Dúgvan - 01.01.1914, Blaðsíða 1

UDKOMMER
ABONNEMENTSPRIS
I GANG
HVER MAANED.
I KR.
PR. AAR.
AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE.
UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER.
Nr. I.
JANUAR 1914.
21. Aarg.
Aflioldsbladet „Dugvan" kan bestilles paa alle Posthuse samt i Bladets Ekspedi-
tion, Adresse: Mejeribestyrer Jensen, Tliorshavn. Ved Forudbetaling af i Kr. 16 Øre bliver
det frit tilbragt.
Bekendtgørelser optages i „Dugvan“ for 8 Øre pr. Petitlinie af enkelt Annonce-
spalte paa 4de Side. Paa Forsiden er Prisen 12 Øre for tilsvarende Plads.
Enhver, som vil være med i Kampen mod Alkoholmisbrugen paa vore Øer, bør virke for
„Dugvan“s Udbredelse og opfordre Venner og bekendte til at holde Bladet.
„Dugvan'1 ønsker alle sine Læsere et glædeligt Nytaar!
Ved Aarskiftet. €n prædiken af provst Sørensen.
1913 kan for det færøske Ædruelighedsarbejdes
Vedkommende ikke regnes blandt de frugtbare Aar.
Afholdsorganisationerne, og da navnlig »Blaa Kors«,
har paa enkelte Pladser faaet en Del nye Med-
lemmer. Thorshavns Afholdsforenings Agitations-
udvalg har foranstaltet et ret vellykket Folkemøde
ved Varden. I øvrigt har Arbejdet hovedsagelig
gaaet i Dødvande.
Samarbejdet mellem de forskellige Foreninger
har langt fra været saa godt, som man kunde øn-
ske. Fællesudvalgets Blad »Diigvan« har paa det
redaktionelle Omraade ingen Støtte faaet fra For-
eningerne. Hvad den økonomiske Støtte angaar,
da er der vel fra Foreningerne ydet et lille Bidrag;
men da Abonnentantallet er sørgelig ringe, og da
Foreningerne ikke synes at arbejde paa dets For-
øgelse, har Bladet ikke de bedste Udsigter.
Hvorvidt Spiritusforbruget paa Færøerne i sidst-
ledne Aar er steget mere, end hvad der svarer til
Befolkningstilvæksten, eller om det er formindsket,
kan man ikke have nogen Mening om, da de sta-
tistiske Oplysninger endnu ikke foreligge. Der er
dog nærmest Anledning til at skønne, at der ikke
er sket nævneværdig Fremgang i Ædrueligheden
eller i Almenhedens Forstaaelse af Alkoholnydel-
sens Skadelighed.
Vi maa derfor udtale Ønsket om, at det nye
Aar maa blive mere frugtbart. Frugtbart paa Op-
lysning, frugtbart paa Samarbejde og frugtbart i
Resultater.
Paa Danmarks Afholdsforenings Møde i Ring-
sted 1913 holdt Provst Sørensen følgende Tale:
»Den, som tykkes at staa, se til, at
han ikke falder«. Ikke sandt: dette gamle
Apostelord kunde næsten brnges som Overskrift
over en væsentlig Side af Danmarks Afholdsforenings
Arbejde.
Der er andre Foreninger mod de stærke Drikkes
Ødelæggelser, som ganske særlig tager sig af de
faldne, for at faa dem rejst bp igen, der er ved at
glide ned, for at støtte dem, at de igen kan komme
paa ret Køl og ikke synke til Bunds. Ære være dette
Arbejde; det er ganske nødvendigt, og naturligvis er
Danmarks Afholdsforening ogsaa med deri; det følger
ganske af sig selv; men det er ikke det ejendomme-
lige for den. Det, den først og fremmest vil, er at
forebygge Fald: den vil være et Værn for de
ubefæstede, ja for os alle. Derfor raaber den snart
højt, saa at det kan høres vidt ud; — gid det maatte
kunne høres af alle: Den, som tykkes at staa, setil,
at han ikke falder; derfor hvisker den det samme
snart ganske stille ind i Ørene og Hjerterne paa alle
dem, som vil høre. Derfor maa I ikke nøjes med et
venligt Smil eller med en Gang imellem at række ud
en hjælpende Haand, Men vi ved, at der altid er
mange, som ikke har villet høre det, og som stadig
tror, at dem gælder dette Varselsraab ikke; de og
deres Kære har ingen virkelig Brug for det.
Saaledes var det — skriver Apostelen — ogsaa i
gamle Dage. Han nævner dem, der under Ørken-
vandringen var under Guds særlige Styrelse og derfor
følte sig særlig trygge: de begærede, hvad ondt er —
de blev Afgudsdyrkere baade af den finere og grovere
Slags, de blev fristede til Utugt, snart af den tilsyne-
ladende uskyldigere, snart af den haandgribeligste
Art; de knurrede mod Gud — snart i deres stille
Sind, snart med de stærkeste Ord, ogsaa de, som
allermindst havde troet det om sig selv, og om hvilke
andre aller mindst havde tænkt det, de faldt og gik
til Grunde; og saa føjer han til: »Derfor den, som
tykkes at staa, se til, at han ikke falder.«