Dúgvan - 01.12.1914, Side 4

hjartans vælkomin, to vit ikki hava so nogv at bjo8a
tær.« Hetta var ein fåtæk einkja, i3 åtti 4 små
børn. Tey høvdu einans eitt pinkuliti jolatræ vi8
4 evarska småum ljosum, eitt ljos til hvørt av børn-
unum. Ikki var har nogv goégæti i lnisinum, men
Mortan fekk sin g68a lut, fekk seg mettan, og her
fekk hann å fyrsta sinni i ævi sini loyvi til at dansa
ikring eitt jolatræ og saman vi5 hinum at syngja hin
gamla fragdarsålmin:
Eitt lititi barn, Guds egna son,
Maria okkum føddi,
teir einglar sungu hatt i Ion,
Gud Harrin sjdlvir røddi:
„Ein kvistur spratt av Juda råt
til stuåul og til salarbåt,
ein frelsari er føddir
Tå so ljosini voru sloknaéi og nåttveråin li8-
ugur, so tok hin hjartago6a einkja um hålsin å
Mortani og seg6i bliåliga:
»Far mi i Harrans friéi, drongur min, og tøkk
fyri, at tu ikki gekkst um dyr okkara, Harrin fylgi
tær! So for Mortan heim, gla8ur i huga, og tå
miéjunåttsklokkurnar ringdu fylgdist hann vi8 papa
og mammu sini i kirkjutia, i8 strålafti i Ijdsi, me5an
sålmasongurin brusaøi vi5: „Gloria in exelsi Deo!“
(o: Æru veri6 Gud i Himnaborgl).
Og hesin sami svarigi og klodduti smådrongur
vax upp, og bleiv eitt andiligt reystmenni, sldSbrotari
og ibirtari truéarbotsins, Morten Luther, hvørs navn
er goymt av farnum og skal goymast av komandu
ættarliSum; men onganti'6 gloymdi hann jolakvøldifi
hjå hinu fåtæku einkjuni i Mansfeld. Ta3 jolakvøldiå
var fyri honum eitt jålakveld undir krossinum.
Poul Niclas en tyddi.
Afholdenhed og Dannelse,
For at et Menneske i virkelig Forstand skal
kunne kaldes dannet, fordres der en hel Del mere
end blot det at være afholdende fra stærke Drikke.
Et afholdende Menneske kan meget godt være baade
et raat og udannet Menneske. Dannelse er ikke
noget Privilegium for organiserede Afholdsfolk.
Indenfor deres Rækker træffer man paa Mennesker,
der baade bander og fører simpel Tale og omgaas
Mennesker vigtigt og overlegent, er hensynsløse i
Dom over Mennesker af modsat Anskuelse, bagtaler
eller taler nedsættende om andre o. s. v. Indbilsk-
hed, Egenkærlighed, Smaatskaarenhed stader man
i samme Udstrækning paa som hos andre Menne-
sker.
Men i saa Fald fristes man jo virkelig til at
spørge: er da Afholdenhed set fra et Dannelses-
standpunkt uden Værdi? Absolut ikke! Kun bør
vi komme ihu, at Afholdenhed er ikke det samme
som Dannelse, men at begge dog staar i et vist
Forhold til hinanden. Forudsætningen for at kunne
blive et dannet Menneske er absolut større for den,
der er afholdende fra stærke Drikke, og som har
taget Kampen op imod det onde i Verden, end for
den, der helt eller delvis er bunden af Drikkeskik-
kene. Der, hvor stærke Drikke ikke længere for-
dunkler Blikket, svækker Villien og forvirrer Følel-
sen, har Dannelsessynspunktet i Reglen lettere ved
at faa Indpas. Dets Berettigelse opfattes bedre,
og Sindet er mere modtageligt for aandelig Kultur.
Set fra et Danneslesstandpunkt er Afholdenhed god
Grund at staa paa, og det er jo kun godt, men den
har ingen Vinger til at løfte sig med. Den, som
mener i Afholdenhed at have fundet selve Dannelsen
og Fuldkommenheden, er et aandeligt kortsynet
Menneske og bør snarest muligt se at komme til
bedre Forstaaelse af Stillingen.
Den Kritik, der fra Afholdsfolks Side rettes
imod Samfundets Brøst oglMangler og imod enkelte
Personers Egenkærlighed eller imod kunstigt Nydel-
sesbegær, bevirker, at der fra Folks Side i al Al-
mindelighed stilles større Krav til Afholdsfolk. Bæ-
rer derfor en Af holdsmand eller -kvinde sig daarligt
ad, hedder det straks: »Disse Afholdsfolk, der er
saa kritiske mod andre og fordrer saa meget af
andre, burde selv opføre sig bedre og mere dannet.
Man bør først feje for sin egen Dør. inden man
føler sig kaldet til at feje for andres«.
Og i saadanne Udtalelser rummes meget beret-
tiget. Maatte vi Afholdsfolk derfor være mere kri-
tiske mod os selv — fordre mere af os selv og ar-
bejde mere paa vor egen Dannelse. Dannelsesar-
bejdet bør have mange energiske F'ortalere inden-
for Afholdsbevægelsen, og Interessen for Dannelse
bør være almindelig blandt Afholdsfolk.
To Regningor.
En lille Pige saa engang sin Moder betale
nogle Regninger, og det gav hende en Idé. Hun
skrev ogsaa en Regning, og den lød saaledes:
REGNING til Moder fra hendes Lissa.
Jeg har baaret Tørv 6 Gange..... » Kr. 60 Øre
Gaaet 2 Ærinder.................. » — 40 —
For at være en sød Pige........ » — 20 —
Summa... 1 Kr. 20 Øre
Lissas Moder lo for sig selv, da hun læste Reg-
ningen, men hun sagde ikke noget.
Næste Dag laa paa Bordet paa Lissas Plads
1 Kr. 20 Øre. Ved Siden af laa en Regning, der
saa saaledes ud:
REGNING til Lissa fra hendes Moder.
For hendes gode Hjem i 10 Aar........ Ingenting
— Mad i 10 Aar....................... Ingenting
— hendes Pasning, naar hun var syg. Ingenting
— At hendes Moder var god imod
hende ................ Ingenting
Summa... Ingenting
Da den lille Lissa kom ned til Bordet og saa
Pengene, blev hun glad og skyndte sig at gemme
dem i sit Syskrin, men da hun saa læste Moders
Regning, blev hun blussende rød. og med Taarer i
Øjnene gik hun hen og hentede Pengene, og med
Armene om Moderens Hals bad hun om Forladelse.
Det fik hun ogsaa, og det kostede heller in-
genting.
(Fra Svensk.)
Afholdssagen i Sverrig. I den nyvalgte
svenske Rigsdags andet Kammer (F'olketing) er
der 130 organiserede Afholdsfolk. Da der i første
Kammer sidder 65. udgør Afholdsfolkene nu 195
Medlemmer imod 185 Ikke-Afholdsfolk. De sven-
ske Afholdsfolk har Forbud paa deres Program,
og flere Love er allerede vedtagne, der gaar ud paa
at forberede dette.
Færø Amtstidende«s Bogtrykkeri. — Ansvarhavende: R. C. Effersøe,