Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.07.1909, Blaðsíða 2

2. Mosebog 20, 7.
Du skal ikke tage Herren din Guds Navn
forfcengelig; thi Herren skal ikke lade den
være uskyldig, som tager hans Navn for-
fængelig.
Af Sognepræst Chr. Faulenborg.
(Sluttet.)
Næppe noget andet bruges saa ofte
og saa meget i I .etsindighed, Tankeløshed
og vanemæssigt som Herrens Navn. I
dagligdags Talemaader træffer man atter
og atter G-uđs Navn indflettet. For at
givø sine Ord den tilbørlige Vægt, betæn-
ker man sig ikke paa at tage Herrens
Navn med. Og hvad der er endnu værre,
hvor ofte vanæres ikke Guds Ord afMen-
nesker, der unđer en from og hyklerisk
Maske blot bruger Navnet for at kunne
opnaa deres egne urene Hensigter. Brug
ikke Guds Navn som etSkjul for din egen
Havesyge, Selviskhed og Egennytte. Bag
ved det omtalte Misbrug ligger Mangel
paa Sanddruhed og Ærlighed, men intet
er saa ødelæggende for et Menneske som
netop disse Mangler. Brug đerfor aldrig
Guds Navn, uđen at du har Bevidsthed
om Guds Nærhed. I.ad der. altiđ være
den rette Alvor og sande Ærlighed bag
ved đin Tale om Gud, og hvad der hører
ham til. Besmyk aldrig din slette Handle-
maade ved at misbruge Guds Navn.
Band aldrig! Hvilket sørgeligt Ind-
blik i en Menneskesjæl faar man ikke ved
at høre et Menneske bande. Igennem al
Banden taler det sletteste hos Mennesker,
urene L.iđenskaber, Had og Misupđelse
og et utøjlet Sind aabenbarer sig i de
mange forfærdelige Eder, der høres. Syn-
den i og uden om Mennesker ligesom
samler sig i al Banden og Sværgen. Brug
ingensinde Guds Navn til at ønske ondt
over andre eller dig selv eller til at kalde
Gud til Vidne paa, at din Tale er sand,
skønt du ved, at den er l.øgn. Vær altid
paa Post overfor ethvert Bedrag og enhver
L.øgn overfor Guds Navn. Noget af det
mest neđværdigende for et Menneske er
Hykleri; det ligger ofte saa nær for Men-
nesker, og er man ikke paa Vagt, bliver
Hykleriet til en Natur; ikke blot hos
vantro Mennesker træffer man det, nej og-
saa hos Folk, der kalder sig omvendte
eller frelste, kan man møde nogetafHyk-
leriet. Vogt dig hele jiit I iv igennem
for denne Synd, Herren fælder den stær-
keste Fordømmelsesdom over Hyklere,
hvad enten de saa kalder sig troende eller
vantro. Gud lader ikke den være uskyl-
dig d. v. s. lader ikke den uden Straf,
som tager hans Navn forfængeligt. Straf
er ikke først og fremmest udvortes, jordisk
Straf, men den bestaar deri, at Gud for-
lader Hjertet međ sin Trøst, Fred og
Glæde! Guds Navn, der skulde være til
Velsignelse, bliver til Forbandelse.
I Modsætning til Misbrug af det'hel-
ligste Navn har vi Kristne den Opgave
at anvende Guds Navn saaledes, at det
kommer til at svare til sit Indhold. Paa-
kald det i al din Trang! Llvor trænger
vi Mennesker ikke til Lljælp og Vejledning
Dag for Dag. Nød lærer at paakalde og
bede. Læver du dit L.iv i Tro paa Guds
Faderkærlighed, lukker Nøden og Gen-
vordighederne dit Sind op for Guđ, du
tyer til ham med alt, hvad der tynger paa
dig. Ud af đit Hjertes Inđerste beder du:
Herre, bevar mig, hjælp mig, lad mig
blive under din Varetægt, og jo mere du
sænker dig ned i denne Bønnens Verden,
desto mere erfarer du, at alle de Navne,
som Gud bærer i sin Aabenbaring, svarer
til, hvad han lader digf blive til Del. At
Gud er Kærligheđ, viser Naade og Barm-
hjertigheđ, giver Kraft og Styrke, fremmer
Udholdenheđen, er ikke blot Ord, men
Sandhed. Ved Paakaldelse og Bøn hæ-
ver du dig op over det blot timelige, be-
der ikke blot orti dine jordiske Fornøden-
heder, men om Guds'Gaver, Retfærdig-
hed og Fred. Brug Guds Navn og brug
det đristigt i al Bøn, om et rent Hjerte,
at Guds Naade og Kærlighed i Jesus
Christus maa fylde dit Hjerte og hjælpe
dig til et Liv i I.ys. Bed Gud om at
fylđe dig med sin Kærligheđ, at du selv
kan komme til at leve i Kærlighed og
vise din Næste Kærlighed. Bed om Guds
Rige, og tænk paa, at Guds Rige
er ikke der, hvor đer blot snakkes
om Gud, men hvor der leves i Guđ. Ved
en saadan Brug af Guđs Navn og Sam-
leven ‘med Gud forherliger du GudsNavn,
opfylder du din Pligt at være Guds Med-
arbejđer paa Jorden. Og efter Jordelivet
venter saa det evige I .iv i sin fulde Her-
lighed. En from Mand har engang sagt:
Bed om den Vished, at Døden ikke dræ-
ber, at den kun er en Nedsænkning i den
evige Kærligheds Flođ, saa at Samfundet
med Gud aldríg ophører. Følg hans Orđ,
og du vil aldrig angre det. I.ad I.ovpris-
ning og Tak bo i đit Hjerte, ikke hlot i
de gođe Dage, men ogsaa i de onde.
Det er let nok at være glad og takke
i Međgangens Tid, men det behøver
ikke at være den reneste og dybeste
Fromhed, som saa giver sig Udtryk; noget
af vort eget kan let blande sig deri. Gaar
Verden derimod imod dig, og priser Du
alligevel Gud for hans Naade og Kærlig-
hed, der rækker viđere end du forstaar,
er din L.ovprisning og Tak af den rette Art.