Dúgvan - 01.02.1914, Blaðsíða 3

Dúgvan - 01.02.1914, Blaðsíða 3
yllkohol og galkankrigen. (Studenternes Afholdsforenings Korrespondanceudvalg.) Den serbiske Læge Dr. M. G. Popovic, der som Regimentslæge i syv Maaneder deltog i Balkankrigen og som Afholdsmand samlede og skaffede sig Op- lysning om alt, som angik Alkoholens Indflydelse paa Hæren og Krigen, har i »Der abstinente Arbeiter« skrevet følgende interessante Artikel om Alkohol og Balkankrigen: Undersøger man, hvilken Rolle Alkoholen spil- lede for de forskellige Landes Hære, der deltog i Balkankrigen, vil man næsten for hvert Land komme til et forskelligt Resultat. I den serbiske Hær drak næsten alle Offi- cererne Vin, men sjældent i større Mængder (en lille Del af de serbiske Officerer er Goodtemplare). Under Slagene drak de fleste Officerer næsten intet; dette var særlig Tilfældet med de højere Officerer, men ikke desto mindre har vi fra den serbiske Hær føl- gende Beretning: En serbisk Kavalleripatrulje var bleven sendt ud for at udforske Vejen for de fremrykkende Tropper, men paa Vejen kom den til en lille By, hvor der var Militærmusik og »lystige Kammerater«, og i Stedet for at modstaa Fristelsen, gøre sin Pligt og ride videre, blev Soldaterne der i tre Timer, saa først begav de sig godt berusede paa Vej igen. Forsinkelsen medførte, at de ikke skaffede de nød- vendige Oplysninger, saa at Tropperne af denne Grund uventet blev overfaldet og led store Tab, hvad der bliver betegnet som de største Tab i denne Krig. En anden Beretning fortæller: En højere Officer, der havde drukket rigeligt med sine Kolleger, be- falede pludselig, medens han var fra Sans og Sam- ling, at der skulde foretages et Angreb paa en Fæstning. Angrebet blev slaaet tilbage, og Angriberne led store Tab; man havde ikke opnaaet det mindste, og Angrebet viste sig at være baade unødvendigt og taabeligt. I den bulgarske Hær kunde man dagligt se en Mængde berusede Officerer, Underofficerer og menige Soldater. Efter Adrianopels Fald blev de fangne tyrkiske Soldater mishandlede og dræbte af berusede Bulgarer, og de fulde bulgarske Soldater plyndrede fuldstændigt den berømte Selim-Moské, hvilket selv de højere bulgarske Officerer kan bevidne. Af Tyrkerne drikker de faa ortodokse Tyrkere, der findes, aldrig Vin, da det som be- kendt er forbudt i Koranen, men saa drikker de til Gengæld saa meget mere 01 og Champagne. Ungtyrkerne derimod drikker al Slags Spiritus, lige meget hvad det er. I det Hele forfalder Tyr- kerne meget let til Drik og gaar meget hyppigt fysisk og moralsk til Grunde. Efter fangne tyrkiske Officerers Udsagn var de menige tyrkiske Soldater ogsaa meget forfaldne til Drik. Grunden til, at de dannede drak Spiritus under Krigen, var mest Frygt for smittefarligt Vand; der herskede en ligefrem »Vandfrygt« hos dem, der drak Spiritus. Der var mange, ogsaa mange Læger, der mente, at man beskyttede sig bedst mod Sygdomme som Tyfus og Kolera ved aldrig at drikke Vand og altid drikke Spiritus. Men man glemte her to Ting: For det første, at Alkohol har en overordentlig nedbrydende Kraft paa alle Legemets Celler og samtidig formindsker Evnen hos de hvide Blodlegemer til at dræbe Bak- terier, saa at paa den Maade et Legeme, der er gennemtrængt af Alkohol, langt mere er udsat for Smitte end et sundt Legeme. For det andet er et Menneske, der nyder Alko- hol, i meget ringe Grad agtpaagivent over for andre Smittekilder, som Brød, Frugt, urene Hænder o. s. v. De menige serbiske Soldater var under