Dúgvan - 01.06.1914, Blaðsíða 3

ogsaa senere skete), at de var saa ansete Folk. at
de ikke behøvede at høre efter, hvad Folk sagde,
og at intet Menneske turde vove at sige, deres
Datter var en slet Pige, naar de ikke selv ansaa
hende derfor. De skulde være lykkelige, at deres
Datter endnu levede og var rask, og som de forhen
havde villet give alt, for at have deres syge Barn i
Hjemmet, saa skulde de nu takke Gud, at de kunde
have deres sunde Barn, som ved Gud ikke var noget
slet Barn, fordi hun var kommet i Ulykke.
Efter lang Eftertanke og Overlæggelse og en
Raadslagning i Kammeret, kom de endelig til den
Beslutning: »De har jo Ret i alt. Vi vil tage mod
Marie, og hun skal ikke høre et ondt Ord — vi vil
ikke bryde os det mindste om, hvad Folk sige. Vi
har jo ikke været mod hende, som Forældre bør
være, men hvor er hun? Hun vil da for Guds Skyld
ikke gøre en Ulykke?«
Med et glad Blik saa min Moder nu hen til
mig — og uden. at hun havde sagt mig et Ord,
styrtede jeg ud af Døren med Udraabet: »Jeg
henter hende!«
Nu har jeg forstaaet min Moder, nu vidste jeg,
hvorfor Moder havde taget mig med til dette Besøg
— for at lære noget, som hun fandt var nødvendigt.
Aah, hvor var jeg stolt af min Moder!
Ikke hurtig nok kunde jeg løbe opad den mørke
Gade, ringede som en rasende paa vor Gadedør —
der var jo dog gaaet en lang Tid, siden vi gik
hjemmefra, og den stakkels Marie maatte straks
vide, at hun kunde komme hjem til Forældrene.
Min Fader, der i flere Aar havde været blind,
aabnede Døren og lagde usikkert Haanden paa mit
Hoved. »Nu, Barn, hvad bringer du?« — »Fader.
Marie maa komme hjem—hun skal straks komme!«
Og med et Frydeskrig lød det fra Marie: »Virkelig
— og mine Forældre skænder ikke? Jeg kan være
hos dem?«
Saadan kom det ene Spørgsmnal efter det andet.
Men min Fader sagde: »Nu skal du ikke spørge
mere, Marie; men gaa hjem, dine Forældre vil selv
sige dig alt. Tak du din Gud, at du endnu har et
Hjem!«
Og saa gik vi — nej, vi løb ned ad Gaden
Haand i Haand. Marie fuld af Taknemlighed og
Glæde over, at alt havde vendt sig til det gode.
Jeg fuld af Fryd og Stolthed, at det var m i n
Moder, der havde bragt det hele i Orden.
Foran Maries Forældres Hus stod min Moder
og tog Pigen ved Haanden — lukkede Døren op —
og idet hun skød Marie ind i Stuen, sagde hun til
de Gamle: »Glem nu ikke, hvad I har lovet mig!«
lukkede Døren, tog mig ved Haanden, og vi gik
hjem.
Tale kunde jeg ikke, det var for meget for mig
unge Barn; men jeg maatte hele Tiden se paa min
Moder, der smilende gik ved min Side. Løftet —
ikke at tale med nogen om det, jeg nu havde set
og hørt, gav jeg i et Haandtryk . . .
Et halvt Aar senere havde jeg ingen Moder;
men aldrig kan jeg glemme, hvad hun i hin Vinter-
aften lærte mig.
Skyldig er sjældent de vordende Mødre, skyldig
er de Forældre, der udleverer deres Børn til Livet
— uvidende og uopklarede. (»Agit.«)
Forbudskommissionen.
Det tør nu betragtes som givet, at Nedsættel-
sen af Kommissionen til Undersøgelse af Forbuds-
spørgsmaalet næppe vil lade vente længe paa sig.
og det kan liyeledes med nogenlunde Sikkerhed
forudsiges, at Kommissionens Formand bliver Natio-
nalbankdirektør C. Th. U s s i n g , der har erklæret
sig villig til at overtage denne Stilling.
