Færøsk Kirketidende - 01.03.1892, Qupperneq 4

skar liam i Hjærtet, men han sagde intet;
da lian imidlertid var kommen hjem og var
gaaet til Ro om Aftenen, kom han til at
tænke paa, at det havde været fejl af ham
ikke at forsøge paa at tale den stakkels
Mand til Rette, der saaledes havde befalet
sig i Djævelens Vold. Han besluttede da
at gjøre sin Uret god igjen, og tidlig næste
Morgen gik han ud og stillede sig paa j
samme Sted, hvor han havde truffet Ar-
bejderne om Aftenen. Efter nogen Vente-
tid saa han ogsaa Manden komme, nær-
mede sig da og sagde: »God Morgen,
min Ven! Jeg har ventet længe paa Dig
og er glad ved at træffe Dig.« — »De
tager vist fejl, min Herre!« svarede Manden
og vilde gaa videre. — »Nej, jeg kjender
Dig vel ikke, men jeg saa Dig sent i Gaar
Aftes og har ventet paa Dig her. — »Jo,
De maa tage fejl,« lød Svaret; »jeg har
aldrig set Dem, det jeg ved af.« — »Og
dog, min Ven,« blev Præsten ved, »hørte
jeg Dig bede i Gaar Aftes.« — »Nu hører ;
jeg bestemt, at De tager fejl af mig, thi
siden jeg var et lille Barn, har jeg aldrig
bedet en Bøn mit Liv igjennem.« — »Jo,
det har Du, og om Gud havde hørt Din
Bøn denne Nat, saa havde Du ikke staaet
her denne Morgen. Thi jeg hørte Dig
bede, at Djævelen maatte regere Dit Hjærte, !
og at Gud maatte forbande Din Sjæl!« j
Manden for tilbage, blegnede og sagde med '
skjælvende Røst: »Kalder De det at bede ?
Var det en Bøn?« — »Velan, min Ven, Du
forfærdes med Rette for Dig selv. Mit
Ærende til Dig i denne Morgenstund er at
kere Dig fra nu af lige saa kraftig og inderlig
lit bede for Din Sjæls Frelse, som Du hidtil
har bedet om dens Forbandelse.« Manden
tav, men den Dag var der lagt et Sæde-
korn i hans Hjærte, som spirede og bar
Frugt.
Den rige Fader.
(Efter „Kirkeklokken'* * * 4.)
ToMænd rejste en Gang sammen paa
Jærnbanen. »Ser De det hvide Stuehus
der henne imellem Haverne?« spurgte den
ene den anden, just som Toget kjorte forbi
et stort Landgods.' »Jeg erindrer,« fort-
satte han, »da X. var en ganske fattig Karl,
og nu ejer han hele dette Gods.«
»X. ejer ikke Godset.« svarede den
anden, »han har det blot i Brug saa længe.«
»Hvem ejer det da?« spurgte den
første.
»Det gjør min Fader!« svarede den
anden.
Toget rullede af Sted fremad, og da
de kom til en Eng, i hvilken flere store
Gruber fandtes, fortsattes Samtalen saa-
ledes; »Hr. Y. var oprindelig en fattig
Arbejdskarl, men nu har han svunget sig
op, saa han ejer alle disse Gruber.«
»Y. ejer ikke Gruberne.«
»Hvem ejer dem da?»
»Det gjør min Fader!«
»Deres Hr. Fader maa være rig.«
»Ja, han er meget rig; alt Sølvet og
Guldet er hans.«
»De er gal!«
»Nej, jeg er ikke gal, men taler sande
og fornuftige Ord.«
»Men hvem er da deres Fader?«
»Min Fader er den, De kalder Deres
Gud. Han -raader over Himmel og Jord,
han ophøjer, hvem han vil, han skal ogsaa
have alle Gjeminger frem for Dommen.«
FRA DANMARK.
Andreas Christian Pontoppidan, Fær-
øernes Provst fra 1847—49> er i Midten af
Januar Maaned d. A. afgaaet ved Døden i
Odense. Provst Pontoppidan, der var en
Søn af Sognepræst til Rær, Hansted og
Vigsø i Jylland, Børge Pontoppidan og
Hustru Mette Magdalene Glahn, var født
den 8de Februar 1812 og blev Student fra
Aalborg Skole 1830 og theologisk Kandidat
1836, hvorefter han var Lærer ved det
orthopædiske Institut, indtil han qde Januar
1840 blev kaldet til Sognepræst paa Sandø,
hvorfra han forflyttedes til Sydstrømø den
15de Maj 1847; kort efter sidstnævnte Ud-
nævnelse blev han Provst for Færøernes
Provsti. Men efter at han havde gjennem-
gaaet en farlig Sygdom, der bragte ham
Døden nær og efterlod en langvarig sygelig
Tilstand, rejste han allerede om Sommeren
1849 ned og blev den 22de September s. A.
kaldet til Sognepræst for Vester Ulslev paa
Lolland, hvorfra han attrr den 19de Septbr.
1870 kaldtes til Rise Sognekald paa Ærø;
fra dette Embede tog han for et Par Aar
siden sin Afsked og bosatte sig i Odense.
Hos Boghandler H. N. Jacobsen i
Thorshavn faas:
Ludvig Schneller: Jesu Fodspor, 2 Kr. Profeternes
Veje, 1 Kr. 50 Øre. Evangelievalfarter i c. 7 Hæfter
4 80 Øre.
Udgivet af Boghandler H. N. Jacobsen.
Trykt i „Fær« Amtstidende“s Bogtrykkeri.