Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.12.1908, Blaðsíða 4

Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.12.1908, Blaðsíða 4
Frelserens Moder skulde være bleven nød- saget til at søge Nattely i en Stald.c Er Du saa ganske sikker paa det? Jeg er ikke vis paa, at jeg, om jeg havde boet i Bethlehem den Gang, vilde have ladet Slægt og Venner flytte ud af mit Hus for at give hende Natteherberg. — I.ad os være ærlige: Hvor ofte gaar det os ikke saaledes, at Glæder, Fornøjelser, Dans og Fester, til alt dette har vi Plads, ja m e g e n Plads, men til Verdens Frelser er der liden eller slet ingen Plads i Men- neskers 1 iv. Vi ser et andet Billede. Vi er i Jeru- salem, i Kongeborgen. I Slottets Sale gaar en Mand frem og tilbage, hvileløs, ophidset. forskrækket. fortvivlet. Det er Kongen, Merodes Hvad er der da sket? Hvad er Manden saa bange for? Er der hændet ham en Ulykke? Eller er han angst og bange for sine egne Synder? Raaber han til Gud om Forladelse for alle sine Misgerninger? Ingenlunde. Nej, Manden er bange for sit eget Skind. Der er kommet et Rygte til Byen, og det Rygte siger, at der er født en Konge — om nu denne Konge vandt Folkets Hjærter og stødte Herodes fra Thronen! Han havde ingen god Samvittighed, denne Herodes. Han er bange for at mødes med Sand- heden, bange for at dømmes afden. Der- for har h a n ingen Plads for Verdens Frel- ser. —¦ Hvordan staar det til med D i g paa dette Punkt? Er maaske os^saa Du bange for Sandheden, for Sandhedens Dom og Sandhedens Krav. Ja, da kan Du tale nok saa meget om, at Du er en Herrens Discipel, at Du er et frelst Menneske og meget andet. Du har dog ikke Rum for Verdens Frelser. Vi er i Nazareth. Jesus er kommen til den By, hvori han er opvokset llan staar i Synagogen og udlægger Herrens Ord for den forsamlede Mængde. De undrer sig, de berømmer hans Veltalenhed; men da taler han til dem om svigtet An- svar og brudte I øfter, om Guds Dom og Straf over alle, som ikke af Hjærtet om- vender sig. — Og alle gribes de af Harme. De støder ham ud, jager ham bort. De har ingen Plads til ham; thi de vil leve mageligt videre i deres Synder. Hvad si- ger D u nu herom? Vil ogsaa Du maaske nok høre og berømme smukke og velfor- mede Prædikener; men Ordet om, at D u , netop D u er den Synder, som Guds Dom vil ramme, om Du ikke omvender Dig, det Ord viser Du fra Dig, over det Ord harmes Du. Da har heller ikke Du Plads for Verdens Frelser, og da kan han heller ikke blive D i n Frelser paa den yderste Dag. Da maa Du paa den Dag staa alene med Dit Regnskab. Tror Du, at Du kan det? Og Jesus drager omkring i I.andet. Store Skarer følger ham, de græder, naar han taler mildt og kærligt til dem, de ser højtidelige ud, naar han taler formanende til dem! Hvor er det dog dejligt at høre! Hvor er det dog enl.ykke og Velsignelse, at der er kommen en saadan Mand til dem! Og se, han nærmer sig deres Hoved- stad. Og Folkeskarer tiljubler og hylder ham. »Denne herlige Mand maa vi hædre«, siger de. Og saa raaber de. og atter og atter gentages Jubelraabet: Hosianna den Davids Søn! Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosianna i det Højeste! Ja, det er da sandelig Folk, der er Herrens sande Disciple, d e har givet ham Plads hos sig Faa Dage efter kommer en Vandrings- mand henad Vejen til Jerusalem. Pludse- lig standser han. Hvad er dog det? Et vældigt tusindstemmigt Raab l}'der inde fia Byen. Er det mon Jøderne, der atter hylder deres Konge? Vandringsmanden kommer nærmere; atter hører han Raabet, og nu ganske tydeligt. Fra mange Men- neskers Struber lyder det. næsten som et vildt Dyrs Skrig: Korsfæst ham! Det er Jøderne, der forlanger, at Jesus af Na- zareth skal korsfæstes, den samme Mand, som de for kort Tid siden jublede i Møde! — Men hvorledes? Hvordan er dette mu- ligt? Simpelthen, fordi disse Mennesker, ligesom saa mange af Nutidens Mennesker, var saa saare let bevægelige, lette til Glæde, lette til Sorg, men intet deraf gik i Dybden hos dem, de var lette at paa- virke, de var med eet Ord desværre saa uendelig overfladiske. Men hos over- fiadiske Mennesker kan der ingen varig Plads blive for Verdens Frelser. — Træn- ger vi ikke atter her alle til at prøve os selv? Ilvor megen Dybde er der hos os? Naar vi i Julen synger vore dejlige Jule- salmer og maaske løftes højt op paa Stem- ningens Vinger, hvor meget er der saa deri, som er virkelig personlig Sandhed for enhver af os, hvor meget er der deri, som virkelig har slaaet Rod i os, hvor meget er der deri, som er blevet vort eget i den Forstand, at vi kan leve deraf og bygge derpaa i det virkelige l.ivs Ar- bejde og Kamp? Og ham. vi bekender og lovsynger med vor Mund, tør vi, om det virkelig kostede os noget, vedkende os ham og stille os klart og aabent paa hans Side, om Forholdene blev saaledes, at vi kom til at lide meget derfor? Et nyt Billede ser vi. En Gang paa sin Vandring træffer Jesus en ung Mand. Han var meget rig. Han synes at være et alvorligt Menneske, der er bekymret for sin Sjæls Frelse. »Gode Mester,« siger han, »hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan arve det evige ].iv?« Og Jesus ser,

x

Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne
https://timarit.is/publication/20

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.