Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.12.1908, Blaðsíða 2

Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.12.1908, Blaðsíða 2
som Du følte dig tryggest overfor Fristel- ser og Anfægtelser, laa Du pludselig un- der forSynden? Du undred' Dig derover, kunde slet ikke forstaa, hvorledes det gik til. Hvem ved, maaske skal det en Gang hisset, hvor enhver jordisk Gaade finder sin Løsning, gaa op for Dig, at det var Løn som forskyldt, at det var Midlet i Guds Haand til at lære Dig at forstaa, at ingen Fristelse er saa svag, at den ikke kan overvinde os, dersom vi glemme at søge vor Kraft hos Jesus. Eller har Du aldrig oplevet, at just som alt stod bedst til i Dit Hus og Hjem, fik Du Besøg af den uhyggeliyste af alle Gæster, afDøden, ja den røved' maaske den, der var Dig kærest af alle Dine Kære! Og Du blev som lamslaaet under Mjemsøgelsen, kunde slet ikke forstaa, hvor Gud kunde nænne at volde Dig saa stor en Hjærtesorg. Se- nere har Du maaske indset, hvorfor det timedes Dig. Men har l)u endnu ikke vundet Forstaaelsen, og vinder Du den ikke hernede. tro mig! saa skal Du i hvert Fald naa dertil der, hvor ethvert: »Hvorfor?«, vi hernede forgæves grunded' paa, finder sin Besvarelse. Ja, om ikke før. skal Du da se det grant, at denne Tilskikkelse ramte Dig tor at minde Dig om, at Du ikke var usaarlig, for at lære Dig, at Du er den lille overfor Mam, der har baade ].iv og Død i sin Haand, og for at minde Dig paa. hvad Du maaske var ved at for glemme at istemme Jesusbarnets Pris paa Børnevis. J.ad os dog allermindst Ansigt til Ansigt med Døden — enten det saa er vor egen eller vore Kæres — glemme at nynne paa de I.ovsangstoner! Nej, lad os allermest her med barnlig Tro istemme Paulus' Jubelraab: »Gud ske Tak, som giver os Sejren ved Vor Herre Jesus Kri- stus (i. Cor. 15. 57)!« Atter siger jeg: »Bliver som Børn!« Thi dette vil ikke blot sitíe: oBliver smaa overfor Gud!«, men oiísaa: »Værer ærlige i Eders GudsforholdU Ikke sandt! Det hører med til ethvert nogenlunde ufordær- vet Barns Natur, at det er ærligt overfor dets Omgivelser. Føler et Barn Afsky for noget, er det ikke bange for at vise- det, og omvendt falder det heller ikke Barnet ind at lægge Dølgsmaal paa sin Kærlig- hed. Hvor tindrer ikke Barneøjet af Glæde. naar Barnet løber F"ader eller Mo- der i Møde! Men hvor tydeligt røber ikke ogsaa Barnets Ansigt, naar det staar overfor et Menneske med Frygt i Sjælen! Desværre, saadan er det jo langt fra med os voksne —- i hvert Fald ikke med os alle. Der er flere Skuespillere til end dem, der optræde paa Theatrets Skue- plads. Som Judas forraadte Menneskens Søn med et Kys, saadan hykler mangen Venskab overfor sin Næste til Trods for, at der lurer Had og Nag i Hjærtets In- derste. Ve den, der nedværdiger sig saa dybt! Thi staar der end skrevet: »Du skal elske Din Næste«, saa staar der san- delig intetsteds skrevet. at vi skal bære hyklet Kærlighed til Skue. O, men naar det allerede er Synd at bære sig saaledes ad overfor Mennesker, hvor meget mere overfor Gud! Og har vi dog ikke gjort det? Tør vi her sige os ganske fri? Jeg sagde med velberaad Hu: ganske fri. Det kan være, at vi maaske kan sige os fri for nogensinde ligefrem at have hadet Gud. Dog kan vi have forsyndet os nok alligevel. Har vi aldrig sunget: »Jeg være vil, o Jesu mild, hvor Du mig helst vil have« — og saa fandt Jesus os dog snart efter paa Veje, hvor Han mindst af alt vilde have os? Har vi aldrigbedet: »Skó ikke min Vilje. men Din, Herre JesusN — og saa gjorde vor Vilje maaske næsten i samme Nu hemmelig Oprør mod Ham? Venner! Dette er ikke at tjene Gud ær- ligt. Dette er ikke at »blive som Børn«. Saadan bar vor store Mester sig ej heller ad. Nej. Man var sand, Han var ærlig overfor sin himmelske Fader til det yder- ste. Naar Han f. Eks. udbryder: »Min Mad er, at jeg gør Hans Vilje, som udsendte mig, og fuldkommer Mans Ger- ning (Joh. 4, 34)«, saa viser Hans l.iv jo, at det er Sandhed til Punkt og Prikke. Eller naar Han giver sin Glæde over, at Guds Riges Hemmeligheder kunne fattes ogsaa af ánfoldige, dette herlige Udtryk: »Jeg priser Dig. Fader, Himmelens og Jordens Herre, fordi Du har skjult dette for de vise og forstandige og aabenbaret det for de# umyndige (Mt. 11, 25)«, saa kan man jo næsten tage og føle paa den Glæde, saa tilforladelig er den. Saa tør vi da ogsaa her paa Børnevis istemme Jesusbarnets Pris. Saa tør vi ogsaa for Hans Sanddruheds og Æili^heds Skyld tage I lam til Vejviser, naar det gælder at finde Vejen til Gud. Jeg ved det vel, at der er dem, der anse Ham for en daarlig Vejviser for os her. Men det kommer vist af, at de fejl- agtig betragte Jesu I ,iv som endt med Hans Død paa Korset. Dog, var det endt dór, kunde Han jo umuligt sige: »Dersom I omvende Eder og blive som Børn, skulle I indgaa i Himmeriges Rige«. Nej, der skinnede I.ys inde i Hans Grav. Derfor maatte Dødsriget slippe sit Bytte. Derfor svang Han sig paa Ørnevinger ind i Him- meriges Rige. Og derfor siger jeg til Dig: Ønsker Du, at der en Gang skal skinnel.ys ogsaa ind i Din Grav, at Døds- riget skal blive nødt til at give slip ogsaa paa Dig, ønsker Du at finde Plads i I.ys- glansen deroppe, da vælg Jesus til Vej- viser! Saa skal Du ved Troen paa Ham

x

Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne
https://timarit.is/publication/20

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.