Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.12.1908, Blaðsíða 5

Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.12.1908, Blaðsíða 5
at det, der er denne unge Mands særlige Fristelse, det, der hos ham optager Plad- sen, det er hans Kærlighed til alt det, han ejer. Derfor lyder Jesu Ord til ham: »Vil Du være fuldkommen, da gaa hen og sælg alt det, Du ejer og giv de Fattige det, saa skal Du have en Skat i Himme- len, og kom saa og følg mig.« Men dette er den unge Mand for meget. Han gaar bedrøvet bort. Han havde ikke Plads. Enten Du nu ejer lidt eller meget, saa spørg Dig selv. Hvor stor en Plads optager det hos mig? Optager det saa stor en Plads, at der ikke bliver Rum for Herren? Om nu Julens Herre kom og vilde tage ind til Dig; men Huset var op- taget, aíle Stuer var fulde. Kærligheden til Dit Gods havde fyldt det hele Hus. Tror Du. at Du kunde være tjent med, at han maatte gaa sin Vej igen? Vi gaar op til Jerusalems Tempel. Der staar et Menneske derinde. Hør. han beder, han takker Gud. Han endogsaa nævner virkelig gode Gerninger, han har gjort. Hvilken from Mand! Men hvad si- ger Jesus om ham? Denne gik ikke ret- færdiggjort hjem til sit Hus; thi hvo sig selv ophøjer ska' fomedres. Han var et selvretfærdigt Menneske. Han havde heller ingen Plads for Verdens Frelser. — Stikker Selvretfærdigheden ikke stun- dom sit Hoved op ogsaa hos Dig: >Jeg er ikke som han. Jeg er dog langt bedre. Gud ske Tak for det. So, dette har j e g gjort; og det var godt og fortjenstfuldt.* — Tror Du da, at Verdens Frelser kan faa Rum hos Dig ? Men hos hvem er der da Plads for ham? Fad os atter gaa op i Jerusalems Tempel. Atter ser vi en Mand staaende der. Men hvad vil han her? Han beder jo ikke, takker ikke. Han staar og ser ned mod Joiden. Han maa have en meget daarlig Samvittighed. Hos ham har Juíens Herre sikkert intet at gøre. Dog jo, hør. han siger noget; men det kan knapt høres og det er meget lidt han har at sige: »Gud vær mig Synder naadig«. Ikke andet! Dog, hvad siger Jesus: »Denne gik ret- færdiggjort hjem til sit Hus; thi, hvo sig selv fornedrer, skal ophøjes*. — Kan Du sige denne Mands Ord efter, sige det, saa at det ikke blot er et Mundsord, men et Ord, hentet fra Dit Hjærtes Dyb, fra Din Sorg over Din egen Synd, da drager Her- ren ind til Dig; da bliver der Jul hos Dig, da vil ogsaaDu kunne være medatsynge: I Dag Alverdens Sorg er død og født Alverdens Glæde. Der er stort Røre i Jerusalem. — Je- sus ^r bleven fangen. — Han sidder i Ypperstepræstens Gaard, bunden og be- vogtet. Et Baal er tændt. Mange sidder omkring det. Pludselig falder Lysskæret fra Baalet paa en af Mændenes Ansigter. Han ønskede at være ukendt; men nu ser man ham og kender ham. Og fra forskel- lige Sider lyder det: »Du var en af dette Menneskes Dísciple*. Men han nægter det, han bander og sværger, for at hans Føgn skal tros. Har han ikke jaget Her- ren bort? Er der nogen Redning for ham? Da rammes han af et Blik fra Herren, og den dybeste Skamfuldhed griber ham over hans egen Nedværdigelse. Som en druk- ken tumler han ud og bittert og længe græder han over sig selv. Skønt han var Herrens Discipel, faldt han, og dybt var hans Fald, og dog var der Vej tilbage gennem Anger og Bod. — Vil ogsaa Du være en Herrens Discipel. men er der for Dig kommen en Stund i Dit Liv, hvor Du faldt dybt, saa se, hvoidan Peter fandt til- bage. Gaa samme Vej soni han, og atter vil Herren rejse Dig. — Ogsaa hos Dig skal der paany blive Plads for ham. Jesus sidder til Bords i et Farisæer- hus, et fint og fornemt Hus er det, og Husets Herre er da ogsaa en fin og højt- dannet Mand. Han har budt Jesus til Gæst. Han har da altsaa Plads til ham. Men se, hvem er det, der kommer dár? En Kvinde, en Synderinde! Et Menneske, hvis Synd er aabenbar for alle. Hvad i al Verden vil hun her? Forstaar hun da ikke, at her i dette fine Hus hører hun ikke hjemme? — Og de fine Gæster ser paa hende med bistre Blikke. Hun stiller sig ved Jesu Fødder, væder hans Fødder med sine Taarer, tørrer dem med sit Ho- vedhaar, kysser dem og salver dem med Salve. »Det er jo ligefrem Skandale,« hvisker vel de fornemme Gæster. Og den fine Vært smiler overlegent, spottende. »Var dette Menneske en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde det er. der rører ved ham«. Saaledes tænker han. Off havde han ikke Ret? Vilde vi ikke ogsaa have tænkt noget lignende? — Men Jesus, hvad siger han: »Dine Synder ere Dig forladne. Din Tro har frelst Dig. Gaa bort med Fred.« Hun, Synderinden, som alle foragtede, hun havde Plads til Herren. Den fornemme Farisæer, han, der havde alle Menneskers Agtelse, han havde ingen Plads. — Hun elskede Her- ren, hun vilde gerne gøre noget for ham, det bedste vilde hun give ham. Har Du noget at give Herren af det, der er Dit? Herren har Brødre og Søstre paa Jorden. Mange er der, som trænger til en hjæl- pende Haand. Gamle, syge, fattige har vi iblandt os. Glem ikke, hvad Herren siger: Hvad I har gjort mod een af disse mine mindste Brødre, det har I gjort imod

x

Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne
https://timarit.is/publication/20

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.