Færøsk Kirketidende - 01.11.1891, Blaðsíða 4

og med Naadetrangen i Dit Hjærte sige:
Herre, jeg tilegner mig Daabsnaaden, jeg
tror paa Syndernes Forladelse, Kjødets
Opstandelse og det evige Liv, hvortil jeg
er døbt, saa har Du naaet frem til et
personligt Møde med Jesus, frem til en
førstehaands Tro, saa skal Du ogsaa nok
komme til at erfare, at der er bleven en
Livsforbindelse, et Livssamfund mellem Din
Frelser og Dit Hjærte, saa skal det lyde i
Dit Hjærte: Jesus, Du er min og jeg er
Din og tillidsfuldt føjes til, jeg har Dig,
jeg slipper Dig ej.
Ja, den. men ogsaa kun den, der paa
Daabens Grund ved Troen staar i person-
ligt Livssamfund med Jesus Kristus har det
godt i Liv og Død. Gud hjælpe da os
alle til at faa Fodfæste paa denne Klippe-
grund, der gjør Foden fast. Amen!
S. H. Hjort,
Sognepræst i Ryslinge.
Tre Salmedigtere.
(Fortsat.)
Grundtvig fødtes den 8de September
1783 i Udby Præstegaard ved Vordingborg,
hvor hans Fader var Sognepræst. Paa
mødrene Side nedstammede han fra en af
Danmarks ældste og ædleste Adelsslægter,
Skjalm Hvides berømte Æt. Af de tre
Fornavne, han i Daaben modtog, var han
i det første opkaldt efter Biskop N. E. Balle, i
den ensomme Troens Kæmpe midt i en j
vantro Tid; og alt som Dreng var det
Grundtvigs Haab, at han en Gang kunde
komme til at blive Balles Hjælper i Kampen
mod Tidens Vantro. Imidlertid gik det
ham som saa mange andre, han voxte op
og blev oplært i al Tidens Visdom, og saa
glemte han mere og mere sin Barnetro og
kastede sig i Armene paa den samme Van- 1
troens Aand, som de andre, der uddannede
sig til at blive Ordets Forkyndere, hyldede.
Han tog sin Embedsexamen i Aaret 1803
»uden Aand og uden Trot, som han selv
siger, men saa begyndte Vorherre ogsaa |
at røre ved hans Hjærte; paa den Tid
blev Kjøbenhavn nemlig gjæstet af en ung,
ildfuld Mand ved Navn Steffens, der for
Resten var en F'ætter til Grundtvig; h^n
havde endt sin Uddannelse i Tyskland,
hvor han ved den saakaldte romantiske
Skole havde faaet den religiøse Følelse
vakt og var bleven grebet af en dyb Ag-
telse for Kristus som »Tidernes Middel-
punkt« ; uagtet hans egen Erkjendelse af
de kristelige Ideer endnu ikke var uddannet
og sikker, var han dog ved sin mægtige
Veltalenhed og ægte Følelse vel skikket
til som en Sædemand at udsaa Frø, hvoraf
ogsaa et fornyet kristeligt Liv kunde opvoxe.
Grundtvig blev ikke lidet paavirket af
denne Mand, men det varede dog endnu
flere Aar, inden Kristendommen kom helt
til Gjennembrud hos ham. Et Par Aar
efter blev han Huslærer paa en Herre-
gaard paa Langeland, og her prækede
han i de 3 Aar, han havde denne Plads,
jævnligt i Stedets Kirke, men disse hans
Prækener fra Langeland vare endnu for
en stor Del prægede af Tidens flade Aand,
saa han i Jesus nærmest kun saa »den
dydige Lærer«. Her fik han imidlertid en
stor Sorg, i det han blev dybt forelsket i
en gift Kone, hvorfor han selvfølgelig
maatte skjule og kvæle denne sin Kjær-
lighed; men denne ulykkelige Kjærlighed,
der kom til at sætte et Smertensspor over
mange Aar af hans Liv, den blev ogsaa i
Herrens Haand et Middel til at føre ham
nærmere til Kristendommen.
I Aaret i8oq vendte han tilbage til
Hovedstaden, og her holdt han det føl-
gende Aar sin saakaldte »Dimispræken«,
det vil sige en Præken, hvorved den, der
skal være Præst, aflægger Prøve paa sin
Dygtighed til at tale. Ved denne Lejlig-
hed holdt da Grundtvig en Præken, som
han kaldte: »Hvi er Herrens Ord for-
svundet af hans Hus?« Det var en Præken,
fuld af Ild og hellig Harme over Tidens
Vantro, og den vakte en umaadelig Opsigt,
endog ud over Danmarks Grænser, Glæde
hos dem, der havde bevaret Troen, Mishag
hos de vantro, ja, den bragte ham en stræng
Irettesættelse fra de kirkelige Myndig-
heders Side. Grundtvig fandt dog snart
selv, at denne Præken var »for fattig paa
Aand og Kraft, fattig paa Liv og Salvelse«,
og medens den paa den ene Side ved den
Modstand, den vakte, bragte ham til at
længes mere efter en Præstegjerning, bidrog
den paa den anden Side i Forbindelse med
anstrængt aandeligt Arbejde paa andre
Omraader til, at han faldt i en stærk
aandelig Anfægtelse, hvorunder Spørgs-
maalet: Er Du ogsaa selv en Kristen ?
Har Du Dine Synders Forladelse? faldt
over hans Hjærte »som Sten og Klipper«.
Baade aandelig og legemlig syg blev han
af trofaste Venner bragt hjem til sin F'a-
ders Præstegaard, hvor han under alvorlig
.Selvydmygelse endelig fandt Hvile og Hel-
bredelse i den ubetingede Hengivelse til
sin Barnetro. Det lykkedes nu Faderen ved
gamle Biskop Balles Hjælp at faa ham til
sin Kapellan i Udby. (Sluttes.)
Udgivet af Boghandler H. N. Jacobsen.
Trykt i „Færo Amtstidende“s Bogtrykkeri.