Færøsk Kirketidende - 01.06.1892, Blaðsíða 3

Fra Korsets Træ han Jorden nu forlader,
Fra Korsets Træ han stunder mod sin
Fader;
En fattig Røver han ved Haanden tager,
Og op mod Himmelen de begge drager.
Med Flammesværdets luerøde Banner
For Paradisets Port Keruben stander;
I fire Tusind Aar han Eden skærmed’,
Hvor ingen kvindefødt sig havde nærmet.
Nu hæver han sit Blik og stirrer nøje,
To Adamssønner staar der for hans øje;
Sært grubler han og sysler med den Tanke:
Hvo vover nu paa Edens Port at banke?
Men Sønnen frem med Røveren nu vanker:
»Det Jesus er af Nazareth, som banker!«
Kerubens Flammesværd sig ydmygt nejer
For ham, der Navnet over Navne ejer.
O, Herre Jesus! Naar jeg mæt af Dage
Skal mod Din Faders høje Himmel drage,
Da frygter jeg for Englens Blik at møde,
Og for Kerubens F'lammesværd, det røde.
Saa tag mig, Herre! i Din Haand den
stærke,
Og bank for mig paa Helligdommens
Kirke,
Og sig, naar Kerubim imod mig anker:
»Det Jesus er af Nazareth, som banker!«
E. B.
En lille Sammenstilling.
Da vi antage, at det for enkelte af
vore Læsere vil kunne frembyde en vis
Interesse at se en Oversigt over Menig-
hedernes kirkelige Betjening i de for-
skjellige Dele af det danske Monarki,
skulle vi hidsætte følgende Skema*):
i Præst paa hvormange
□ Mil . . . , .
i Kirke paa hvormange
□ Mil .... *
I Prsest for hvormange
Mennesker . . .
i Kirke for hvormange
Mennesker . , .
£ Kioben-

iavn.
D Mr
mark
\
!/s
2126
X400
V50
V»o
6780
16667
Fær-
øerne.
i'ls
V.
Island.
O
67,
2000 555
350 279
*) Tallene ere gjennemsnitlige og omtrentlige; An-
givelserne ere for Danmarks Vedkommende ud-
regnede efter A. F. Asmussen, Ny gejstlig Stat,
Kbn. 1890, for Islands efter Biskop Hallgr.
Sveinssons Artikel „Breytingar å kirknaskipun“
i „Kirkjubladid“ Febr. 1892.
Det vil heraf ses, at Færøerne egent-
lig talt ikke kunne kaldes ugunstigt stillede
i Henseende til kirkelig Betjening. I
Sammenligning med det øvrige Kongerige
vil det ganske vist ses, at der heroppe
gjennemgaaende er betydelig større Afstand
mellem Kirkerne, ligesom der ogsaa i Hen-
seende til Landets Udstrækning gjennem-
snitlig er langt flere Præster der end her;
men saa snart man tager Hensyn til Folke-
mængden, vil det snart vise sig, at det hele
Forhold kun er rent tilsyneladende, be-
grundet i de forholdsvis uhyre Landstræk-
ninger paa Færøerne, der ere ganske ube-
byggede: Til samme Folkemængde er
der nemlig flere Præster paa Færøerne end
i Danmark, og netop 4 Gange saa mange
Kirker, idet heroppe de fleste, endog helt
ubetydelige Smaabygder, have deres egen
Kirke, hvad der jo langt fra er Tilfældet
nede. Og dette Forhold viser sig endnu
tydeligere, hvad Kjøbenhavn angaar, hvor
der ganske vist paa et forholdsvis lille
I.andomraade er samlet en stor Mængde
Kirker og endnu flere Præster, men hvor
den uforholdsmæssig store Befolkning dog
bevirker den øjensynligste Kirkenød. Denne
er endda større, end ovenstaaende Skema
formaar at vise, idet en Del af de kjøben-
havnske Gejstlige ikke virke som lige-
fremme Menighedspræster, men i en bestemt
afgrænset Virksomhed som Hospitals-,
Arrest- og Fængselspræster o. s. fr., saa-
ledes at Antallet af Mennesker for hver
Præst i Virkeligheden burde anslaas langt
højere. Hvad endelig angaar Forholdet
til Island, da synes dette Land ganske at
have den modsatte Fordel, idet der kun
hører et meget ringe Antal Mennesker til
j hver Præst, endnu færre til hver Kirke.
Imidlertid kommer Island ogsaa til at lide
under den modsatte Ulempe, idet de over
al Maade uhyre Afstande, over hvilke
Kirker og Præster ere spredte, nødvendig-
vis maa afsondre Menighederne dels fra
Præsten, dels fra andre Menigheder, hvilket
atter kan medføre de betænkeligste Følger.
| