Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.05.1909, Blaðsíða 1
FÆRØERN E.
Han drikker af Bækken paa Vejen, derfor løfter lian sit Iíoved højt.
Salme iio, 7.
1. Aargang.
Maj 1909.
Nr. 8.
Fra Marken.
De Kornbloinster slanke med Øjne saa blaa,
Som forben i Sæden. den gyldne, jeg saa
Med Aksene følge
Og vaje og bølge.
De Kornblomster slanke, dem passerjeg paa.
Og de Margaritter i snehvide Dragt,
Som fængsled’, mit Øje med underlig Magt,
Hvor vare de smukke,
Jeg maatte mig bukke
Og se, hvordan Guldet i Kransen var lagt.
De Valmuer gerne smuk Hilsen mig gav,
Først letted/ paa Huen, saa toge den af,
Og lo mig f Møde,
Hvor vare de røde!
De Valmuer gerne smuk Hilsen mig gav.
Og Bregnerne fine, jeg traf paa min Vej,
Saa herlige Vifter har Guldsmeden ej;
Af dem kan han lære,
Hvordan de skal være;
Saa herlige Vifter har Guldsmeden ej.
Og alle de Roser i Hækken jeg saa,
Og alle de mange forskellige Straa,
Og Poplerne ranke,
Alt ruinmer min Tanke,
Og over det hele den Himtnel saa blaa.
Og saa kommer Duften, jeg nær havde glemt,
Den ligger ej blot i Erindringen gemt,
Hvor Rosen sig dølger,
Den sødt mig ombølger,
Indtil jeg paa Harpen faar Strengene stemt.
Pris være Gud Herren, sbm gjorde mig glad,
For hvad jeg besidder, for hvad jeg besadk
Han hjælpe den Blinde
Til atter at finde
Om Vaaren sin Glæde i Blomst og i Blad.
M. L.
2. Mosebog 20, 7.
Du skal ikke tage Herren din Guds Navn
forfængelig; thi Herren skal ikke lade den
vcere uskyldig, som tager hans Navn for-
fængelig.
Af Sognepræst Chr. Faulenborg.
I Troen paa Gud lever vi vort I.iv,
naar vi vil have et fast Stade midt i Ud-
viklingens flyđende Strøm, paa Troens
Grundvold kan vor Livs-Bygning staa sik-
kert under alle Storme, i Kraft af vor
Gudstro føjer vi vort eget Liv og vore
Oplevelser ind i Gud og vinder derigennem
evigt 1 iv. Guds Kærlighed bliver vort
Livs Indhold og Maal; gennem vor Tro
faar vi det højeste, der findes, nemlig Gud
selv. Menneskers kostelige Eje er đerfor
en ren, hellig og lutret Tro, og Gud hjafel-
per os dertil gennem den Anvisning, det
andet Bud giver. Hvad vi udviklede om
Gudstroens Betydning og Værdi ved Be-
tragtningen af det første Bud, naa’r vi
kun, hvis vor Tro er sand og ærlig, haa-
ren af Ærbødighed bg Ærefrygt for Gud
og hans hellige Navn. Misbrug derfor al-
drig Guds Navn. Lad aldrig Guds Navn
ved nogen l .ejlighed eller paa nogen Maa-
de komme i Forbindelse med hvad I uther
kalder: bande, sværge, gøre Troldom, lyve
eller bedrage. Guds hellige Navn maa
kun findes og nævnes, hvor vi Mennesker
i al vor Trang lever i og føler, at vi maa
leve i Paakalđelse og Bøn, Lov og Tak.
Gud og hans Navn er i Virkeligheden
át og det samme. Guds Navn er ikke
blot en Lyd, et Navn eller Benævnelse,
men Gud selv er i sit Navn eller bor i sit
Navn. Guds Navn er Gud selv. Guds
Navn er den Benævnelse, Mennesker giver
Gud efter det Indblik, de faar i Gud, efter
efter hans Aabenbaring af sig selv og sit
Væsen. Dybest set er det Gud selv, đer