Færøsk Kirketidende - 01.05.1892, Blaðsíða 3

Sindighed og Lempe vidste han at sætte
igjennem, hvad der for ham stod som Ret.
Til den retsindige, billigt tænkende og
indsigtsfulde Mand søgte mange, for at han,
den jævne, fordringsløse Præst, skulde arive
Raad og stifte Fred.
Han bragte noget af Fred og Glæde
med sig, hvor han kom, fordi han ejede
den i sit Hjærte, fordi han ejede den i sit
eget Hjem. Den store Naade blev ham
forundt at berede sig et fredeligt Hjem,
fredeligt for os, som boede i det. saa vi
der havde en lys og lykkelig Barndom,
fredeligt fremfor alt for vor Moder, hygge*
ligt og venligt for dem, der kom hjem til os.
Derfor var han ogsaa en lykkelig
Mand. Han var opdraget i stor Tarvelig-
hed, og han var nøjsom i sine Fordringer
til I.ivet; men han var saa glad og saa
taknemlig, naar det smilede til ham. Han
vidste, at det er de smaa Ting, som gjøre
lykkelig, og at det store i Reglen er en
Sum af mange Enkeltheder, der hver for
sig maaske synes ubetydelige, men som
dog give l ivet Værd. Han var saa glad
ved, at han lidt efter lidt havde arbejdet
sig frem. Stykke for Stykke havde han
enten selv forfærdiget sit Indbo eller an-
skaffet det med Anstrængelse. Hver enkelt
Del fortalte ham en hel lille Historie om
udstaaede Besværligheder og overvundne
Vanskeligheder. Derfor syntes han, at
Glæden var dobbelt.
Fordi Livet havde været saa virksomt
og lykkeligt, syntes det ham ogsaa saa
kort. Faa Dage før sin Død skrev han til
sin Broder, at det forekom ham. at det
ikke var længe siden, at de havde leget
sammen som Børn paa Onegærde paa Fær-
øerne. Han følte sig ikke gammel eller
udslidt. Det var ikke, fordi han var træt,
at han søgte sin Afsked, men fordi han
heller vilde, at hans Menighed skulde være
kjed af, at han tog bort, end at den skulde
længes efter, at han vilde gaa.
Han havde haabet, at han endnu skulde
leve nogle Aar i en fredelig Alderdom her
i Skandierborg, hvor alt syntes saa godt
lagt til Rette for ham, hvor han glædede
sig ved af og til at kunne række os Præster
en hjælpende Haand, at være »Tredjepræst«
her i Byen, som han spøgende kaldte sig,
baade ved at præke og ved, naar han blev
bedre kjendt, at tilse de syge og døende.
Jeg ved, at mange her i Byen saa paa
ham med venlige Øjne. Han var saa
inderlig taknemlig derfor og talte daglig
derom, Selv hayde han jo et mildt Blik
og et godt Ord, et trofast Haandtryk ti}
dem, han mødte. Saa opleyede han her i
Byen den store Glæde paa sin Fødselsdag
en Maaned før sin Død at have samlet hos
sig og Moder alle os Søskende; vi havde
ikke været sammen i de sidste 24 Aar!
Det var den sidste Festdag i hans Hus.
— Nu ere vi igjen samlede for at følge
ham til Graven!
Uden Smerte gik han bort. Det er
saa betegnende, at han, som altid gik
sammen med Moder, havde hendes Arm i
sin, da han styrtede om for ikke mere at
røre et l em. For faa Dage siden stod
han her i Kapellet ved Begravelsen af et
lille Barn, der pludselig var død; han hørte
da Kristi Ord i lignelsen: »Naar Frugten
er fuldkommen, skikker han strax Seglen
ud, efterdi Høsten er forhaanden«. Saa
var Frugten nu fuldkommen og for ham
Høsten forhaanden; derfor skikkede den
levende Gud strax Seglen ud; og dette er
vor Trøst, at Herrens Ord fra Evangeliet
den sidste Søndag, han oplevede, endnu
ere Sandhed for Guds Børn: »Se vi gaa
op til Jerusalem!« Ja, »mod Jerusalem
var hans Ansigt stadig vendt«, mod det
himmelske Jerusalem, om hvilket der er
sagt, at det én Gang i al sin Herlighed
stiger ned paa Jorden. Nu sker det kun
stykkevis som i en svag Begyndelse hos
dem, der i Jesu Navn have Fred paa
Jorden. Af Glansen af dette Jerusalem
straalede hans milde Øje; Herrens Ord:
Se, vi gaa op til Jerusalem! lyste ud af
det. Noget af dette Jerusalem var kommet
til ham; nu takke vi for Haabet om, at han
selv er kommet til det.
Saa ville vi sige vor Gud og Fader
Tak for dette Liv, som nu er afsluttet, for
al den Fred og Glæde, som Du har givet
ham, Tak for, at hans Synder for Jesu
Kristi Skyld ere ham tilgivne, Tak for
den lange Arbejdsdag, for det lykkelige
1 .iv, for den milde, lyse Alderdom, for den
lette Død, Tak for at Du lod ham fare
herfra i Fred! Og Tak til alle dem, der
gjorde hans Dage gode, til hans Menig-
heder paa Færøerne, i Vester Vedsted og
Vilslev og Tak til alle Venner baade her
og anden Steds!
Vær nu Enkens Trøst for Moder, at
hendes sidste Dage maa være milde, at
hun paa ret Maade maa længes hjemad
og komme hjem, naar Tiden er omme!
Vær hos os som de faderløses Fader! Giv
os Hjærte og Kjærlighed til at støtte og
skjærme Moder, og giv os hver for sig et
velsignet Hjem, som Du gav os alle et
velsignet Barndomshjem! Vær hos os alle,
som her ere inde, og giv os, at det mer
og mer maa præge vort Liv: Se, vi gaa
op til Jerusalem! Giv os, at vi der maa
samles, hvor Døden ikke er mere! Amen.
— Den 2den Maj døde Sognepræst
til Garn tofte i Fyn Peter Alberg Holm.
Pastor Holm, der var en Søn af Niels
I assen Holm, der i hen ved 40 Aar var
Sognepræst til Nordstrøm«,. og Hustru