Dúgvan - 01.05.1914, Blaðsíða 3

Dúgvan - 01.05.1914, Blaðsíða 3
Fra den amerikanske Forbudskamp. (Efter »Afholdssamfundet*.) I 1857 vedtog den første amerikanske Stat, Maine, Forbud mod Salg og Udskænkning af alkoholistiske Drikke. Siden den Tid har 8 andre af Unionens Stater fulgt Eksemplet, ligesom en Del andre ved Af- stemning indenfor bestemte Distrikter har »tørlagt« store Strækninger; men et almindeligt Forbud mod Fabrikation, Indførsel, Udskænkning og Salg af stærke Drikke i De forenede Stater er endnu ikke givet. Resultaterne fra de tørlagte Stater og mindre Omraader har imidlertid været saa opmuntrende, at man nu alvorligt overvejer Betimeligheden af et saadant Forbud. Slaget er endnu ikke begyndt; men det forbe- redes ved Indsamling af Oplysninger fra Forbuds- omraaderne, Nedsættelsen af Kommissioner, Adres- ser og Massehenvendelser til ledende Politikere og Guvernører o. s. v. Regeringen i Washington, hvor baade Præsi- dent Wilson og flere Ministre selv er Afholdsmænd, er velvillig stemt. Men de store Kapitaler, der er anbragte i Alkoholtilvirkning og Salg, frembyder en Hindring, der ikke bør undervurderes. Imidler- er det efter alle Solemærker at dømme dog kun et Tidsspørgsmaal, naar Forbudsvennerne naaer at føre Sejren hjem. Forbudstankens Modstandere føler det selv, og derfor forbereder de sig af alle Kræfter, ikke paa at sejre, men paa at redde saa meget som muligt fra Nederlaget. Følgende Artikel fra Spiritusdetailhandlernes Organ, som jeg gennem det svenske »Blåbandet« er bleven bekendt med, giver et overraskende klart Indtryk af, hvorledes man i de nævnte Kredse ser paa Sagen. Artiklen lyder noget forkortet: »Forholdene, som de er«. »Det er altid bedst for kloge Folk at se paa Forholdene, som de er. Partifanatisme med Bind for Øjnene fører kun til Undergang, og Selvbedrag er det værste af alt. Lad os derfor se Fjenden lige i Ansigtet og tilstaa, at han er stærk. Kender vi hans Kamp- metoder, kan vi indrette vort Forsvar derefter. Vurderer vi hans Styrke, kan vi samles til virk- somt Forsvar. Den kommende Forbudskamp vil komme til at omfatte hele Nationen og tilsigter at indføre For- bud mod Tilvirkning og Forhandling af alle be- rusende Drikke i Staternes Grundlov. For at gen- nemføre et saadant Forbud udkræves, at 36 af de amerikanske Stater derom er enige. Af disse er allerede 9 Forbudsstater: Maine, Kansas, Nord Dacota, Oklahama, Missisippi, Georgia, Tennessee, Nord Carolina og Vest Virgiuia. De 5 sidste er komne til i de sidste 6 Aar. Desuden fin- des 18 Stater, hvis Befolkuing lever i Omraader, der er »tørlagte« ved lokal Afstemning, og i disse kan vi være sikre paa, at Forbud har Flertal. Den vigtigste Indvending mod Forbud er den kendte: »Forbud forbyder ikke!« Men det er ikke nogen Indvending mod Forbudets Gavnlighed eller dets moralske Værdi. Og først og sidst maa alle Spørgsmaal løses efter moralske Love. Det er det eneste, der kan redde Menneskeheden fra at udrydde sig selv. Al- koholen kan ikke redde sig ved at paaberaabe sig, at Regeringen ikke kan hindre Overtrædelser. Naar Folket beslutter, at den skal bort, saa maa den for- svinde. Vi diskuterer ikke Fordelene ved eller Retfær- digheden af Forbudet, men dets Sandsynlighed og Mulighed under de nuværende Forhold. For os staar Indskriften (»Talt, talt, vejet og funden for let«) paa Væggen — og dens Indhold er vor Tilintetgørelse. Dette er Alkoholens egen Skyld, den har ikke villet lære noget, og den kender ingen anden Be- væggrund end Profitten. For at kunne leve har den grebet til Midler, der frastøder alle samvittighedsfulde og fædrelands- kærlige Borgere. Den har ødselt understøttet den politiske Korruption og allieret sig med uværdige og holdningsløse Personligheder. De berusende Drikke bidrager ikke til Renhed i den kommunale, statslige og nationale Administration. Alkoholen er nu indstævnet for det amerikan- ske Folks Domstol og maa være rede til Forhør. Der er nedlagt Tusinder af Millioner i Alkohol- industrien. Den sysselsætter mange Mennesker og betaler store Afgifter; men naar Folket har bestemt, at Sandheden om den skal siges, saa hjælper Pen- gene ikke længer; thi den vaagnende Folkesamvit- tighed sætter Menneskeværdien over alt andet. Forbereder Forsvaret, Venner! Gør eder klar til at møde for Retten. Der bevilges ingen Ud- sættelse.« Naar man har gennemlæst denne Udtalelse, saa tror man , at den har staaet i et eller andet Afholdsblad. Men nej, den er, som anført, fra de mindre Spiritushandleres egen Kreds. Man kan heraf slutte, hvor utrygge de føler sig, og hvor omhyggeligt de søger at forberede sig til at bryde Brodden af det kommende Angreb. Hensigten er aabenbart i Tide at finde sig til Rette med et mere eller mindre gennemført For- bud, saa der i Formuleringen af dette kan reddes saa meget som muligt. Hvad dette er, vil Frem- tiden vise; men rimeligvis vil det blive forsøgt at redde et mindre Antal Udskænkningssteder, der i saa Fald skal være underkastet Øvrighedens Kon- trol; men om dette lykkes, tør være tvivlsomt. Marius Nielsen, Præst ved Apostelkirken. Udsigterne for Forbudslov for Færøerne. For nogen Tid siden har et herværende Blad under et af sine ikke usædvanlige Angreb mod Ædruelighedssagen hævdet, at Afholdsarbejdet er i Tilbagegang og at en kampberedt, sejrssikker Ung- dom er i Færd med at fylke sig mod Af holds- vanviddet. Vi nærer ingen Tvivl om, at der som Følge af indgroet Alkoholisme i Slægtled efter Slægtled er avlet en Del vanartet Ungdom, som til Skade for sig selv og for Samfundet vil holde Alkoholens Fane højt; men vi føler os tillige overbevist om, at jo værre denne Ungdom tager paa Vej, desto mere fremskyndes det Tidspunkt, da Samfundet kræver Forbudsloven gennemført. Saavel for Færøernes som for hele det danske Riges Vedkommende har vi den faste Tro, at der vil spredes klarere og klarere Lys over Landet, saa stedse flere i Hytte og Borg tilegne sig Digterens Ord: »Hvis Danmarks kommende Dage Skal lyse med Morgenskær Da maa vor gamle Moder Fostre sin Ungdomshær Saa frisk som Suset i Skoven, Saa stærk som Bølgen i Fald, En Slægt, der ejer en Fremtid, Fordi den vil, hvad den skal. En Ungdom, der ikke maa hildes Af Nattens besnærende Blund, Hvis Øje spejder aarvaagent, Mens Tanken er klar og sund; En Ungdom, hvis Hjerte banker Med alt det bedste i Takt, Og møder som frivilligt Mandskab Til Sandhedens Tempelvagt.«

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.