Færøsk Kirketidende - 01.05.1892, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.05.1892, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Redigeret af EMIL BRUUN. Aarg. Maj 1892. Nr. 8. Vig bag mig! (luk. 4, 8.) Efter „Sondagsbhidct" »Vig bag mig, Satan!« var vor Herres Ord. jeg studsed først, da jeg det fik at vide. Mig tyktes, denne Rædsel var saa stor, med Satan bag sin Ryg at skulle stride. Dog Jesu Guddomsmagt i det jeg ser, at han til Fjenden myndig turde sige: >Jeg vil ej taale Dig for Øjne mer! Bort fra mit Aasyn, bag mig skal Du vige!« Det ved jeg vel: naar jeg er stedt i Strid, da vil jeg netop se min Fjende nøje og aldrig vende Ryggen nogen Tid, men stirre spændt og ivrig i hans Øje. Men skue Satan selv i Øjet fast! Tør jeg saa dristig træde ham i Møde? Jeg frygter for, at Modet vistnok brast for dem, som altfor dristigt Trods ham bøde. Vig fra mig, Satan! ikke bag ved mig, thi bag min Ryg Du spinder lumsk Din Snare; men med min Herres Ord jeg byder Dig: Vig bag ved Jesus! han maa mig forsvare. Og naar i Tillid fast paa ham jeg ser, imellem mig og Dig han frem vil træde. Jeg ræddes ikke for Dit Aasyn mer; jeg ser kun ham, min Styrke og min Glæde. S. M. Hafstrøm. Hvad der synes at hæmme, kan fremme. (Frit efter „Dansk Missionsblad".) Dette gamle Ord finder paa mange Maader sin Opfyldelse i Missionens Historie, ikke mindst i smaa dagligdags Begiven- heder, som gaa temmelig ubemærket hen, men som dog er Vidnesbyrd om ham, for hvem intet er for smaat og i hvis øjne Enkens Skærv er mere værd end de riges store Gaver. Et mærkeligt Exempel herpaa (iplevede en Gang en engelsk Præst. Der boede i hans Sogn en blind Pige, der havde lært at flette Kurve og ernærede sig heraf. Hendes ydre Øje var lukket, men hun havde det Øje klart, om hvilket der synges saa smukt: lyksalig den, som ydmyg tror, hvad Øjet ej kan gætte, naar Kristi lys i Sjælen bor, han træffer dog det rette; saa blind jeg er, ved ham jeg ser det dybe med det høje, jeg alle Verdens Tvivl beler, min Tro er Hjærtets Øje. Som Følge af dette opladte Øje saa hun ogsaa Missionen som en Gjerning, ethvert Guds Barn burde tage Del i. En Dag kom hun til Præsten og bragte ham en forholdsvis stor Gave til Missionen. Præsten blev glad forundret og spurgte, hvorledes det var muligt, at hun, som var blind og skulde leve af sine Hænders Ar- bejde, kunde ofre saa meget. Den blinde Pige svarede: »Det skal jeg sige Dem. Da jeg er blind, kan jeg arbejde lige saa godt, naar det er mørkt, som naar det er lyst. De andre i vor By, som leve at Kurvemagerarbejde, have i Vinter maattet bruge en Sum, som den jeg bringer, til Belysning. Den kjære Gud har gjort mig blind og derved sparet mig den Udgift, saa forekom det mig rimeligt, at han faar disse Penge, og derfor bringer jeg dem til Missionen.« Mon ikke denne lille, simple Fortælling kan give os alle adskilligt at tænke over? Dødsfald. Den 4de Marts d. A. døde i Skanderborg pastor emeritus Hans Jørgen Jacob Sørensen. Pastor Sørensen var en Søn af Provst Søren Sørensen paa Norder- øerne og var født i Onegærde den 4de Februar 1818; efter at Faderen var bleven forflyttet til Sjælland, gik han i Roskilde Latinskole, hvorfra han blev Student 1838. Som Student blev han I øjtnant i Kongens Livregiment. 1844 tog han theologisk Embedsexamen og blev efter en Tidlang at have været Kapellan 1847 Sognepræst paa Sandø, hvor han virkede med stor Nidkjærhed og Dygtighed i 13 Aar. Ved Siden af sin Præstegjerning tog han, der strax efter Lagtingslovens Emanation var bleven valgt til Repræsentant for Sandø, meget virksom Del i Forhandlingerne om de mange vigtige Love, der gjennemførtes

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.