Færøsk Kirketidende - 01.01.1892, Síða 3
signelse, Du opvække kraftige Vidner
baade hjemme i Kristenheden og ude
blandt Hedninger, Du lægge fremfor alt
Kjærligheden ind i vore Hjærter, hvorved
al denne som al anden Gjerning kan
lykkes ja
»Lad det nu til fælles Gavn
Lykkes ret i Jesu Navn!
Driv med Kraft i Guddomsrøsten
Avling Din til Gyldenhøsten!«
Amen!
Et lille Forslag.
Mange Steder have Fiskerne bibeholdt
dengamle, smukke Skik at synge en Salme,
hver Gang de ro ud paa Fiskeri, og hver
Gang de atter vende hjem. Ved den første
befaler man sig Gud i Vold, ved den anden
siger man ham Tak for endt Dagværk,
samt fordi han har bragt En frisk og sund
tilbage. I gamle Dage brugte man jo ude-
lukkende Kingos Salmebog til Kirkebrug,
og det var derfor heller ikke underligt, at
man brugte disse Salmer ogsaa paa Søen;
de vare jo selvfølgelig ogsaa Hjærtets
Toner for sin Tid. Saa indførtes »evan-
gelisk-kristelig Salmebog« mange Steder,
men de fade og udvandede Salmer, som
deri fandtes, kunde selvfølgelig ikke tiltale
Menigheder, der vare vante til Kingos
kraftige Kost; derfor var det heller ikke
til at undres over, at Fiskerne lode »den
evangeliske« være, hvad den var, og ved-
bleve at lade de gamle, kjendte Toner
lyde over Havet.
Ingen vil nu mene, at de Menigheder,
der endnu bruge og elske deres kingoske
Salmer, skulde begynde at synge andre
Toner, naar de sejle ud til eller vende hjem
fra deres mangen Gang farlige Gjerning;
det skal selvfølgelig ikke være Hensigten
med dette »lille Forslag«. Men Tallet paa
de Menigheder, der endnu ikke nave be-
gravet den gamle Salmetone for at lade
den opstaa igjen i en ny og forynget
Skikkelse, er stadig i Aftagende, og de
Steder, der have indført »Roskilde Kon-
vents Salmebog«, særlig med Tillæg, kunne
glæde sig ved at have en Salmebog, som
til Trods for ubestridelige Mangler, alligevel
ogsaa har ubestridelige Fordele, i det langt
Største Parten af Salmerne er skrevet i en
Grundtone, som er ægte kristelig.
Nu spørger jeg: Er det naturligt, og
er det ægte, sandt, eller hvad man skal
kalde det, at Menigheder, som i Aar og
Dag have sunget de nye Salmer i Guds-
husene og i Hjemmene, endnu stadig bruge
Kingo paa Søen? Alle ere jo ganske af-
vænnede med disse Toner, der høre en
længst svunden Fortid til, og særlig for
den helt unge Slægt maa de jo staa som
noget fuldstændig fremmed. Hvad var
da rimeligere, end at man lod baade »Nu
henflyer jeg tilDinNaade« og »Ære være
Gud Fader i Himmerig« hvile med Tak
for, hvad de gjennem Aarhundreder have
fremmanet i Sjælene, og at man lod baade
sin Bøn og sin Taksigelse træde frem paa
Kristenfolkets nye Maal, der dog i Grun-
den er og bliver det gamle! Synes Du
maaske ikke, vi have Salmer, vi kunde
bruge i Stedet for det gamle? Slaa da
op i' Din »Roskilde Konvents Salmebog«
paa Nr. 39, da vil Du finde en dejlig Salme
til Udfærden: »Befal Du Dine Veje og al
Din Hjærtesorg Til hans trofaste Pleje,
Som bor i Himlens Borg! Han, som kan
Stormen binde Og lede Bølgen blaa, Han
kan og Vejen finde, Hvorpaa Din Fod kan
gaa.« o. s. fr. Eller tror Du maaske ikke,
den Salme kan finde Vej til Dit Hjærte
med al den Tillid til Gud, den aander?
Og nu ved Hjemfærden ? Hvad mener Du
der om en Salme som Nr. 572, den første
i Tillægget? »Alt staar i Guds Faderhaand,
Hvad han vil det gjør hans Aand, Af
Guds Naade, Til Guds Ære, Evig glade
vi skal være I vor Herres Jesu Navn!«
Tror Du ikke, de jublende glade Ord kunne
faa Ærende til det dybeste hos Dig?
Vilde blot et Baadsmandskab med
lidt mere frisindet Tankegang begynde,
skulde sikkert nok flere følge efter; sker
det ikke, vil den gamle Skik med at synge
paa Søen sikkert helt forsvinde; thi altid
flere af den yngre Slægt maa sidde tavse,
fordi de hverken kjende Ord eller Melodi
paa de gamle Salmer, og til sidst ville de
alle sidde tavse, og Sangen forstumme;
men jeg er vis paa, at de nye Toner skulde
klinge højere og lyde stærkere i Hjærteme
end de gamle, der ikke længere ere den
Menigheds aandelige Ejendom, som den
var i gamle Dage. Og først da ville vi
fuldt ud kunne synge:
»Og lovet være den Hellig-Aand,
Som giver os af sin Naade,
Den Ære haver været af evig Tid,
Og bliver foruden al Ende,
Gud os sin Naade sende!»
FRA UDLANDET.
Man har i den senere Tid i Tysk-
land drøftet Spørgsmaalet om Ophævelse
af Ofre eller anden Betaling til Præsterne
for Udførelsen af alle saakaldte ministeri-
elle Forretninger, altsaa baade Daabs-,
Konfirmations-, Vielses- og Begravelses-