Nationalbankdirektør Ussing var Medlem af den
tidligere Ædruelighedskommission, i hvilken han
gjorde et meget stort Arbejde og har bl. a. derved
— foruden gennem sin øvrige Virksomhed i det
lange Aaremaal, han har beskæftiget sig med
sociale Problemer — faaet et omfattende Kendskab
til de Emner, der vil komme til at foreligge til Be-
handling for Kommissionen, hvis Arbejde sikkert
vil strække sig over flere Aar.
Som de otte Medlemmer af Rigsdagen, der ven-
tes udpegede, nævnes:
Landstingsmændene Rottbøll, Niels Johansen,
Herman Trier og Poul Rasmussen samt Folketings-
mændene Kvist, A. C. Meyer, Schovelin og Ferd.
Nielsen.
Hertil kommer syv Medlemmer, som ikke er
Rigsdagsmænd, og som udnævnes af Regeringen.
(»Afholdssamfundet«.)
Xatisas og pensylvania.
Et Forbuds Virkninger.
(Studenternes Afholdsf.s Korrespondanceudvalg.)
Den amerikanske Stat Kansas har faaet en
Guvernør, som er opsat paa at bringe til Verdens
Kundskab, hvilken Velsignelse et Forbud mod Fa-
brikation og Salg af Alkohol, — som man ved, har
Forbud mod Indførsel hidtil ikke været tilladt i
U. S. A., — har været for Kansas. I sin officielle
Beretning, som vi her gengiver efter »The National
Advocate«, drager han en lærerig Sammenligning
mellem Forbuds-Staten Kansas og Whisky-Staten
Pensylvania. Det er en Kendsgerning, siger han,
at Kansas bedre end nogen anden Stat kan taale
en regnløs Periode og dermed forbunden daarlig
Høst; men den naturlige Grund er, at det fordum
saa fattige Kansas nu har en Gennemsnitsvelstand,
som er større end nogen anden Stats.
Kansas kan taale det, da Befolkningen ikke
stadig maa udrede store Summer til Fængsler, Ho-
spitaler og til Underhold af Fattige.
I 87 af 105 Distrikter i Kansas er der ingen
Sindssyge, 96 Distrikter har ingen Drankere, og i
de øvrige g er de overordentlig sjældne. 30 Fattig-
huse staar tomme og har været det i største Delen
af et Tiaar. Af Fattige i Staten er der kun c. 600,
det bliver 1 for hver 3000.
For ikke længe siden stod Fængslerne i 53
Distrikter tomme, og 65 Distrikker havde ingen i
deres Straffeanstalter. Adskillige Distrikter har
ikke haft nogen Jury sammenkaldt for at dømme i
en kriminel Sag i de sidste 10 Aar.
Kansas betegnedes engang som »ufrugtbart«,
men i Løbet af 20 Aar er dette »ufrugtbare« Land
bragt til at yde Korn til en Værdi af 2,517,902,640
Dollars.
Til Slut peger Guvernøren paa Grundlovs-
ændringen af 1881: »Fabrikation og Salg af be-
rusende Drikke er for stedse forbudt i denne Stat«,
og angiver dette som Grunden til den nuværende
Velstand.
Til Sammenligning skal her anføres følgende
Kendsgerninger angaaende Tilstanden i Whisky-
Staten Pensylvania i 1911:
En af hver 383 Indbyggere var paa en Sinds-
sygeanstalt. Hvert Distrikt ydede sit Tilskud her-
til, fra 6 i Fulton op til 4611 i Philadelphia.
Sammenlign hermed de ovenfor anførte Tal for
Kansas!
I 1911 opholdt der sig i Fattighusene i Pen-
syl vanien en Hærskare paa 21,603 Personer. 81 pCt.
af dem var Drankere. En Person af hver 105 mod-
tog Fattigunderstøttelse, hvilket koster Staten aar-
lig 4,000,000 Dollars, — sammenlign atter Tallet
for Kansas.
I ign sad i Pensylvania for hver 95 een Per-
son i Fængsel. Af 797, som arbejdede i Straffe-
anstalterne, var 85 pCt. Drankete (af 3670 Personer,