Færøsk Kirketidende - 01.10.1891, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.10.1891, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Redigeret af EMIL BRUUN. Aarg. Oktober 1891. Nr. i. Prædiken paa 15. Søndag efter Trinitatis. (Holdt ved Skaalevigs Kirkes Indvielse d. 6. Septbr. 1891.1 (Sluttet.) Kan Du ikke se, at Forskjellen er denne, at medens den sidste lider af en evig Uro for, at det skal gaa tilbage for ham, en evig Uro for sin og sines Sikker- hed i timelig Henseende nu og i Fremtiden, lider af en Uro og Bekymring, der gnaver hans Tro og Tillid til Gud Fader, som Ormen gnaver Græsset, saa det visner, er han bleven Mammons Tjener — ja! hans Slave; den første derimod har gjort Mammon til sin Tjener og kan som Fuglen i Luften og Blomsten paa Marken i Tro og Tillid til Guds faderlige Godhed tage livet, som Gud det har givet, glæde sig derover og udnytte det uden at »bekymre« sig for Fremtiden, selv om han tænker paa den. Medens Mammonslaven søger at sikre sig ved det Gods, om hvilket vi daglig erfare, hvor usikkert det er, søger den anden at sikre sig Guds Naade og Venner, som kunne modtage ham i Lysets Boliger. »Hvor dumt« — siger Du maaske — »at kaste bort, hvad vi have — hvad vi kunne tage og føle paa — for at opnaa noget, som maaske slet ikke er til«. Ja! saaledes maa Verdensbarnet tænke, thi det er umuligt at begynde med at hade Mammon. Nej, først efterhaanden som vi lære at elske Gud, faa vi Mod og Kraft til at sige os løs fra denne Verdens Fyrste, først da taber han efterhaanden sin Magt over os. Men Gud lærer Du først at elske, naar Du giver Dig ham i Vold, naar Du vælger ham. Valget staar Dig frit for mellem disse to — hvem vælger Du? Da Josva havde indtaget Kanaans I.and, og Israeliterne vare komne til Ro i deres nye Hjem, samlede han alt Folket i Sichem, og han mindede det om Herrens Velgjerninger og forelagde det Valget, hvem det nu vilde tjene, den eneste sande Gud eller Afguderne. Men det svarede med en Mund: »Vi ville tjene Herren<. Da oprejste Josva en mægtig Sten og sagde: »Se, denne Sten skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den har hørt alle Herrens Ord, som han har talet med os. Ja! den skal være et Vidnesbyrd imod Eder, at I skulle ikke fornægte Eders Gud«. Ogsaa alle I, som i Dag ere her til Stede have jo lovet: Vi ville tjene Herren. To Gange har I lovet det — eller har 1 maaske fortrudt Eders 1 øfte? Se! nu staar dette Guds Hus, som vi i Dag have ind- viet midt i Eders By, synlig for alle, ja! saaledes, at I daglig næsten maa se det. Og det staar som et Vidnesbyrd imod Eder, at I ikke skulle for- nægte Eders Gud. Der er saa meget, der drager Eders Tanker ned ad mod Jorden, ja alt omkring Eder, som Eders Øje møder: Græsset paa Marken, Krea- turerne i Stalden, selv Havet derude minder Eder hver Time paa Dagen om, at I ere Borgere i denne Verden, saa lad da dette Hus minde Eder, hver Gang Eders Øjne falde paa det, om, at I ikke fødtes for dette Liv alene. Se! dristigt hæver Spiret sig og peger mod Himlen vidnende for Dig: »Dér er Din Herre, dér er Din Skat: derfra han kommer som Lynet brat, hvem Du maa aldrig glemme«. Ja! aldrig maa Du glemme ham, og hvad Du lovede ham: Hanen, som drejer sig om Spirets Stang, skal minde Dig om Aarvaagenhed. Og kommer Du herind, da vil alt herinde tale til Dig og vidne mod Dig, at Du ikke skal fornægte Din Gud: Døbe- fonten, hvor Pagten blev sluttet mellem Dig og Din Herre, Alteret med den nye Pagts Bæger og Prædikestolen, hvorfra det første Ord lød: »Du kan ikke tjene Gud og Mammon«. Ja! selv Yægge tak- og vidne! Der over Døren ser Du Naziræeren, som ved Guds Kraft sejrede over Markens stærkeste Dyr. Saaledes kan ogsaa Du sejre ved Guds Kraft over ham, der gaar omkring som en brølende Løve: denne Verdens Fyrste. Og falde Dine Øjne paa Afbildningen •ef det Guds Lam, som bar al Verdens Synder, da mindes Du hans alt opofrende, stærke Kjærlighed. — O! maatte den hos Dig vække og nære den Kjærlighed, som overvinder Verden! Saaledes vidner alt — selv uden Ord — imod Dig, at Du ikke skal fornægte Herren Din Gud, men tjene ham alene. Amen!

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.