Fróðskaparrit - 01.01.1959, Síða 38

44
Føroyanavnið eina ferð enn
Debes gav út í 1673, og helt sera nógv um hana. í hesi
bókini, »Færoæ et Færoa Reserata«, bls. 176—79, leggur
Lucas upp í kjakið um landsnavnið. Hann hevur lisið út*
greiðing Peder Claussøns um spurningin, og kanska hevur
hann eisini kent Tarnoviusar rit. Lucas tekur so til orðanna:
Hvor aff disse Øer hafve faaet det Naffn Færøe / eller Færøer /
ere atskillige Meninger. Somme ere udi den Mening / at Landet saaledis
skulde være blefven kaldet aff Faar / formede(l)st Faarenis Mangfoldigs
hed / der auflis: hvilcket er urimeligt / efftersom Grimer Camban
fant ingen Faar for sig paa Landet; Oc hafver det icke faaet Naffnet /
siden Faarene ere der siden plantede: Thi førend den rette Colonie
med Folck oc Fæ er djd henflyt / hafver Landet længe tilforn hafft sit
Naffn; oc ofver alt dette / er Faar et Dansk Naffn / kaldis paa gammel
Norsk en Saud / paa Færøesk Søid. Andre ville udtyde dets Naffn
af Feer: Hvilcket oc strider mod Fornufften: effteisom de gafve sig
da liden Tancke om Feeren / oc vidste intet aff deris Nytte i Com>
mercien. Thi deris Kiøbmandskab hafver meest været Uld / som mand
erfarer aff Trunders Historie aff Gøte . . (Her sigur L. D. frá tí, sum
hann hevur lisið í Peder Claussøns bók sNorske Kongers Chronica«,
Khn. 1633, bls. 256, um Gøtuskeggjar, sum fóru til Noregs at avreiða
ull. Hann leggur afturat:) . . Aff hvilcket mand erfarer: Først / at de
alleniste hafve lagt Vind paa at giøre Ulden i Penge; Dernæst at de
hafve hafft deris Handel paa Norge / hvor Feeren intet gialt / efftersom
de selff haffde Fugle=Fang nock paa Landet. Oc derfor hafver mand
lidet tænckt paa Feer i Begyndelsen at gifve Landet Naffn der aff: Oc
det saa meget diss mindre; effterdi de selff hvercken nu / ey heller fra
gammel Tjd hafver brugt SengesKlæder med Feer stoppede. Nogle ville
derivere det aff Fier / det er langt fra / saa som det Land laa langt fra
Norrig / oc derfor er kaldet Fierøer: Hvilcket oc er tvivlraadigt:
efftersom Issland oc Grønland ligge endda længere fra Norrige / oc
derfor billigere kunde en aff dennem bære det Naffn. — Jeg maa legge
min Mening her til om det Naffns Oprindelse: oc siunis mig / at Landet
hafver faat sit Naffn aff at fare / hvilcket sigis paa gammel Færøeske /
at færie1) hvilcket ocsaa er brugeligt i vor gammel Danske. Thi Stæder
udi Danmarck / hvor mand farer med Baader eller Færier fra et Land
til et andet / kaldis Færie*Stæder / fra gammel Tjd: Oc efftersom Færøe
bestaar udi mange Øer / hvor mand med Baader oc Færier / paa Færs
•) Hevur sagnorðið ferja verið til, hevur tað sjálvsagt ikki merkt
»at fara«, men »at føra (við báti)«.