Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.07.1909, Blaðsíða 1

FÆRØERNE.
Han đrikker af Bækken paa Vejen, derfor løfter lian sit Hoved liøjt.
Salme 110, 7.
1. Aargang.
Juli 1909.
Nr. 10.
To Digte.
1.
En dejlig, gammel Kone
Er Moderen min,
Hun bær’ en vægtig Krone,
Saa snehvid og fin.
Den Krone godt jeg kender,
Jeg fletter den selv.
Den bli’r i mine Hænder
En skinnenđe Elv.
Jeg løser og jeg binder
Den sølverne Strøm
Og drømmer alt imedens
Den lifligste Drøm.
Jeg skuer samme Moder
I Ungdommens Aar,
Med friske røde Roser
Og gulđbrune Haar.
Jeg hører hendes milde
Formanende Røst,
Hun slutter mig, den Lille,
Saa tæt til sit Bryst.
Jeg søger hendes Øje
Dernæst henđes Mund,
Og føler grant, at ingen
Er kærlig som hun.
Jeg drømmer om min Moder,
Og Drømmen er sand;
Thi den er født og baaren
I Mindernes Land.
Jeg følger hendes stille,
Velsignede' Færd
Og skønner, hun er Kronen,
Den sølverne værd.
. . II.
Er det sandt, at Jesus er min Broder,
At med hannem jeg i Arv skal gaa,
O, da bort med alle Taareflođer,
Bort med alle Sorger store, smaa.
Gud min Broder, Under over Under,
Større Naade gives ej paa Jord,
Sløres Blikket end imellemstunder,
Glædes dog mit Hjærte paa hans Ord.
Er min Tro end langtfra, som jeg vilde,
Paa hans Udsagn alt dog kommer an,
Ingen Tvivl mig skal fra Freden skille;
Thi min Jesus ikke lyve kan.
Han har sagt: Min Fađer, Eders Fader,
Han har sagt: Min Gud og Eders Gud.
Arme Sjæl, se til, Du blindt forlađer
Dig paa dette glade Livsensbuđ.
O, det Broderskab har ej sin Lige,
Tænk đog bare, med min Frelsermand
Sættes jeg paa Rad, i Himmerige
Skal jeg have samme Arv som han.
Samme Arv histoppe i det Høje,
Samme Himmel, Gud og Fader god;
Herre, Herre, salv mit dunkle Øje,
Saa jeg skue maa min Overflođ.