Dúgvan - 01.02.1914, Blaðsíða 3

yllkohol og galkankrigen.
(Studenternes Afholdsforenings Korrespondanceudvalg.)
Den serbiske Læge Dr. M. G. Popovic, der som
Regimentslæge i syv Maaneder deltog i Balkankrigen
og som Afholdsmand samlede og skaffede sig Op-
lysning om alt, som angik Alkoholens Indflydelse
paa Hæren og Krigen, har i »Der abstinente
Arbeiter« skrevet følgende interessante Artikel om
Alkohol og Balkankrigen:
Undersøger man, hvilken Rolle Alkoholen spil-
lede for de forskellige Landes Hære, der deltog i
Balkankrigen, vil man næsten for hvert Land komme
til et forskelligt Resultat.
I den serbiske Hær drak næsten alle Offi-
cererne Vin, men sjældent i større Mængder (en lille
Del af de serbiske Officerer er Goodtemplare). Under
Slagene drak de fleste Officerer næsten intet; dette
var særlig Tilfældet med de højere Officerer, men
ikke desto mindre har vi fra den serbiske Hær føl-
gende Beretning:
En serbisk Kavalleripatrulje var bleven sendt ud
for at udforske Vejen for de fremrykkende Tropper,
men paa Vejen kom den til en lille By, hvor der
var Militærmusik og »lystige Kammerater«, og i
Stedet for at modstaa Fristelsen, gøre sin Pligt og
ride videre, blev Soldaterne der i tre Timer, saa
først begav de sig godt berusede paa Vej igen.
Forsinkelsen medførte, at de ikke skaffede de nød-
vendige Oplysninger, saa at Tropperne af denne
Grund uventet blev overfaldet og led store Tab,
hvad der bliver betegnet som de største Tab
i denne Krig.
En anden Beretning fortæller: En højere Officer,
der havde drukket rigeligt med sine Kolleger, be-
falede pludselig, medens han var fra Sans og Sam-
ling, at der skulde foretages et Angreb paa en
Fæstning.
Angrebet blev slaaet tilbage, og Angriberne
led store Tab; man havde ikke opnaaet det mindste,
og Angrebet viste sig at være baade unødvendigt
og taabeligt.
I den bulgarske Hær kunde man dagligt se
en Mængde berusede Officerer, Underofficerer og
menige Soldater.
Efter Adrianopels Fald blev de fangne tyrkiske
Soldater mishandlede og dræbte af berusede
Bulgarer, og de fulde bulgarske Soldater plyndrede
fuldstændigt den berømte Selim-Moské, hvilket selv
de højere bulgarske Officerer kan bevidne.
Af Tyrkerne drikker de faa ortodokse
Tyrkere, der findes, aldrig Vin, da det som be-
kendt er forbudt i Koranen, men saa drikker de til
Gengæld saa meget mere 01 og Champagne.
Ungtyrkerne derimod drikker al Slags Spiritus,
lige meget hvad det er. I det Hele forfalder Tyr-
kerne meget let til Drik og gaar meget hyppigt
fysisk og moralsk til Grunde.
Efter fangne tyrkiske Officerers Udsagn var
de menige tyrkiske Soldater ogsaa meget forfaldne
til Drik.
Grunden til, at de dannede drak Spiritus under
Krigen, var mest Frygt for smittefarligt Vand; der
herskede en ligefrem »Vandfrygt« hos dem, der
drak Spiritus.
Der var mange, ogsaa mange Læger, der mente,
at man beskyttede sig bedst mod Sygdomme som
Tyfus og Kolera ved aldrig at drikke Vand og altid
drikke Spiritus.
Men man glemte her to Ting: For det første,
at Alkohol har en overordentlig nedbrydende Kraft
paa alle Legemets Celler og samtidig formindsker
Evnen hos de hvide Blodlegemer til at dræbe Bak-
terier, saa at paa den Maade et Legeme, der er
gennemtrængt af Alkohol, langt mere er udsat for
Smitte end et sundt Legeme.
For det andet er et Menneske, der nyder Alko-
hol, i meget ringe Grad agtpaagivent over for
andre Smittekilder, som Brød, Frugt, urene Hænder
o. s. v.
