Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.08.1909, Blaðsíða 2

Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.08.1909, Blaðsíða 2
g'elium Magt lil at give Mennesker Frej- digheđ og Glæde baade i Idv og i Død; Syndere faar Fred, sorgfuldø faar Trøst, kæmpende faar Mod, skrøbelige faar Kraft, døende faar Frimodighed — alt ved Troen paa Guds Naade i Jesus Kristus. Og hvor saadant sker, dár har Troen vundet en Sejr, som vejer til i Livets Vægtskaal. Og i den staaende Strid lyder vel ogsaa Bekendelson med saa klar og stærk en Tone nu som nogen Sinde; og alt som den tvivlesyge Slægt'bliver sig sin aandelige Tomhed bevidst, begynder den at spejde efter noget, som der virkelig kan leves paa — og se, Kristi Evangelium drager de søgende Sjæle til sig, saa mange af de alvorligste iblandt dem vender om til Troen; det er ikke faa, hos hvem Van- troen saaledes lider aabenbart Nederlag, og der er maaske ikke langt til den Tid, hvor ogsaa Tallet vil bære Vidne om Kristendommens erobrende Magt. Thi Troen er Styrke, ogVantroen er Svaghed; det kendes i Livets Prøve. III. Hvad er det inderste afgørende i Vantroen? — Jesus siger til Jerusalem: »Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyl- linger under Vingerne; og I vilde ikke«. Mennesker siger ofte, at det er deres Forstand, der hindrer dem i at tro; ret som om Menneskers Kløgt kunde op- høje sig over Guds Visdom; i Virkelig- heden har da ogsaa de fleste af Menneske- hedens største Aander troet paa Gud. Nej, det er i Viljen, deres Brøst findes. Den rene, ranke Vilje kan ikke nøjes med mindre end at naa Fuldkommenhedens Maal, men den brudte og besmittede Vilje lader sig nøje med dagligdags Skikkelig- hed eller endog med skændig I.astefuld- hed; derfor betror den første sig til ham, der alene har levet et Liv i Fuldkommen- hed, Jesus Kristus, men den sidste har ingen Brug for ham. Der hører en him- melstræbende Vilje til for at blive Kristi Discipel; derfor siger vi, at Troen er Styrke. Vantroen er Svaghed. Men der- for skal det ogsaa siges til alle dem med de syge Viljer: lyt til Jesu Ord, thi det kalder netop først og sidst paa Vlljen, og det har Magt til at rejse den, saa den higer mod det højeste — og saa giver Mennesket sig over i Troen og finder Livets Lykke deri. Hvad er saa den bærende Kraft i Troen? Det er selve Guds Liv i os ved Jesus Kristus. Det er neđlagt i os, da vi blev døbte i Jesu Navn, gen- fødte til det hellige og evige Liv; men det faar kun Magt, efter som vi giver os ind under hans Ord og hans Haand, saa han kommer til at raade med os i baade vort indre og vort ydreLiv; saaledes skal Guds Kraft fuldkommes i vor Skrøbelig- hed, Guds Liv oprejse os til evig Frelse. Guds Søn blev født til Verden som et Menneskebarn; han gjorde sig til eet med den faldne Menneskeslægt, for at hver ene- ste af os syndige Mennesker skal kunne blive eet med ham; her er Troens Vej til Livet i Gud. Det er et stort Under, at Guds enbaarne Søn kunde fødes til at være et Menneske; det er vel et lige saa stort Under, at et syndigt Menneske kan genfødes til at være Guds Barn; og dog er dette Under sket med Dig og med mig. Tro derpaa og lev derpaa — saa oplever Du, at »alt, det, som er født af Gud, over- vinder Verden«. Og »dette er den Sejr, som har overvundet Verden: vor T r o«. En Guds og Kirkens Stridsmand. (Fortsat.) Vi hørte sidste Gang om den unge franske Riddersøn, hvis Maal det var at blive en Guds og Kirkens Stridsmand. Vi skal nu høre, hvilken Vej han maatte gaa for at naa dette Maal. — Vejen var i de Dage kun een: at gaa i Kloster, at blive Munk. Og den Vej var trang. — En Munk maatte ikke have noget eget Hjem, han maatte ikke have en Hustru ved sin Side, hans Tanker maatte ikke spredes eller optages af noget, dervarjor- disk. Han skulde kun have een Tanke: at gøre Guds Vilje og lære andre det samme. En Munk skulde være lydig til det yderste imod sine Foresatte; han skulde helt kunne ofre sin egen Vilje i Forvisningen om, at hvad hans Foresatte krævede af ham, det var ogsaa Guds Vilje; han skulde kunne udholde den strengeste Fasten og Nattevaagen; han skulde kunne underkaste sig de haar- deste Selvpinsler, han skulde være ređe til at udføre det mest ydmygende Arbejde, som maaske andre skammede sig for. Men Munkelivets Strenghed afskræk- kede ikke Bernhard, og hans Moder holdt ham ikke tilbage. Hun ønskede gerne, at alle hendes Børn skulde gaa i Kloster. Saa levede Drengen Bernhard da sit ensomme Drømmeliv paa den gamle Rid- derborg. Hans Fader var sjælden hjemme. Frankrig havde i de Tider Brug for alle sine bedste Sønner; derfor færdedes han som oftest paa Krigstog imod 1 .andets Fjender. Bernhards andre Søskende var

x

Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne
https://timarit.is/publication/20

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.