at forebygge Fald: den vil være et Værn for de ubefæstede, ja for os alle. Derfor raaber den snart højt, saa at det kan høres vidt ud; — gid det maatte kunne høres af alle: Den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder; derfor hvisker den det samme snart ganske stille ind i Ørene og Hjerterne paa alle dem, som vil høre. Derfor maa I ikke nøjes med et venligt Smil eller med en Gang imellem at række ud en hjælpende Haand. Men vi ved, at der altid er mange, som ikke har villet høre det, og som stadig tror, at dem gælder dette Varselsraab ikke; de og deres Kære har ingen virkelig Brug for det. Saaledes var det — skriver Apostelen — ogsaa i gamle Dage. Han nævner dem, der under Ørken- vandringen var under Guds særlige Styrelse og derfor følte sig særlig trygge: de begærede, hvad ondt er — de blev Afgudsdyrkere baade af den finere og grovere Slags, de blev fristede til Utugt, snart af den tilsyne- ladende uskyldigere, snart af den haandgribeligste Art; de knurrede mod Gud — snart i deres stille Sind, snart med de stærkeste Ord, ogsaa de, som allermindst havde troet det om sig selv, og om hvilke andre aller mindst havde tænkt det, de faldt og gik til Grunde; og saa føjer han til: »Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder.«

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.