De menige serbiske Soldater var under Krigen
næsten afholdne, fordi det var meget vanskeligt at
skaffe sig spirituøse Drikke; takket være denne
Afholdenhed kunde de udholde de største Anstren-
gelser.
Under den stærke Kulde — til Tider var der
-r- 20 Gr. — fik de serbiske Soldater The og Suk-
ker for at de kunde tilberede sig varm The. Paa
de Steder, hvor man frygtede Smitte blev der kun
drukket kogt Vand. De fleste Steder i der serbiske
Hær var det forbudt de menige Soldater at besøge
Beværtningerne i de større Byer.
Det skal her bemærkes, at i en Afdeling Artilleri,
hvis Oberstløjtnant var ivrig Goodtemplar, var den
strengeste Afholdenhed gennemført, hvorfor der
under Krigen ikke var et eneste Tilfælde af alvorlig
Sygdom, ligesom der heller ikke blev idømt nogen
Straf for Overtrædelse af Disciplinen.
I de Hære, hvor de menige Soldater drak Spiri-
tus, skred Helbredelsen af de saarede kun langsomt
frem, idet Saarene vanskeligt kunde blive lægt.
Det var særlig de bulgarske saarede, der paa
den Maade maatte bøde for deres Alkoholnydelse;
de albanske saarede derimod blev meget hurtigt
helbredede, hvilket Lægerne tilskrev Albanernes
enestaaende Afholdenhed fra Spiritus under Krigen
Paa et Hospital, hvor der laa Hundreder af
saarede, fremgik det af Undersøgelser desangaaen-
de, at de, der ikke nød Spiritus, blev langt hur-
tigere helbredede, end de spiritusnydende.
Jeg maa til Slut betone, skriver Dr. Popovic,
at Krigen i sig selv ikke blot ødelægger Menneske-
liv og store Værdier, og at den ogsaa ødelægger
mange af Menneskenes slidsomt erhvervede moral-
ske Egenskaber og mange Kulturarbejder, men i
Forbindelse med Alkoholen er Kri-
gen Verdens største Onde.
Unmarck Larsen.
Resolution.
Paa Afholdskongressen i Stockholm vedtoges
en saalydende Resolution:
»Den 8de nordiske Af holdskongres, samlet i
Stockholm Aar 1913, udtaler som sin bestemte og
enstemmige Mening, at intet af, hvad der i den
senere Tid er fremkommet, har rokket ved Af-
holdsfolkets gennem Decenniers Arbejde erhvervede
Overbevisning om, at en endelig og for Fremtiden
betryggende I.øsning af Alkoholspørgsmaalet ikke
kan tilvejebringes uden en Lovgivning, som vender
sig imod selve Drikkeskikken med Forbud mod
Rusdrikkes Tilvirkning, Indførsel og Forhandling i
de forskellige Lande. Denne Overbevisning er
tværtimod bleven stadig mere rodfæstet, ikke blot
hos de organiserede Af holdsfolk, men ogsaa i sta-
dig videre Kredse i de nordiske Folk forøvrigt. —
De ivrige Bestræbelser, som nu fra forskellig Side
fremkommer for at søge Alkoholspørgsmaalet løst
ad andre Veje. vidner ogsaa paa sin Maade om en
stadig mere almindelig Forstaaelse af, at Rusdrik-
kene ikke i Længden kan tillades at udøve sine
kulturfjendtlige og ødelæggende Virkninger.
Afholdskongressen opfordrer Ædrueligheds-
vennerne i Almindelighed og de organiserede For-
budsvenner i Særdeleshed til med stadig inderligere
Entusiasme og ubetvingelig Energi at arbejde for
Styrkelsen og Udbredelsen i Almenhedens Opfat-
telse af Kravet om Ædrueligheds og Forbudstan-
kens Virkeliggørelse. Mødet retter en bestemt
Opfordring til alle Medborgere om i Følelsen af
sit Ansvar for F'olkets Fremtid og Selvstændig hed
med Alvor og Omhu at overveje, hvad Samfunds-
pligt byder i Spørgsmaalet om Kampen mod Rus-
drikkene, som indebærer en saa betydelig Del af
Arbejdet for forbedrede sociale Forhold, højere
Kultur, stærkere national Livsvilje og almen Folke-
lykke.
Over for de ude fra kommende Udtalelser, som