Færøsk Kirketidende - 01.02.1892, Page 3

eller lignende, at de ikke ere skrevne som
tørre videnskabelige Forklaringer, men
som let læselige og i høj Grad under-
holdende Skildringer, der have deres Op-
rindelse i rig personlig Erfaring. For at
give Bladets l æsere en lille Mundsmag
paa Forfatterens Fremstillingsevne, tillade
vi os at aftrykke et lille Stykke af Be-
gyndelsen af: »Jesu Fodspor«, der har
Overskriften:
Var Julenat en Vinternat?
En kold Vinternat, tænker man sig
gjærne, blev Jesus født. Og en og anden
har vel ment. at Barnet og Maria maa have
frosset slemt derude i Stalden .... Men
det er jo bekjendt nok, at man rent vil-
kaarlig har ansat Jesu Fødselsdag til den
25de December. Na ar indtraf i Virkelig-
heden den hellige Julenat? Nogle have
ment, at den Omstændighed, at Hyrderne
vare ude i det fri om Natten, tydede paa,
at Jesus maa være bleven født om Som-
meren. Men en sikker Slutning kan man
dog ikke drage deraf. De Hyrder, som
den Dag i Dag vogte deres Faare- og Gede-
hjorder i Bethlehems Omegn, de ere som
Beduinerne, der aldrig bo i Huse. Navnlig
i Dalene og paa Højderne øst for Bethlehem
elske Hyrderne at opholde sig hos deres
Hjorder. Vogterhuse og Stalde kjender
man ikke. Men baade Vinter og Sommer
drive Hyrderne om Natten deres Hjorder
ind i de mangfoldige Klippehuler, her findes.
Om Sommeren gjøre de det af Forsigtig-
hedshensyn, for at undgaa de mange to-
og firbenede Røvere, om Vinteren gjøre de
det af Hensyn til Kulden. Man maa nu
imidlertid ikke tænke sig en Vinter i Palæ-
stina med Frost og Sne og Is. Norden
har vel aldrig saa varmt og solklart et
Foraar, som vor sidste Vinter var. Fra-
regnet nogle Blæst- og Regndage laa
næsten uafbrudt et gyldent Solskin over
Landet. De første Violer plukkede vi ved
Juletid, og fra da af sendte Jorden, som
her knap kjender til Vintersøvn, det ene
Regiment frem af sin spraglede Blomster-
hær efter det andet. Parasollen kom ikke
i Skabet en eneste Dag. Dog kan Nætteme
fra November til April ofte være ret kolde,
saa Hyrderne som sagt med samt deres
Hjorder søge Ly i Klippehulerne, hvor de
forstaa at indrette sig det, efter deres
Smag, ganske hyggeligt. I gængse Tale
siger man alligevel om dem — i Modsæt-
ning til Folk, som bo i Huse — at de til-
bringe Natten »ude paa Marken«, som det
jo ogsaa hedder hos Lukas. Traditionen
betegner »Hyrdemarken« som det Sted,
hvor Julenattens Hyrder opholdt sig. Det
er en Dal eller Slette, hvortil man paa
knap en halv Timestid kommer ned fra
Bethlehems østlige Banke, hvor Fødsels-
kirken staar. Stedet er |ikke ilde valgt.
Thi ogsaa om Vinteren opholde Hyrderne
sig gjærne paa denne Egn. Jeg har en
Decemberdag set paa én Gang 6 Faare-
og Gedehjorder dernede. Netop om Vin-
teren synes Hyrderne godt om Stedet her,
fordi Klimaet er mildt; Frugttræerne
blomstre og Frugten modnes flere Uger
tidligere her end i Bethlehem.
Da imidlertid Hyrderne ere »ude paa
Marken« baade Vinter og Sommer, maa
vi se om Svar paa vort Spørgsmaal anden-
steds. Den eneste Antydning om, paa
hvad Aarstid Julenat faldt, ligger vist i
Beretningen om de vise fra Østerland. De
svarede Herodes, at Stjærnen havde vist
sig for dem »for to Aar siden«. Nu plejer
Østerlændingen at foretage sine lange Rej-
ser ikke om Vinteren, men om Sommeren.
Og havde de vise ventet to Aar. før de
brød op, vilde de vel ogsaa have afventet
den gunstige Tid til at rejse. Under
saadanne Sommerrejser pleje de indfødte
næsten altid at rejse om Natten, da Dagens
Glohede udmatter Mennesker og Dyr i lige
høj Grad. Hvis da de vise fra Østerland
rejste om Nætterne, kunne de hele Tiden
paa deres Vandring have haft Fødsels-
stjæmen for Øje, som ledte dem til Je-
rusalem. Deres sidste Rejse fra Jerusalem
til Bethlehem gjorde de ogsaa om Natten.
Og faa Dage efter brød Joseph op om
Natten for at drage til Ægypten, hvad
der, særlig da han rejste med et Barn,
hentyder paa Sommeren. Da endelig
Matthæus udtrykkelig bemærker, at Herodes
»erkyndigede sig nøjagtig« om, naar
Stjærnen havde vist sig, og at han i Hen-
hold til Svaret lod alle Børn paa to Aar
og derunder dræbe, saa er der nogen
Grund til at antage, at Stjærnen havde vist
sig temmelig nøjagtig to Aar forinden, og
at Jesus altsaa var bleven født to Aar før
de vise Mænds Ankomst om Sommeren.
Og hvordan man saa skal tænke sig
Hyrderne lejrede hin Julenat? .... Fore-
stil Dem et stort, klippehvælvet Rum med
vid Indgang, som vender mod Øst, saa den
kolde Vestenvind ikke har Adgang. Der-
inde brænder et Baal; thi ogsaa Sommer-
nætteme pleje at være kolde. En lille
Stenmur, som Hyrderne have rejst, skiller
Folk fra Fæ. Hjorden — Faar eller Geder
— ligger tæt sammenpresset; til Vogtere
har den to eller fire Mænd og Drenge.
Et Par af Vogterne sove; de to andre sidde
og snakke sammen henne ved Baalet, parate
til at værne Hjorden mod Røvere og mod
Hyæner. Ude paa Marken er alting stille.
Bethlehems og Judæaørkenens Bjærge
synes at sove eller at drømme; Nattehimlens
Stjæmepragt skinner ned over den tavse
Eng. Da lysner det pludselig af Herrens