Færøsk Kirketidende - 01.12.1891, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.12.1891, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Redigeret af EMIL BRUUN. 2. Aarg. December 1891. Nr. 3. En Julehilsen ui gamle, syge og skrøbelige, som ikke kunne komme i Kirke. Ogsaa Eder gjælder Ønsket: glædelig Jul. Gud give netop Eder, L som trænge allermest til det, en god og velsignet Jule- fest! Gud give Eder den Glæde, som Engelen talte om til Hyrderne i Bethlehem, da han sagde: »Frygter ikke; thi se, jeg forkynder Eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Eolket. Thi Eder er i Dag en Erelser født, som er den Herre Kristus i Davids Stad.« Gud give Eder i sin Naade den store Glæde, at I maa se og føle, at vor Herre Jesus Kristus er født som en Erelser ogsaa for Eder; da have I en god Jul. Da har Eders Frels'er hørt den Bøn, som vi bede til ham, naar vi med en gammel Julesalme synge: Tag vort Hjærte, dan det bedst, Kom derind og vær vor Gjæst, Giv en salig Julefest! Du synes maaske, kjære Yen, at Du har det tungt, og at Din Jul ikke er nær saa god, som Du ønsker den. Tænk da paa, at den første Julehilsen netop blev bragt til Mennesker, som »frygtede saare< ! Til dem sagde Engelen: »Frygter ikke!« Jeg forkynder Eder en stor Glæde; thi Eder er en Frelser født! Tænk paa, hvad Engelen sagde til Jomfru Maria, da han forkyndte hende, at hun skulde blive Moder til vor Herre Jesus Kristus: »Han skal blive stor!« Tænk paa, hvor vidunderligt disse Ord ere gaaede i Opfyldelse. Tænk paa, hvilken rig Forjættelse de indeholde! Han er bleven stor. Han, som skal være Konge over Jacobs Hus evindelig«, han var en Tjener her paa Jorden. Men netop saaledes, som en Tjener til Gud Faders Ære, er han bleven stor. Han blev en Tjener i fuldkommen Lydighed mod Gud, hvem han tjente i Hellighed og Retfærdighed alle sit Livs' Dage, saa at han er den eneste syndfri og hellige. Saaledes opfyldte han Ordet: han skal blive stor. Han er bleven stor som Guds Tjener i den fuldkomne Hellighed, og han er bleven stor som Menneskenes Tjener i den fuldkomne Kjærlighed. Ethvert af hans Ord, enhver af hans Gjer- ninger, hele hans 1 iv, til sidst hans Død er en eneste uendelig Aabenbaring af hans Kjærlighed til os Mennesker. Vel maatte Engelen sige om ham: Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn. Alle Guds Børn sige ja og Amen dertil. Han, som er Julens Fyrste, være velsignet i al Evig- hed for sin Helligheds og Kjærligheds Storhed! Ved den er han bleven vor Frelser, saa at vi ved den have Syndernes Forladelse i hans Navn. Han er bleven stor ikke blot i Hellig- hed og Kjærlighed, men ogsaa i Herlig- hed, som Apostlen siger det: fordi han forringede sig selv og tog en Tjeners Skikkelse paa, og fordi han blev lydig til Døden, ja Korsets Død, derfor har Gud højt ophøjet ham og skjænket ham et Navn, som er over alle Navne. Nu er han hos Faderens højre Haand, iklædt den Herlig- hed, som han havde hos Faderen, før Ver- den var. »Og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Throne, og han skal være Konge over Jacobs Hus evindelig, og der skal ikke være Binde paa hans Kongerige«. — Ikke sandt, kjære Ven! ogsaa disse Ord ere gaaede i Opfyldelse. Tænk paa alle dem, som han her paa Jorden har vendt bort fra de vilde Veje og ført ind i Hjær- tets og ] .ivets Samfund med sig, saa at de nu som det sande Jacobs Hus, som Guds Israel paa Jorden under ham deres Herre og Konge have Sind til ligesom han at tjene den levende Gud, vor Fader, i Hellig- hed og Retfærdighed alle deres Livs Dage! Tænk paa alle dem, hvis Egenkjærlighed han har smeltet, saa at de nu have Sind til som Guds Børn ligesom han i Kjærlig- hed at tjene dem, mellem hvem de leve! I alle dem er han bleven stor, saa at de frelste af ham fra Fortabelsens Afgrund have faaet Frimodighed til med ham, deres store Konge og Frelser, at leve deres Liv, at kæmpe deres Kampe, ja at gaa endog gjennem Dødens Porte ind i det Kongerige, paa hvilket der ikke er Ende. Han er bleven stor hos alle dem, der

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.