Dúgvan - 01.12.1914, Blaðsíða 4

Dúgvan - 01.12.1914, Blaðsíða 4
hjartans vælkomin, to vit ikki hava so nogv at bj66a tær.« Hetta var ein fåtæk einkja, i5 åtti 4 små børn. Tey høvdu einans eitt pinkuliti jolatræ vi6 4 evarska småum ljosum, eitt ljos til hvørt av børn- unum. Ikki var har no^v godgæti i husinum. men Mortan fekk sin g66a lut, fekk seg mettan, og her fekk hann å fyrsta sinni i ævi sfni loyvi til at dansa ikring eitt jolatræ og saman viS hinum at syngja hin gamla fragdarsålmin: Eitt litit barn, Guds egna son, Maria ohkum føddi, teir einglar sungu hdtt i Ion, Gud Harrin sjdlvir røddi: „Ein kvistur spratt av Juda råt til stuSul og til sdlarbot, ein frelsari er føddir." Tå so ljosini voru sloknaSi og nåttveroin lio- ugur, so ték hin hjartag66a einkja um hålsin å Mortani og segéi bliåliga: ? Far nu i Harrans friSi, drongur min, og tøkk fyri, at tii ikki gekkst um dyr okkara, Harrin fylgi tær! So for Mortan heim, glaSur i hu^a, og tå mi6junåttsklokkurnar ringdu fylgdist hann vi6 papa og mammu sini i kirkjuna, i5 strålaSi 1 Ijosi, me6an sålmasongurin brusaoi viS: „Gloria in exelsi Deo!" (o: Æru verio Gud i Himnaborg!). Og hesin sami svangi og klodduti smådrongur vax upp, og bleiv eitt andiligt reystmenni, sloobrotari og ibirtari truåarbotsins, Morten Littlter, hvørs navn er goymt av farnum og skal goymast av komandu ættarliSum; men ongantiS gloymdi hann jolakvøldiS hjå hinu fåtseku einkjuni i Mansfeld. Ta6 jolakvøldiå var fyri honum eitt jålakveld undir krossinum. Poul Niclasen tyddi. Menneske og bør snarest muligt se at komme til bedre Forstaaelse af Stillingen. Den Kritik, der fra Afholdsfolks Side rettes imod Samfundets Brøst ogMangler og imod enkelte Personers Egenkærlighed eller imod kunstigt Nydel- sesbegær, bevirker, at der fra Folks Side i al Al- mindelighed stilles større Krav til Afholdsfolk. Bæ- rer derfor en Af holdsmand eller -kvinde sig daarligt ad, hedder det straks: »Disse Afholdsfolk, der er saa kritiske mod andre og fordrer saa meget af andre, burde selv opføre sig bedre og mere dannet. Man bør først feje for sin egen Dør. inden man føler sig kaldet til at feje for andres«. Og i saadanne Udtalelser rummes meget beret- tiget. Maatte vi Afholdsfolk derfor være mere kri- tiske mod os selv — fordre mere af os selv og ar- bejde mere paa vor egen Dannelse. Dannelsesar- bejdet bør have mange energiske Fortalere inden- for Af hol dsbe vægeisen, og Interessen for Dannelse bør være almindelig blandt Afholdsfolk. Afholdenhed og Dannelse. For at et Menneske i virkelig Forstand skal kunne kaldes dannet, fordres der en hel Del mere end blot det at være afholdende fra stærke Drikke. Et afholdende Menneske kan meget godt være baade et raat og udannet Menneske. Dannelse er ikke noget Privilegium for organiserede Afholdsfolk. Indenfor deres Rækker træffer man paa Mennesker, der baade bander og fører simpel Tale og omgaas Mennesker vigtigt og overlegent, er hensynsløse i Dom over Mennesker af modsat Anskuelse, bagtaler eller taler nedsættende om andre o. s. v. Indbilsk- hed, Egenkærlighed, Smaatskaarenhed støder man i samme Udstrækning paa som hos andre Menne- sker. Men i saa Fald fristes man jo virkelig til at spørge: er da Afholdenhed set fra et Dannelses- standpunkt uden Værdi? Absolut ikke! Kun bør vi komme ihu, at Afholdenhed er ikke det samme som Dannelse, men at begge dog staar i et vist Forhold til hinanden. Forudsætningen for at kunne blive et dannet Menneske er absolut større for den, der er afholdende fra stærke Drikke, og som har taget Kampen op imod det onde i Verden, end for den, der helt eller delvis er bunden af Drikkeskik- kene. Der, hvor stærke Drikke ikke længere for- dunkler Blikket, svækker Villien og forvirrer Følel- sen, har Dannelsessynspunktet i Reglen lettere ved at faa Indpas. Dets Berettigelse opfattes bedre, og Sindet er mere modtageligt for aandelig Kultur. Set fra et Danneslesstandpunkt er Afholdenhed god Grund at staa paa, og det er jo kun godt, men den har ingen Vinger til at løfte sig med. Den, som mener i Afholdenhed at have fundet selve Dannelsen og Fuldkommenheden, er et aandeligt kortsynet To Regning«i*. En lille Pige saa engang sin Moder betale nogle Regninger, og det gav hende en Idé. Hun skrev ogsaa en Regning, og den lød saaledes: REGNING til Moder fra hendes Lissa. Jeg har baaret Tørv 6 Gange..... » Kr. 60 Øre Gaaet 2 Ærinder................. » — 40 — For at være en sød Pige......... » — 20 — Summa. 1 Kr. 20 Øre Lissas Moder lo for sig selv, da hun læste Reg- ningen, men hun sagde ikke noget. Næste Dag laa paa Bordet paa I.issas Plads 1 Kr. 20 Øre. Ved Siden af laa en Regning, der saa saaledes ud: REGNING til Lissa fra hendes Moder. For hendes gode Hjem i 10 Aar...... Ingenting — Mad i 10 Aar.................... Ingenting — hendes Pasning, naar hun var syg. Ingenting — At hendes Moder var god imod hende........................... Ingenting Summa. . . Ingenting Da den lille Lissa kom ned til Bordet og saa Pengene, blev hun glad og skyndte sigf at gemme dem i sit Syskrin, men da hun saa læste Moders Regning, blev hun blussende rød. og med Taarer i Øjnene gik hun hen og hentede Pengene, og med Armene om Moderens Hals bad hun om Forladelse. Det fik hun ogsaa, og det kostede heller in- genting. (Fra Svensk.) Afholdssagen i Sverrig. I den nyvalgte svenske Rigsdags andet Kammer (Folketing) er der 130 organiserede Afholdsfolk. Da der i første Kammer sidder 65. udgør Afholdsfolkene nu 195 Medlemmer imod 185 Ikke-Afholdsfolk. De sven- ske Afholdsfolk har Forbud paa deres Program, og flere love er allerede vedtagne, der gaar ud paa at forberede dette. »Færø Amtstidende«s Bogtrykkeri. — Ansvarhavende: R. C. Effersøe.

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.