Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.12.1908, Síða 3
3
blive et Guds Barn — og Han skal aldrig
skuffe Din Tillid. Amen!
J 11 1.
I.
M e 1: Kirkeklokke, ej til Hovedstæder.
Fred paa Jord i Englesangen lyder.
Fred paa Jord i Juleklokkens Klang.
Fred paa Jord. det Tonen er, der bryder
Frem i Menighedens Salmesang.
Fred til Dig. som angst og bange vanker,
Fred til hver en ensom og forladt,
Fred tii Dig, som med de tunge Tanker
Kæmper i den lange Vinternat.
Fred til Dig, som ligger paa Dit I.eje,
Syg og træt og ængstet for Din Dom.
Fred til Dig, som paa de vilde Veje
Vandrer som en fredløs Stakkel om.
Fred til Dig, hvis Kære er i Graven.
Fred til Dig med dybe Hjærtesaar.
Fred til Dig, som nu med Vanđringsstaven
Staar der, bøjet, med de hvide Haar.
Fred til Eder i de Stuer lave.
Fred til Jer, som sundt og smagfuldt bor.
Fred til alle er den Julegave,
Som vor Frelser bringer ned til Jord.
Alle I. som vil imod ham tage
Med et fromt og stille, barnligt Sind.
Ind til Eder Julens Fred skal drage,
Naar nu Klokken ringer Julen ind. —
II.
M e 1.: Apostlene sad i Jerusalem.
Paa Marken ved Bethlehem Hyrder laa
Og døsed’ om Vagtbaalets Flamme,
Et sælsomt Syn paa een Gang de saa,
Lysvaagne de blev med det samme.
Der straaleđ’ omkring dem et Lys fra Gud,
En Engel stod dem for Øje.
Forfærdelse greb detn, de saa i et Nu,
At her var der Bud fra det Høje.
»Forfærdes blot ikke,c saa lød hans Ord,
»Guds Raad nu skal aabenbares;
Thi ^e, jeg forkynder en Glæde stor
Alt Folket at veđerfares.
I Dag er Eder en Frelser fød,
Det Glæden er, jeg forkynder,
Han kommer at lindre al Jorderigs Nød,
At sone al Verdens Synder.
Et Tegn jeg jer giver: I Stalden hist.
I Krybben, et Barn I skal finde.
Det lille Barn er den Herre Krisr,
Guds Søn, født paa Jord af en Kvinde.c
Og fluks de samles paa Marken dár
Og lader Lovsangen tone
De himmelske Engles vældige Hær,
Som staar om Gud Herrens Trone.
Det lyder som mægtige Vingers Sus
Som Sang af tusinde Tunger,
Og I.uften er fyldt med et Tonebrus,
Saa ud gennem Natten det runger.
Og Synet forsvanđt. — Til Himmelen for
De himmelske Engles Skare. —
Saa 'har da Gud Herren sendt Bud til Jord.
Sin Frelse at aabenbare.
Og Frelseren fandtes den samme Nat
Af Markens de fattige Hyrđer.
De Juleglæden oplevede brat;
Den letted’ dem Dagenes Byrder.
Thi Glæden blev dem en kostelig Skat
Til trofast i Hjærtet at gemme. —
Hvad Bethlehems Hyrder opleved’ hin Nat,
Det kunde de aldrig glemme. — I.
Har Du Plads til Julens Herre?
»De havde ikke Rum i Herbergetc.
Vi er i Bethlehem Juleaften. Der er Gæ-
ster Overalt, i ethvert Hus, Slægt og Ven-
ner og Bekendte er komne, al Plads er
optagen. Lys skinner ud af alle Vinduer,
og indenfor er der talende og leende Men-
nesker. Det er, som om der var Fest i
den lille By, og det er jo ogsaa noget af
en Fest. dette at mødes med Slægt og
Venner, som man maaske ellers saa sjæl-
dent træffer. — Og Gaderne har den hele
Dag været fulde af Folk, og ogsaa endnu
ved Aftentiđe drager der store Skarer
frem og tilbage, hilsende og samtalende.
— Men midt i al denne Glæde kunde der
ikke blive Plads for Verdens Frelser!
»Hvis det var migc, siger Du, »som havde
boet i Bethlehem, saa skulde jeg nok have
skaffet Plads til ham. Om ogsaa mit Hus
havde været fuldt optaget af Slægt og
Venner, saa skulde de være kommen til
at flytte ud, før đen Skam skulde ske, at