Færøsk Kirketidende - 01.12.1891, Síða 1

Færøsk Kirketidende.
Redigeret af EMIL BRUUN.
2. Aarg.
December 1891.
Nr. 3.
En Julehilsen
til
gamle, syge og skrøbelige,
som ikke kunne komme i Kirke.
Ogsaa Eder gjælder Ønsket: glædelig
Jul. Gud give netop Eder, I, som trænge
allermest til det, en god og velsignet Jule-
fest! Gud give Eder den Glæde, som
Engelen talte om til Hyrderne i Bethlehem,
da han sagde: »Frygter ikke; thi se, jeg
fork}rnder Eder en stor Glæde, som skal
vederfares alt Folket. Thi Eder er i Dag
en Frelser født, som er den Herre Kristus
i Davids Stad.« Gud give Eder i sin
Naade den store Glæde, at I maa se og
føle, at vor Herre Jesus Kristus er født
som en Frelser ogsaa for Eder; da have I
en god Jul. Da har Eders Freis'er hørt
den Bøn, som vi bede til ham, naar vi med
en gammel Julesalme synge:
Tag vort Hjærte, dan det bedst,
Kom derind og vær vor Gjæst,
Giv en salig Julefest!
Du synes maaske, kjære Ven, at Du
har det tungt, og at Din Jul ikke er nær
saa god, som Du ønsker den. Tænk da
paa. at den første Julehilsen netop blev
bragt til Mennesker, som »frygtede saare«!
Til dem sagde Engelen: »Frygter ikke!«
Jeg forkynder Eder en stor Glæde; thi
Eder er en Frelser født! Tænk paa, hvad
Engelen sagde til Jomfru Maria, da han
forkyndte hende, at hun skulde blive Moder
til vor Herre Jesus Kristus: »Han skal
blive stor!«
Tænk paa, hvor vidunderligt disse Ord
ere gaaede i Opfyldelse. Tænk paa, hvilken
rig Forjættelse de indeholde!
Han er bleven stor. Han, som »skal
være Konge over Jacobs Hus evindelig«,
han var en Tjener her paa Jorden. Men
netop saaledes, som en Tjener til Gud
Faders Ære, er han bleven stor.
Han blev en Tjener i fuldkommen
Lydighed mod Gud, hvem han tjente i
Hellighed og Retfærdighed alle sit Livs
Dage, saa at han er den eneste syndfri og
hellige. Saaledes opfyldte han Ordet: han
skal blive stor. Han er bleven stor som
Guds Tjener i den fuldkomne Helligh ed,
og han er bleven stor som Menneskenes
Tjener i den fuldkomne Kjærlighed.
Ethvert af hans Ord, enhver af hans Gjer-
ninger, hele hans Liv, til sidst hans Død
er en eneste uendelig Aabenbaring af hans
Kjærlighed til os Mennesker. Vel maatte
Engelen sige om ham: Han skal blive stor
og kaldes den Højestes Søn. Alle Guds
Børn sige ja og Amen dertil. Han, som
er Julens Fyrste, være velsignet i al Evig-
hed for sin Helligheds og Kjærligheds
Storhed! Ved den er han ble ven vor
Frelser, saa at vi ved den have Syndernes
Forladelse i hans Navn.
Han er bleven stor ikke blot i Hellig-
hed og Kjærlighed, men ogsaa i Herlig-
hed, som Apostlen siger det: fordi han
forringede sig selv og tog en Tjeners
Skikkelse paa, og fordi han blev lydig til
Døden, ja Korsets Død, derfor har Gud
højt ophøjet ham og skjænket ham et Navn,
som er over alle Navne. Nu er han hos
Faderens højre Haand, iklædt den Herlig-
hed, som han havde hos Faderen, før Ver-
den var.
»Og Gud Herren skal give ham Davids,
hans Faders Throne, og han skal være
Konge over Jacobs Hus evindelig, og der
skal ikke være Ende paa hans Kongerige«.
— Ikke sandt, kjære Ven! ogsaa disse Ord
ere gaaede i Opfyldelse. Tænk paa alle
dem, som han her paa Jorden har vendt
bort fra de vilde Veje og ført ind i Hjær-
tets og I .ivets Samfund med sig, saa at de
nu som det sande Jacobs Hus, som Guds
Israel paa Jorden under ham deres Herre
og Konge have Sind til ligesom han at
tjene den levende Gud, vor Fader, i Hellig-
hed og Retfærdighed alle deres Livs Dage!
Tænk paa alle dem, hvis Egenkjærlighed
han har smeltet, saa at de nu have Sind
til som Guds Børn ligesom han i Kjærlig-
hed at tjene dem, mellem hvem de leve!
I alle dem er han bleven stor, saa at de
frelste af ham fra Fortabelsens Afgrund
have faaet Frimodighed til med ham, deres
store Konge og Frelser, at leve deres Liv,
at kæmpe deres Kampe, ja at gaa endog
gjennem Dødens Porte ind i det Kongerige,
paa hvilket der ikke er Ende.
Han er bleven stor hos alle dem, der