Færøsk Kirketidende - 01.06.1892, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.06.1892, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Redigeret af EMIL BRUUN. 2. Aarg. Juni 1892. Nr. 9. To Fastebetragtninger. (I.uk. 23, 6—12). »Fra Herodes til Pilatus! c saaledes plejer man sædvanlig at sige om et Men- neske, der jages fra Sted til Sted; »Fra Herodes til Pilatus« var det, at vor Herre Jesus maatte vandre i det Stykke afskrif- ten, hvortil vi ovenfor have henvist; »Fra Herodes til Pilatus« er ogsaa den Vej. ad hvilken vi i Tanken vil vandre for at følge Jesus efter og for at berige vor egen Er- faring. Herodes og Pilatus! To Navne, der i sin Tid bragte Mennesker til at bøje Ho- vedet af Ærefrygt eller maaske snarere af Trældomsfrygt: Hin var den store Herodes' Søn, og havde han end kun arvet lidet af sin Faders Rige, saa havde han arvet meget af hans Pragtsyge og Grumhed; denne var Kejserens I andshøvding og befuldmæg- tigede Embedsmand. Herodes var Galilæas Hersker, Pilatus bød over Samaria og Judæa; tilsammen fremstillede disse to Mænd alt, hvad der hed Storhed, Magt og Herlighed i Jødeland. Det gik nu her, som det gaar saa ofte, at to mægtige indenfor samme I and, de komme sjælden til at male godt sammen, idet hver af dem vil være den øverste og Landets egentlige Midtpunkt; ogsaa Jødelands to Herskere havde ligget i Strid med hinanden, ja, det var endog gaaet saa vidt, at Herodes havde været med til at indgive en Klage til Kejseren over Pilatus, og denne havde da faaet Tiberius' hvasse Tand at føle, saa han siden bar en lønlig Angst for »ikke at være Kejserens Ven«. Nu se vi disse to Fjender paa en eneste Dag at blive hinandens Venner. Var det derved, at den ene viste den anden en Tjeneste? Nej, langtfra! Det var tvært- imod, fordi de begge vilde skubbe en ubehagelig Byrde fra sig, som de helst vilde være kvit; der kan ogsaa være tunge Regeringsbyrder, det følte Pilatus, da han skulde stadfæste denne ubehagelige Døds- dom, hvis Uretfærdighed han vel ikke for- stod, men dog anede. Derfor blev han pludselig høflig mod Herodes; det kunde slet ikke gaa an at forbigaa denne Fyrste, thi Fangen var jo fra hans Enemærker, fra Galilæa. Men Herodes gjengjældte Høfligheden, thi han vilde lige saa nødig afsige den ubehagelige Dødsdom; derfor sendte han Fangen tilbage igjen, thi han kunde dog- umulig afsige Dommen paa Pilatus' Landomraade. Det var svært med den pludselige Høflighed, men gode Venner bleve de da derved. De skubbede begge Domfældelsen fra sig. men de skubbede mere end det, de skubbede Jesus selv fra sig. Antage ham vilde de da selvfølgelig ikke, men for- dømme ham vilde de sandelig heller ikke, de vilde blot puffe ham til Side som en ubehagelig Forstyrrelse af deres Sindsro. Saaledes vare deres Handlinger ens, men deres Bevæggrunde vare forskjellige. Pi- latus handlede af Fejghed; han frygtede for alt muligt og umuligt, han frygtede for den oprørte Folkehob, han frygtede for Kejserens Vrede, han frygtede ogsaa for sin Hustrus svare Drømme, han frygtede for sin egen Samvittighed, og han frygtede for den stille Glans i den sælsomme Fanees dybe øje. Han frygtede for det altsammen, og derfor skubbede han Jesus fra sig — af Fejghed. Men nu Herodes! Hans Bevæg- grunde vare ganske andre, saa vist som han sikkert ikke kjendte synderligt til Frygt; dertil var han paa en Gang for dum og for overmodig. Naar han skubbede Jesus af Nazareth bort, da var det af Raahed, ja ret egentlig af Ugidelighed. Naar han ikke kunde faa kraftige Gjer- ninger at se, saa gad han ikke have noget med den Sag at gjøre. Han var naturligvis for raa en Natur til at have Forstaaelse for Jesus, men han gad ikke en Gang for- høre ham, gad mindst af alt dømme ham til døde. Saaledes vare Bevæggrundene yderst forskjellige, men det løb ud i det samme: Bort med ham! Kjender Du nu ikke til noget af enten Herodes eller Pilatus i Dit eget Hjærte? Kjender Du ikke noget til det at ville skubbe alt alvorligt fra Dig? Naar Sor- gerne ramme os, saa kunne vi ganske vist ruge over dem til en Tid, og jeg ved det vel, at der er dem, der ruge alt for meget over Sorgerne, men de fleste af os kunne-

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.