Dúgvan - 01.12.1914, Síða 1

UDKOMMER
ABONNEMENTSPRIS
I GANG
HVER MAANED.
I KR.
PR. AAR.
AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE.
UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER.
Nr. 12.
DECEMBER 1914.
21. Aarg.
Afholdsbladet „Dugvan“ kan Bestilles paa alle Posthuse samt i Bladets Ekspedi-
tion, Adresse: Mejeribestyrer Jensen, Tiiorshavn. Ved Forudbetaling af i Kr. 16 Øre bliver
det frit tilbragt.
Bekendtgørelser optages i „Dugvan“ for 8 Øre pr. Petitlinie af enkelt Annonce-
spalte paa 4de Side. Paa Forsiden er Prisen 12 Øre for tilsvarende Plads.
Enhver, som vil være med i Kampen mod Alkoholmisbrugen paa vore Øer, bør virke for
„Dugvan“s Udbredelse og opfordre Venner og bekendte til at holde Bladet.
V»*—S a) -D) ~~o)
i
-0-
EN GLÆDELIG JUL (3

** -0-
e) ET GODT NYT AAR a
-0- ØNSKER „D UG VAN“
-o-
■S ALLE SINE LÆSERE (?J j.
«<•
C® -Hr-^ ÆV eJ
TAn Vintermorgen, Snesnap, graat i graat.
—■* et Strejf af Sol fra Boulevardens Himmel,
en Række sorte Linde, Stænk af Regn,
og Skrig af Krager — hist en Folkestimmel.
Hvad er paa Færde? Se paa Bænken der —
en pjaltet Fyr, stivfrossen, død, en Stakkel
med røde Næver, Skægget stridt,
cg med en Næse som en antændt Fakkel.
En køn Soldat! — Ti stille, spot ham ej,
ved Du, hvad han har lidt og døjet,
ved Du, om Livet lod ham vælge frit,
godt eller ondt, før han fik lukket Øjet ?
Havnar kvinnu-avhaldsfelag
helt årsveitslu sina i Avhaldshhsinum hin 4. decbr.
Bor&reit var i »Salinum«, sum 1 vøkrum bjålva
av fløggum og blomum, hampaø og tilgjørt av
hegnium kvinnum, var hugnaligur at koma til.
Har var fitt av avhaldsfélkiS komi6 saman, og
sum vant høvdu kvinnunar eisini hesa fer3 magnaft
at fyrireika øllum so væl, at ein kom til at kenna
seg heima og væl h;yrdan.
FyristøSukvinnan bey6 folkifi væl at vera
komié.
Limir »Havnar avhaldsfelag«s takka6u fyri bH6-
skap å hesari veitslu og ynsktu go3a semju feløg-
uni millum.
Sangir vbru sungnir og røSur hildnar, og fblkifi
var i go6um veitslulag.
Siøani var6 burtur beint bor5 og beinkir, og
dansaå bleiv bæ6i vsel og leingi.
Og hvis han valgte — ved Du da, om ej
han maatte træde vaabenløs i Slaget,
ved Du, om han har kæmpet som en Mand,
før han gav tabt tilsidst og kapped Flaget?
Og har Du prøvet Kampen selv og følt
som Skolepog af Æren Dig forpligted!
Hvem mellem os, vi Mænd, som led og stred,
har aldrig knebet ud og aldrig svigtet!
Har selv Du krydset i den store By,
hjemløs en Nat med Næverne i Lommen,
og strakt Dig træt paa Boulevardens Bænk,
en Stodderprins, forsulten og forkommen.
Den, som har fægtet under samme Kaar,
og stønnet under Svøbeslagets Svie,
han kaste Stenen — Du, min brave Ven,
bør dømme overbærende og tie.
Edvard Søderberg.
N. D.