Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.08.1909, Blaðsíða 4

hendes egen Dragt rigtignok ikke. Og
Barnet tænkte frem og tilbage, men nu
laaVejen klar for hende. Ikke for nogen
Pris vilde hun vælge en anden Arm end
Faderens, og Slæbkjolen maatte gerne
faa Lov at blive hængende i Tantens
store Skab. —
»Naa. Ellen, hvordan gaar det?* Val-
demars Ansigt viste sig i det aabne Køk-
kenvindue. Da Døren var aflaaset, gik
han rundt om Huset, og nikkede nu med
et underlig varmt, mildt Blink i Øjet ind
til Ellen.
»Moder er bedre,« svarede hun glad,
»kom dog ind, Valdemar.«
»Nej, Tak, jeg staar godt, hvor jeg
staar.«
Det er rart at se Dig,« hun rakte
ham Haanden, »for jeg længes jo efter
Eder Alle.«
»Ogsaa efter Moder?« Han saa ud
som en Skælm.
»Ja, tænk, ogsaa efter Tante. Hun
var egentlig saa god imod mig, naar jeg
blot rettede mig efter hende. Du kan
tro, jeg er glad, at jeg har lært at lyde,
for ellers kunde jeg ikke bjerge migher.«
»Her er Du jo Kommandant.*
»Nej, det er Fader rigtignok selv;
men det er paa en ganske anden Maade,
saadan mere i det store. I alt det smaa
kan jeg gøre, som jeg synes, og det er
jeg glad for. — Jeg vilde ønske, Du
kendte Fader, Valdemar.*
»Jeg lærer ham vel nok at kende i
Tiden. Han ser ud som en Mand, og det
kan jeg lide. Men nu maa Du høre,
hvorđan det staar til hjemme. Moder har
efterhaanden laant tre unge Piger, hvoraf
de to gik bort i Taarer. Den hun nu har
er ganske flink, men rap i Munden, rigtig
et lille Jern, og Moder er begyndt at tale
om, hvordan hun savner Dig og længes
efter Dig. Hun savneđe Dig nu første
Dag, du var rejst, men det mærkelige er,
at hun nu taler om det og kalder Dig vor
kære lille Ellen og andre kønne Navne.«
»Aa, hvor det glæder mig!«
»Gør det virkelig?« Han lo lidt og
vedblev, »hun har nu ogsaa hørt, at din
Moder var bedre og fattet Haab om at
faa Dig tilbage.«
»Ja, det veed jeg, men Du kan da nok
forstaa,* han saa alvorligt paa hende med
sine mørke Øjne, »at naar din Moder
kommer fra Hospitalet vil hun og hele
Hjemmet trænge dobbelt til din Omsorg.«
Det havde Ellen slet ikke tænkt sig
og hun spurgte ivrigt:
»Tror Du da ikke, Moder kan blive
helt rask?«
»Hvor kan jeg dømme herom, men at
hun i lang Tid kan trænge til Pleje og
Hjælp, regner jeg for en Selvfølge. —
Hvad er det Du laver?«
»Kødsuppe paa et Oksehjerte, det
smager saa udmærket.«
»Maa jeg smage?«
Hun kom lidt i en Kop og han drak
det med Velbehag. I det samme banke-
des der paa Indgangsdøren og Ellen fløj
ud for at lukke Faderen ind.
»Farvel Ellen«, raabte Valdemar idet
han gik, men Peter Hansen saa efter ham
med bister Mine og spurgte vredt:
Hvad vil den Fyr her? — Der kom-
mer han luskenđe fra Gaardsiden. Det er
nok bedst jeg taler med ham.«
»Men, Fader, det var Valdetnar, Fæt-
ter Valdemar.«
»Ja jeg kendte ham godt. — Det er
maaske ikke første Gang, han saadan
kommer?
»Jo, naar jeg undtager den Aften, han
bragte Kommoden, har han ikke været
her; jeg har netop undret mig over, at
han slet ikke kom. Da Døren var laaset,
gik han rundt om Huset og vi talte sam-
men gennem Vinduet. Det saa jo ogsaa
underligt ud, at han ikke gik ind, men
han vilde ikke.«
Der var noget i Ellens frimodigeVæ-
sen, som mildneđe Faderens Vrede, men
han mumlede dog, at saadanne unge I.øm-
ler gjorde bedst i at holde sig paa deres
egne Enemærker.
Ellen hørte ikke efter, saa optaget var
hun af Valdemars Ord om Moderen. Ja, han
havde vist Ret, Moderens l ljemkomst vilde
ikke løsne de Baand, der bandt hende til
Hjemmet, men tvertimod knytte dem fastere.
— Og Tanken paa Fremtiden lagde sig
tyngende over det unge Hjerte.
»Naa Pusling,* sagde Faderen op-
muntrende. Hun saa bleg ud, han havde
vist skræmmet hende. —
(Fortsættes.)
»Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne«
udkommer I Gang om Maaneden og koster
I Kr. orn Aaret. Bladet kan bestilles ved
Henvendelse til Ređaktørerne eller til
Præsterne Nielsen, Kvivig, og Hansen,
Thorshavn.
Redigeret af Hans Jensen, Thorshavn, og S. Niclasen, Kvalvig, med Stette af Præsterne Nielsen, Kvivig, og
Hansen, Thorshavn. — Trykt i »Fære Amtstidende«s Bogtrykkeri.