Dúgvan - 01.07.1914, Page 1

UDKOMMER
ABONNEMENTSPRIS
I GANG
HVER MAANED.
I KR.
PR. AAR.
AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE.
UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER.
Nr. 7.
JULI 1914.
21. Aarg.
Aflioldsbladet „Dugvan" kan bestilles paa alle Posthuse samt i Bladets Ekspedi-
tion, Adresse: Mejeribestyrer Jensen, Thorshavn. Ved Forudbetaling af 1 Kr. 16 Øre bliver
det frit tilbragt.
Bekendtgørelser optages i „Dugvan“ for 8 Øre pr. Petitlinie af enkelt Annonce-
spalte paa 4de Side. Paa Forsiden er Prisen 12 Øre for tilsvarende Plads.
Enhver, som vil være med i Kampen mod Alkoholmisbrugen paa vore Øer, bør virke for
„Dugvan“s Udbredelse og opfordre Venner og bekendte til at holde Bladet.
yfyholOs/olkemøtlet i Chorshavn.
Søndag den 19. Juli havde de færøske Afholds-
foreninger kaldt sammen til et Folkemøde i Thors-
havn, hvor 5—6 Talere havde Ordet for at lægge
den store Skare Mennesker, der var samlet, Afholds-
sagen paa Hjerte.
Landbrugskonsulent E f f e r 0 e bød velkommen
og talte om, at Dagen var en Festdag for de danske
Afholdsforeninger, der samme Dag fejrede 35-aars
Jubilæum i København. Landbrugskonsulenten fore-
slog at afsende saalydende Telegram: »Til For-
manden for Afholdsstævnet, Søndermarken, Køben-
havn. Afholdsfolk og Venner af Afholdssagen,
samlede af de færøske Afholdsforeningers Fælles-
udvalg til et Møde i Thorshavn, sender danske
Afholdsfolk Haandslag og Hilsen.«
Herefter havde Pastor Johansen, Vaagø,
Ordet:
Naar jeg nu kaster Blikket ud over denne For-
samling, glæder jeg mig af 2 Grunde. Først fordi
saa mange har givet Møde. men ikke mindre fordi
den Sag, der har samlet os her, er saa god, at den
fortjener denne Tilslutning. Det er jo i de senere
Aar blevet ret almindeligt, at benytte vor desværre
saa korte Sommer til Afholdelsen af større Møder
under aaben Himmel, og naar Vejret er gunstigt,
plejer Folk ikke være trevne til at efterkomme Ind-
bydelsen. Men mon der altid kommer saa meget
ud af saadann Møder, som der kunde og burde?
Naar det sikkert ikke altid er Tilfældet, skyldes
det uden Tvivl, at de ofte har et alt for ensformigt
Forløb. Det er de samme Strænge — oftest de
nationale —. der anslaas, de samme Emner, der
tages op til Behandling. Lad dem være saa gode,
de være vil, faa Talere har Variationsevne nok til
at bringe noget virkelig nyt, og af Tilhørerne er
der nok endnu færre, der kan bevare Interessen
levende.
Der rinder mig en gammel Præstehistorie i Hu.
Det var i de Dage, da Præsten modtog det meste
af sin Løn fra Menigheden in natura. Da en af
disse gamle Præstemænd syntes, at det gik tilbage
med Offervilligheden, mindede han en Søndag Me-
nigheden om at gøre sin Pligt. En skikkelig
Bondekone tog sig dette til Hjerte og ofrede næste
Offerdag Præsten en dejlig ny, varm Blodpølse.
Den var imidlertid saa varm, at hun for at skille sig
af med den, halvvejs maatte kaste den op paa Alteret,
hvorved den til alt Uheld gik i Stykker, hvoraf
Præsten tog Anledning til at minde Menigheden om
det rette Maadehold, idet han messede: »maadelig
Pølse er altid bedst, hvadenten den er af Ko eller
Hest«. Ja, maadelig Pølse er altid bedst. Hvad-
enten det er den nationale Sag, Afholdssagen eller
en hvilken som helst anden, der bydes paa, bør
den ikke serveres saa ofte eller saa ublandet, at
der derved fremkaldes Lede. Naa, vi Afholdsfolk
har ikke meget at bebrejde os her, al den Stund
Afholdssagen ikke har været bragt hyppig paa
Bane i den senere Tid. Skulde der her — for-
haabentlig — ske en Forandring til det bedre, saa
lad os dog vogte os for Ensidigheden ved ogsaa at
unde andre — baade religiøse, nationale og op-
lysende — Emner Omtale!
Som bekendt er der ikke den Sag til, hvorom
alle Mennesker ere enige. Det kan derfor heller
ikke forundre, at der ses meget forskelligt paa den
Sag, hvorom der skal tales her i Dag: Afholds-
sagen. Den har begejstrede Venner, som den har
sine bitre Fjender. Underligt nok. da man skulde
synes, at ethvert Menneske, som evner at bruge
sine Øjne og sin Forstand, let maatte kunne blive
klar over, hvilken Skade de stærke Drikke anrette
for Mennesker baade paa Sjæl og Legeme. Vistnok
er der skrevet bindstærke Værker baade for og
imod Alkoholen, og der er maaske ogsaa dem, der
saa at sige har »studeret« sig deres Stilling til Af-
holdssagen til. Saadan har jeg dog ikke baaret
mig ad. Jeg har ladet Livet, selve det pulserende
Menneskeliv, og dets Oplevelser prædike for mig.
Det er vel nu c. 25 Aar siden, at jeg en Dag
fik et eklatant Bevis paa, hvilken Indflydelse Alko-
hol øver paa det menneskelige Legeme. I 3 Uger
havde vi trænet til Kaproning i en Seksmandsfarer
under Forsagelse af Spiritus, Tobak o. s. v. Om-
sider oprandt Kaproningsdagen — og med den Bud
fra en af vort Hold, at han var bleven syg og ikke
kunde deltage. Saa var gode Raad dyre. En
Stedfortræder maatte skaffes mellem de i Baade-
huset tilfældig tilstedeværende. De fleste af vort
Hold foretrak en stor, stærk Fyr, der ofte havde
været til Kaproning og vundet, men jeg kunde
ikke bekvemme mig til at stemme for ham, da han
havde Ord for at være noget af en Soldebroder,
og jeg instinktmæssig følte, at det kunde blive
skæbnesvangert. Jeg foreslog en anden, som jeg
antog for moralsk solidere, men blev overstemt.
Saa kom Kæmpen altsaa med. De første 600 m,
hvor der kæmpedes om Tommer, sled han nok saa