Færøsk Kirketidende - 01.05.1892, Side 1

Færøsk Kirketidende.
Redigeret af EMIL BRUUN.
2. Aarg.
Maj 1892.
Nr. 8.
Vig bag mig!
(Luk. 4, 8.)
Efter rSondagsbladctu
»Vig bag mig, Satan!« var vor Herres Ord.
Jeg studsed først, da jeg det fik at vide.
Mig tyktes, denne Rædsel var saa stor,
med .Satan bag sin Ryg at skulle stride.
Dog Jesu Guddomsmagt i det jeg ser,
at han til Fjenden myndig turde sige:
»Jeg vil ej taale Dig for Øjne mer!
Bort fra mit Aasyn, bag mig skal Du vige!«
Det ved jeg vel: naar jeg er stedt i Strid,
da vil jeg netop se min Fjende nøje
og aldrig vende Ryggen nogen Tid,
men stirre spændt og ivrig i hans Øje.
Men skue Satan selv i Øjet fast!
Tør jeg saa dristig træde ham i Møde?
Jeg frygter for, at Modet vistnok brast
for dem, som altfor dristigt Trods ham bøde.
Vig fra mig, Satan! ikke bag ved mig,
thi bag min Ryg Du spinder lumsk Din
Snare;
men med min Herres Ord jeg byder Dig:
Vig bag ved Jesus! han maa mig forsvare.
Og naar i Tillid fast paa ham jeg ser,
imellem mig og Dig han frem vil træde.
Jeg ræddes ikke for Dit Aasyn mer;
jeg ser kun ham, min Styrke og min Glæde.
S. M. Hafstrøm.
l yksalig den, som ydmyg tror,
hvad Øjet ej kan gætte,
naar Kristi Lys i Sjælen bor,
han træffer dog det rette;
saa blind jeg er, ved ham jeg ser
det dybe med det høje,
jeg alle Verdens Tvivl beler,
min Tro er Iijærtets Øje.
Som Følge af dette opladte Øje saa
hun ogsaa Missionen som en Gjeming,
ethvert Guds Barn burde tage Del i. En
Dag kom hun til Præsten og bragte ham
en forholdsvis stor Gave til Missionen.
Præsten blev glad forundret og spurgte,
hvorledes det var muligt, at hun, som var
blind og skulde leve af sine Hænders Ar*
bejde, kunde ofre saa meget. Den blinde
Pige svarede: »Det skal jeg sige Dem.
Da jeg er blind, kan jeg arbejde lige saa
godt, naar det er mørkt, som naar det er
lyst. De andre i vor By, som leve af
Kurvemagerarbejde, have i Vinter inaattet
bruge en Sum, som den jeg bringer, til
Belysning. Den kjære Gud har gjort mig
blind og derved sparet mig den Udgift,
saa forekom det mig rimeligt, at han faar
disse Penge, og derfor bringer jeg dem til
Missionen.«
Mon ikke denne lille, simple Fortælling
kan give os alle adskilligt at tænke over?
Hvad der synes at hæmme, kan fremme.
(Frit efter „Dansk Missionsblad11.)
Dette gamle Ord finder paa mange
Maader sin Opfyldelse i Missionens Historie,
ikke mindst i smaa dagligdags Begiven-
heder, som gaa temmelig ubemærket hen,
men som dog er Vidnesbyrd om ham, for
hvem intet er for smaat og i hvis Øjne
Enkens Skærv er mere værd end de riges
store Gaver. Et mærkeligt Exempel herpaa
oplevede en Gang en engelsk Præst. Der
boede i hans Sogn en blind Pige, der havde
lært at flette lvurve og ernærede sig heraf.
Hendes ydre Øje var lukket, men hun
havde det Øje klart, om hvilket der synges
saa smukt:
Dødsfald. Den 4de Marts d. A. døde
i Skanderborg pastor emeritus Hans Jørgen
Jacob Sørensen. Pastor Sørensen var en
Søn af Provst Søren Sørensen paa Norder-
øerne og var født i Onegærde den 4de
Februar 1818; efter at Faderen var bleven
forflyttet til Sjælland, gik han i Roskilde
Latinskole, hvorfra han blev Student 1838.
Som Student blev han l øjtnant i Kongens
Livregiment. 1844 tog han theologisk
Embedsexamen og blev efter en Tidlang
at have været Kapellan 1847 Sognepræst
paa Sandø, hvor han virkede med stor
Nidkjærhed og Dygtighed i 13 Aar. Ved
Siden af sin Præstegjerning tog lian, der
strax efter J.agtingslovens Emanation var
bleven valgt til Reprajsentant for Sandø,
meget virksom Del i Forhandlingerne om
de mange vigtige Love, der gjennemførtes