Dúgvan - 01.07.1914, Blaðsíða 1

Dúgvan - 01.07.1914, Blaðsíða 1
UDKOMMER I GANG HVER MAANED. ^ WVa JV ABONNEMENTSPRIS I KR. PR. AAR. AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE. UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER. Nr. 7. JULI 1914. 21. Aarg. Afholdsbladet „Dugvan" kan bestilles paa alle Postlmse samt i Bladets Ekspedi- tion, Adresse: Mejeribestyrer Jensen, Thorshavn. Ved Forudbetaling af 1 Kr. 16 Øre bliver det frit tilbragt. Bekendtgørelser optages i „Dugvan" for 8 Øre pr. Petitlinie af enkelt Annonce- spalte paa 4de Side. Paa Forsiden er Prisen 12 Øre for tilsvarende Plads. Enhver, som vil være med i Kampen mod Alkoholmisbrugen paa vore Øer, bør virke for „Dugvan"s Udbredelse og opfordre Venner og bekendte til at holde Bladet. yffholds/olkemødet i Zhorshavn. Søndag den 19. Juli havde de færøske Afholds- foreninger kaldt sammen til et Folkemøde i Thors- havn, hvor 5—6 Talere havde Ordet for at lægge den store Skare Mennesker, der var samlet, Afholds- sagen paa Hjerte. Landbrugskonsulent Efferøe bød velkommen og talte om, at Dagen var en Festdag for de danske Afholdsforeninger, der samme Dag fejrede 35-aars Jubilæum i København. Landbrugskonsulenten fore- slog at afsende saalydende Telegram: »Til For- manden for Afholdsstævnet, Søndermarken, Køben- havn. Afholdsfolk og Venner af Afholdssagen, samlede af de færøske Afholdsforeningers Fælles- udvalg til et Møde i Thorshavn, sender danske Afholdsfolk Haandslag og Hilsen.« Herefter havde Pastor Johansen, Vaagø, Ordet: Naar jeg nu kaster Blikket ud over denne For- samling, glæder jeg mig af 2 Grunde. Først fordi saa mange har givet Møde. men ikke mindre fordi den Sag, der har samlet os her, er saa god, at den fortjener denne Tilslutning. Det er jo i de senere Aar blevet ret almindeligt, at benytte vor desværre saa korte Sommer til Afholdelsen af større Møder under aaben Himmel, og naar Vejret er gunstigt, plejer Folk ikke være trevne til at efterkomme Ind- bydelsen. Men mon der altid kommer saa meget ud af saadann Møder, som der kunde og burde? Naar det sikkert ikke altid er Tilfældet, skyldes det uden Tvivl, at de ofte har et alt for ensformigt Forløb. Det er de samme Strænge — oftest de nationale —. der anslaas, de samme Emner, der tages op ti! Behandling. Lad dem være saa gode, de være vil. faa Talere har Variationsevne nok til at bringe noget virkelig nyt, og af Tilhørerne er der nok endnu færre, der kan bevare Interessen levende. Der rinder mig en gammel Præstehistorie i Hu. Det var i de Dage, da Præsten modtog det meste af sin Løn fra Menigheden in natura. Da en af disse gamle Præstemænd syntes, at det gi.: tilbage med Offervilligheden, mindede han en Søndag Me nigheden om at gøre sin Pligt. En skikkelig Bondekone tog sig dette til Hjerte og ofrede næste Offerdag Præsten en dejlig ny, varm Blodpølse. Den var imidlertid saa varm, at hun for at skille sig af med den, halvvejs maatte kaste den op paa Alteret, hvorved den til alt Uheld gik i Stykker, hvoraf Præsten tog Anledning til at minde Menigheden om det rette Maadehold, idet han messede: »maadelig Pølse er altid bedst, hvadenten den er af Ko eller Hest«. Ja, maadelig Pølse er altid bedst. Hvad- enten det er den nationale Sag, Afholdssagen eller en hvilken som helst anden, der bydes paa, bør den ikke serveres saa ofte eller saa ublandet, at der derved fremkaldes Lede. Naa, vi Afholdsfolk har ikke meget at bebrejde os her. al den Stund Afholdssagen ikke har været bragt hyppig paa Bane i den senere Tid. Skulde der her — for- haabentlig — ske en Forandring til det bedre, saa lad os dog vogte os for Ensidigheden ved ogsaa at unde andre — baade religiøse, nationale og op- lysende — Emner Omtale! Som bekendt er der ikke den Sag til, hvorom alle Mennesker ere enige. Det kan derfor heller ikke forundre, at der ses meget forskelligt paa den Sag. hvorom der skal tales her i Dag: Afholds- sagen. Den har begejstrede Venner, som den har sine bitre Fjender. Underligt nok. da man skulde synes, at ethvert Menneske, som evner at bruge sine Øjne og sin Forstand, let maatte kunne blive klar over, hvilken Skade de stærke Drikke anrette for Mennesker baade paa Sjæl og Legeme. Vistnok er der skrevet bindstærke Værker baade for og imod Alkoholen, og der er maaske ogsaa dem, der saa at sige har »studeret« sig deres Stilling til Af- holdssagen til. Saadan har jeg dog ikke baaret mig ad. Jeg har ladet Livet, selve det pulserende Menneskeliv, og dets Oplevelser prædike for mig. Det er vel nu c. 25 Aar siden, at jeg en Dag fik et eklatant Bevis paa, hvilken Indflydelse Alko- hol øver paa det menneskelige Legeme. I 3 Uger havde vi trænet til Kaproning i en Seksmandsfarer under Forsagelse af Spiritus, Tobak o. s. v. Om- sider oprandt Kaproningsdagen — og med den Bud fra en af vort Hold, at han var bleven syg og ikke kunde deltage. Saa var gode Raad dyre. En Stedfortræder maatte skaffes mellem de i Baade- huset tilfældig tilstedeværende. De fleste af vort Hold foretrak en stor, stærk Fyr, der ofte havde værel til Kaproning og vundet, men jeg kunde ikke bekvemme mig til at stemme for ham, da han havde Ord for at være noget af en Soldebroder, og jeg instinktmæssig følte, at det kunde blive skæbnesvangert. Jeg foreslog en anden, som jeg antog for moralsk solidere, men blev overstemt. Saa kom Kæmpen altsaa med. De første 600 m, hvor der kæmpedes om Tommer, sled han nok saa

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.