Ólavsøku-teiti - 29.07.1913, Blaðsíða 2

Kultur.
tí myndugheit hann átti, eitt dokument upp
sum bar eitt úttlenskt navn ið enđaði pá sjónir.
»Eia vælsignaður, hattar hava vit hoyrt so ofta«
iielt Sámal Jákup í Svínáðum.
Teir buðu út eina knappanál »Hvussu skal
tað bjóðast?« spurdi Gunnar Meinhardt. »Pr.
millimetir« var aftursvarið. Hægstbjóðandi
bleiv Jóan David Fređerik Olsen á Strondum.
»Skal hann fáa tilslag« spurdi Gunnar. Mein-
hardt býndi hendan neyðars Jóan Dáva igjøgnum
og helt: »Skiđt, lad os risikere det.« Næsta
nummar var ein galoscha, og boð gavst pr.
Kvint.
Tað var begynt at vera lívligt uttanfyri,
og tó at ikki nógv rúsdrekka var í Havnini, so
hevði nógvir javngott blóð. »Tit selja for stór
nummar*, rópti Egga hjá Jardusi, og onkur
spurdi, um tað var galosjan hjá gamla Skibsted.
So kom eitt kramarhús við 10 rosinum,
boð pr. stykki. Egga var eydnismaður og átti
keypslag fyri 2 oyr. rosinuna.
Trí fjerðingpund av mjøli var næsta útboð.
Egga hugsaði um jólakaku og bleiv hægstbjóð-
andi. Hann elti jólakakuna alt fyri eitt og át
hana har úti, tí hann hevði ikki stundir atfara
heim til døgverða.
So seldu teir meira av ymiskum sløgum,
tøy, steintøy, snørir, sukur og kaffi og altíð vóru
numnjarini líka stór og boðini líka høg.
So kom tjúkkaguli. Tá mundu fólk eti
hvørt annað, sum tey bjóðaðu: »Tit skulu øll
fáa«, rópti Gunnar, men fólk var komið i anda
og bjóðaðu seg sjálv yvir.
Hettar lagið gekk í 14 dagar og sum útleið,
blivu nummarini smærri, men fólk veik ikki av
staðnum, tí tað var auktión.
Tá náttpottarnir komu, fell mong skemtan,
men Sámal Jákup í Svínáum, tann álvarsmaður,
hugsaði um rómastainparnar og keypti 3. Tá
fyrst var loyst av, gekk sum smurt.
Erturin fór øll til Strendur.
Hví skal eg greiða meiri frá hesari auktión.
Tit vóru jú øll har og vita hvussu til gekk.
Hopandi at vit skjótt hittast aftur á auktión.
Kartni.
Minnist til málingahandilin i Goil!
Hin viðgitni danski »satyrikus« Gustav
Wied. setur eina staðni henda spurning fram:
»Hvad er dansk Kultur paa Grønland?« og
svarið ljóðar: »At indpode Grønlænderne Sy-
filis.« í hesum hava Eingilsmenn tó røkt Før-
oyar betri enn Danir, inen nú hava vit fingið ein
nýggjan kulturvøkstur úr Danmørk, ið sigst at
vera kendur um allan heimin uttan í Føroyum.
Gjøgnum frásøgn í donskum bløðum hoyrdist
einaferð um undarlig djór, ið nevndist »Kysse-
Studenter« o. t., men nú hava vit fingið sjón
fyri søgn.
Um hesin sami Gustav Wied hevði spurgt:
Hvad er dansk Kultur paa Færøerne? — hvat
skuldu vit so svara?
Skúlablómur.
Ænsin børn kunnu hava sær mangt gott
og vakurt aftur úr skúlanum. Nú um dagirnar
bar ein smáđrongur okkum hetta fagra blómu-
tyssi, sum hann hevði henta satnan til í
nøkrum skúlatímuin. Ein tiltikin lærari, før-
oyskur í skinni, men (Tanskur í sinni, eigur
blómuruar:
»Af Celluloid laves alle mulige Bengenstande.«
» . . . Kuller og anđre Metaller . . . «
»Odessa er Eutopas vigtigste Kornavl.«
»Michelangelo' var ikke blot en Fusker i sit Fag,
men han var ogsaa godt inde i det.«
•Jylland og de andre danske Øer.«
»Der findet Pattedyr, som kan aande i Vandet.«
»Tysklands vigtigste Industri er Handel.«
Og so frameftir.
At hesar blómur allar eru »ektaðar« bedýra
fleiri børn. Og so eisini hesar:
Gymnastiklærarin: Armgang under Bommen med
bøjet Næse!
Ein stnádrongur togar í nøsina og grætur.
Lærarin: Hvorfor staar du stille?
Drongurin: Fordi jeg ikk^ kan faa min næse bøjet.
Ein annar lærari spyr eina smágentu: Paa hvilken
Maade kan man nemmest regne Hovedregning?
Gentan: Ved at sælte saa mange Nuller op i Enden
som muligt.
Sig so, at skúlarnir eru til onga nyttu!
Illustreret
<3’vemme&ov&fco$
Ca. 10,000 Ord med Udtale og Forklaring
ved
Alex. Schumaclier
udgivet af „Tin g akro s s ur“
faas for 75 Øre i
Boghandelen og »Fram»s
Bogtry k keri.
II C. W.-TÓRGARD
Tømrermenler
Thorskavn Telf. 70
En Mængtle nye, ægte Smyk-
ker og anđre pæne nyttige
Ting anbefales til billige Priser
hos M. Einarsson,
Thorshavn.
\
Færdigsyede
Huer, Kravetøj m. m.
Tlf. 44. J. N O I S 0.
L