Fróðskaparrit - 01.01.1959, Síða 37

Fróðskaparrit - 01.01.1959, Síða 37
43 Føroyanavnið eina ferð enn bls. 33—34) kemur fram í tí, hann skrivar »Om Det Ord Ferøer«: Huor af Ferøer haffuer sit Nafn, der om ere ulige mæninger: thi nogle ere i denne mæning, at den haffuer først bekommet sit Naffn af Faaer, oc i saa maader sige at den burde kaldis Faarøe, i hen* seende til de mange Faaer der findis paa landet: Men denne mæning kand iche staae for fulde. Efftersom af Historierne kand erfaris, at Ferøe med sine første folch haffuer udsprung af de Nordsche: Nu kaldis et lam iche et Faaer paa Nordsche, men det kaldis en Søid. Derfore haffue de Nordsche iche giffvit Øerne Nafn af Faaer, thi haffde de det vilt giort, da haffde de kaldit dem Søidøer paa deres eget Maal, huilcket dog icke kand findis. Her for uden haffue de nordscke den tid de først samme Øer haffue fundet, da haffuer der huercken værit folck eller fæ, oc de kunde derfore icke giffue Øerne Nafn af det som der icke vaar, til med kand det icke siunes rimeligt, at de haffue ført faar med dennem, den tid de Øerne først funde, thi de vare gantscke uvisse om samme Øer vare bequemme til faar at føde, eller icke. — Andre giffve fore at Ferøer haffuer sit Nafn af ferner, som siges om den Ting som er langt borte i den henseende, at de ligge saa langt frae Norge. Men denne foregiffvelse kand icke eller staae ved Mact, helst effterdi at andre stæder som de Nordscke før haffue fundet end Ferøer, haffuer ligget oc saa længer borte. I den henseende kunde de kaldet Island Ferner eller et land som laae langt borte, thi det ligger vel 80 mile ferner frae Norge end Ferøer, oc er oc før fundet med folck af dem besatt end Ferøer. — Men ieg er fuld« kommeligen i denne mæning, at Ferøer haffuer først bekommet sit Nafn af Fiør, huiicket er et Nordscke oc Færiscke ord, oc er paa voris danscke saa meget som Fier eller Fiæder af fugle. Och denne min mæning Confirmerer ieg her med, fordi at lige som Island er giffuen sit Nafn af is, fordi de Nordscke haffue der fundet for sig megen is der de det funde. Saa i lige maader der Ferøer først af de Nordscke ere fundne, da haffue de giffuet Øerne Nafn af det som de funde for sig moxen udi alle Øer, som Gud oc Naturen af første tider haffde forordineret der i biærgene at være; Nemblig af Fiør eller fiær for« medelst de mange tusinde Søefugle de funde for dennem, baade runden omkring Øerne, saa oc udi biærgene, huer af de sluttede i sin tid megen fiæder at ville komme. Och derfore kaldis samme Øer af de feriscke Fiørium eller Førium. Men samme Øers Nafn er nu af de dantscke noget forandrit, oc kaldis Ferøer, huilcket er lettere at udsige. Torfæus (sí seinni) visti ikki av handriti Tarnoviusar, men hann las gjølla bókina, sum lærari Tarnoviusar, Lucas
Síða 1
Síða 2
Síða 3
Síða 4
Síða 5
Síða 6
Síða 7
Síða 8
Síða 9
Síða 10
Síða 11
Síða 12
Síða 13
Síða 14
Síða 15
Síða 16
Síða 17
Síða 18
Síða 19
Síða 20
Síða 21
Síða 22
Síða 23
Síða 24
Síða 25
Síða 26
Síða 27
Síða 28
Síða 29
Síða 30
Síða 31
Síða 32
Síða 33
Síða 34
Síða 35
Síða 36
Síða 37
Síða 38
Síða 39
Síða 40
Síða 41
Síða 42
Síða 43
Síða 44
Síða 45
Síða 46
Síða 47
Síða 48
Síða 49
Síða 50
Síða 51
Síða 52
Síða 53
Síða 54
Síða 55
Síða 56
Síða 57
Síða 58
Síða 59
Síða 60
Síða 61
Síða 62
Síða 63
Síða 64
Síða 65
Síða 66
Síða 67
Síða 68
Síða 69
Síða 70
Síða 71
Síða 72
Síða 73
Síða 74
Síða 75
Síða 76
Síða 77
Síða 78
Síða 79
Síða 80
Síða 81
Síða 82
Síða 83
Síða 84
Síða 85
Síða 86
Síða 87
Síða 88
Síða 89
Síða 90
Síða 91
Síða 92
Síða 93
Síða 94
Síða 95
Síða 96

x

Fróðskaparrit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.