Krigen næsten afholdne, fordi det var meget vanskeligt at skaffe sig spirituøse Drikke; takket være denne Afholdenhed kunde de udholde de største Anstren- gelser. Under den stærke Kulde — til Tider var der -r- 20 Gr. — fik de serbiske Soldater The og Suk- ker for at de kunde tilberede sig varm The. Paa de Steder, hvor man frygtede Smitte blev der kun drukket kogt Vand. De fleste Steder i der serbiske Hær var det forbudt de menige Soldater at besøge Beværtningerne i de større Byer. Det skal her bemærkes, at i en Afdeling Artilleri, hvis Oberstløjtnant var ivrig Goodtemplar, var den strengeste Afholdenhed gennemført, hvorfor der under Krigen ikke var et eneste Tilfælde af alvorlig Sygdom, ligesom der heller ikke blev idømt nogen Straf for Overtrædelse af Disciplinen. I de Hære, hvor de menige Soldater drak Spiri- tus, skred Helbredelsen af de saarede kun langsomt frem, idet Saarene vanskeligt kunde blive lægt. Det var særlig de bulgarske saarede, der paa den Maade maatte bøde for deres Alkoholnydelse; de albanske saarede derimod blev meget hurtigt helbredede, hvilket Lægerne tilskrev Albanernes enestaaende Afholdenhed fra Spiritus under Krigen Paa et Hospital, hvor der laa Hundreder af saarede, fremgik det af Undersøgelser desangaaen- de, at de, der ikke nød Spiritus, blev langt hur- tigere helbredede, end de spiritusnydende. Jeg maa til Slut betone, skriver Dr. Popovic, at Krigen i sig selv ikke blot ødelægger Menneske- liv og store Værdier, og at den ogsaa ødelægger mange af Menneskenes slidsomt erhvervede moral- ske Egenskaber og mange Kulturarbejder, men i Forbindelse med Alkoholen er Kri- gen Verdens største Onde. Unmarck Larsen. Resolution. Paa Afholdskongressen i Stockholm vedtoges en saalydende Resolution: »Den 8de nordiske Af holdskongres, samlet i Stockholm Aar 1913, udtaler som sin bestemte og enstemmige Mening, at intet af, hvad der i den senere Tid er fremkommet, har rokket ved Af- holdsfolkets gennem Decenniers Arbejde erhvervede Overbevisning om, at en endelig og for Fremtiden betryggende I.øsning af Alkoholspørgsmaalet ikke kan tilvejebringes uden en Lovgivning, som vender sig imod selve Drikkeskikken med Forbud mod Rusdrikkes Tilvirkning, Indførsel og Forhandling i de forskellige Lande. Denne Overbevisning er tværtimod bleven stadig mere rodfæstet, ikke blot hos de organiserede Af holdsfolk, men ogsaa i sta- dig videre Kredse i de nordiske Folk forøvrigt. — De ivrige Bestræbelser, som nu fra forskellig Side fremkommer for at søge Alkoholspørgsmaalet løst ad andre Veje. vidner ogsaa paa sin Maade om en stadig mere almindelig Forstaaelse af, at Rusdrik- kene ikke i Længden kan tillades at udøve sine kulturfjendtlige og ødelæggende Virkninger. Afholdskongressen opfordrer Ædrueligheds- vennerne i Almindelighed og de organiserede For- budsvenner i Særdeleshed til med stadig inderligere Entusiasme og ubetvingelig Energi at arbejde for Styrkelsen og Udbredelsen i Almenhedens Opfat- telse af Kravet om Ædrueligheds og Forbudstan- kens Virkeliggørelse. Mødet retter en bestemt Opfordring til alle Medborgere om i Følelsen af sit Ansvar for F'olkets Fremtid og Selvstændig hed med Alvor og Omhu at overveje, hvad Samfunds- pligt byder i Spørgsmaalet om Kampen mod Rus- drikkene, som indebærer en saa betydelig Del af Arbejdet for forbedrede sociale Forhold, højere Kultur, stærkere national Livsvilje og almen Folke- lykke. Over for de ude fra kommende Udtalelser, som

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.