Færøsk Kirketidende - 01.12.1891, Blaðsíða 2

saaledes gjennein Tiderne have stridt den
gode Strid, fuldkommet løbet og bevaret
Troen. Men for os, som endnu ere midt
paa Vejen eller maaske langt borte, for
Dig', som føler Dig trykket af livets
Byrder af dets Sorger og Bekymringer, for
Dig, som maaske sidder i trange Kaar eller
syg eller ene, knuget under Kummer, op-
fyldt af urolige Tanker, saa at Du ikke ret
tør tro, at Julen kan bringe ogsaa Dig
Glæde, for Dig, kjære Ven! og for mig
lyder det som en livsalig Forjættelse: Han
skal blive stor. Dette Ord siger os, at
det, vi først og fremmest trænge til, er at
blive smaa. Ja. den største af alle dem,
som ere fødte af K vinder — Johannes den
Døber — sagde i Evangeliet: »Ham bør
det at voxe og mig at forringes«. Hvor
er dette Ord dog ikke sandt ogsaa hos os!
— Gud give os, at vi saaledes maa blive
smaa i Julen, at vi kunne holde Jul som
Guds Børn!
Et gammelt Ord siger: det er godt at
være Barn i Julen. Den drager frem hos
os Minderne fra vor Barndom. Den er
Børnenes Fest, deres, som ere Børn af A ar,
og deres, som trods Aarene dog endnu
have noget af Børnenes Sind; men fremfor
alt, deres, som ere bievne smaa over for
Gud, saa at de som hans Børn kunne bøje
Knæ for ham, der selv var et lille Barn i
Julen, men om hvem der blev sagt, han
skal blive stor! Ja, han skal blive stor
ogsaa hos os. Selv om det en Tid kan
synes, at han skjuler sig for os, at han
ikke voxer i os, — »han er dog trofast,
som os kaldte«, han skal dog fuldende
ogsaa med os, hvad han begyndte; han
slipper os ikke, naar vi ikke slippe ham,
ja ogsaa dem, der ere ved at slippe ham,
holder han tilbage med sin stærke Haand,
Derfor staar det fast: han skal blive stor
hos alle dem, der ere bievne smaa over
for ham.
Saa give Gud Dig, kjære Ven, Naade
til at denne Julefest maa hjælpe Dig til at
blive forringet, saa at Du maa blive et
Barn i Julen, at alt det smudsige, det urene,
det syndige mere og mere maa blive aflagt
hos Dig, at det gamle Menneske i Dig
maa dø med alle dets onde l yster. Gud
give Dig, at denne Jul maa hjælpe Dig til,
at Jesus kan blive stor hos Dig i Dit
Hjærte, i Dit Hus og Hjem.
En Gang skal han aabenbare sig i al
sin Storhed, i sin Herligheds hele Glans.
Da vil han borttage al Frygt af deres
Hjærter, som høre ham til, da vil den store
Glæde over Frelseren, som er født til
Verden, være fuldkomjnet, og da vil det
ganske være opfyldt: Han skal blive stor:
da ville alle hans mindste Brødre og Søstre
faa Del i hans Herlighed, være ham lige
i Hellighed og i Kjærlighed. Gud give
Dig, min kjære Ven, Naade til at opleve
det, og at Du i denne Jul maa erfare lidt
af Velsignelsen af at høre ham til, som
her begyndte denne gode Gjeming i Dig,
og som vil fuldende den i sin Tid. Da
har Du en glædelig Jul og kan nynne for
Din Frelser:
Her komme, Jesus, Dine Smaa,
Til Dig i Bethlehem at gaa;
Oplys enhver i Sjæl og Sind
at finde Vejen til Dig ind.
O drag os Smaa dog til Dig hen,
Vor søde, fromme Sjæleven,
At hver af os saa inderlig
I Troen maa omfavne Dig.
Og da vil Du faa Naade til at bære
Dine Trængsler saaledes, at Du taalmodig
og med fuld Fortrøstning i Haabet ser hen
til ham, som skal komme igjen som Din
Frelser og udløse Dig af al Din Nød.
Du vil erfare den velsignede Sandhed af
Salmens Ord:
Af Skriften har vi Trøst og Haab,
Taalmodige at lide,
Om med Trængselssuk og Raab
Vi Tiden skulle slide,
Den Tid er dog saa ganske kort,
Som Fuglen flyver hastig bort,
Saa skal vor Sorg henskride.
Taalmodigheds og Trøstens Gud,
Han give at vi kunne
Med ét Sind holde stadig ud,
Og længes allestunde.
At vi vor Jesum kunne se
I Skyen — da vor Verdens Ve
Skal evig gaa til Grunde!
Skanderborg Præstegaard.
Th. Sørensen.
Tre Salmedigtere.
(Sluttet.)
Her udfoldede den unge Præst en vel-,
signet Virksomhed, og gamle Folk i Udby
have kunnet berette om, hvilket Indtryk
han til Tider kunde gjøre; særlig hans
første Konfirmation, hvor han efter Slut-
ningstalen til Børnene kastede sig paa K næ
og bad for deres Revarelse i Troen, gjorde
et stærkt Indtryk paa Tilhørerne. Kort
blev imidlertid hans Virksomhed i Udby,
thi allerede i 1813 døde Faderen, og
Grundtvig var nu uden Embede i 8 Aar,