Færøsk Kirketidende - 01.04.1892, Blaðsíða 4

Tempel, der var ganske færdigt paa en I
eneste Undtagelse nær, som man rigtignok j
ogsaa strax fik øje paa: Der manglede
en Sten et Steds i Muren. Han spurgte
da Engelen, hvor det kunde være, at saadan
et prægtigt Tempel skulde skæmmes derved,
at saadan en lille Sten ikke var sat ind. j
»Det er Din Skyld, at den mangler,«
svarede Engelen; »Templet er Guds Rige
i Verden, og hvert Menneske har den
Gjeming at føje en Sten til i Bygningen.
Nogle skulle sætte store, prægtige Sten
ind, andre skulle kun føje Smaasten til;
men er der en, der mangler, saa ser man
det strax. Den lille Sten der var det nu
Din Bestemmelse at føje ind, nu bliver det
nok en anden, der maa gjøre det for Dig.«
ilanden vaagnede, og fra nu af lærte
han at faa Kjærlighed til den lille Gjeming,
Vorherre havde givet ham. Hvis ogsaa
Du synes, at naar Du ikke kan faa en stor [
Gjeming i Guds Rige, saa vil Du slet
ingen have, saa tænk paa dette gamle
Sagn og lær at sætte Din lille Sten ind i
Guds Tempel paa Jorden, at ikke Du skal
befindes utro, og Din Gjeming gives til en
anden, der vil være mere trofast end Du.
Det traf.
(Efter „Kirkeklokken11.)
En ikke netop altfor gudfrygtig Kone
sad med sin lille Datter inde i Kirken.
Præsten talte netop om, hvor efterladende
mange ere i deres Hus og Hjem, hvorledes
de forsømme deres Børn og Tyende med
Guds Ord. Datteren hørte opmærksomt
efter; hun vendte sig da til sin Moder og
hviskede troskyldig: »Er det Dig, han
mener, Mo’er?« Men Moderen, der følte |
sig dybt ramt, svarede ikke. Spørgsmaalet
var for hende en vældig Præken.
Men naar vi høre Guds Ord, da er det,
for at vi skulle faa noget for os selv, enten
det saa dømmer os, eller det trøster os.
En Gaade.
(Efter „Kirkeklokken11.)
En Missionær i Ostindien sagde en
Gang følgende Gaade: »Enhver, der kun j
er født én Gang, maa dø to Gange; men
den, der er født to Gange, dør kun én
Gang.«
Godt er det at kunne gætte den Gaade,
mens Tid er; løser Du ikke Gaaden, mens
Du er paa Jorden, da vil Opløsningen vel
følge, kan hænde kun for sent.
Davids Salme*).
25, 1—8.
Herre, paa Dig jeg mig evig forlader,
Lær mig at kjende Din Sti og Din Vej!
Miskundheds Gud og Barmhjærtigheds
Fader,
Ingen beskæmmes, som bier paa Dig.
Gjør, at jeg stadig i Sandhed gaar frem,
Led mig paa Vej til de saliges Hjem!
Kom ej i Hu, at jeg ofte har haanet
trodsig i Ungdommen mangt Dine Bud.
Men kom i Hu, at, før Himlene blaaned’,
Var Du al Godheds og Miskundheds Gud.
Derfor, Du Synderes trofaste Ven,
Før mig paa Himmerigsvejen igjen!
Dagen alt lider mod Natten hin dunkle,
Tro skal jeg bie, — Du glemmer mig ej.
Over mig Paradisstjærnerne funkle,
Vise mig Sandheds og Miskundheds Vej;
Den kun slaar Bro over Dødsmørkets Gru —7
Herre, kom ej mine Synder i Hu!
Carl Jensen.
*) Af Bladet: „Fra Bethesda“.
Til Konfirmationen anbefales:
Maa: Firehundrede Fortællinger for Skolen Kr. 0.
og Livet............................. 4 „
— Alvor og Gammen............................. 4 „
Wille: Andagtsbog for unge Kristne, ind-
bunden med Guldsnit........................... 4 „
Stockhardt: Himmelporten. F.n Bonnebog
for evangeliske Kristne, smukt
indbunden.................................... I 50
Rosenius; De ti Guds Bud, indb. i 1.35, 1.80 2 40
— Fader vor, indbunden............. 1 40
Funcke: Guds Skole, indbunden.................. 3 „
— Den kristnes Liv, indbunden...... 4 „
Burk; Karakterbilleder af kristelige Kvinder,
smukt indbunden med Guldsnit .... 3 „
Listov: Martin Luthers Levnet, (Folkeudgave',
indbunden........................... 3 „
H. N. Jacobsen,
Boghandler.
Udgivet af Boghandler H. N. Jacobsen. — Trykt i „Fær« Amtstidende“s Bogtrykkeri.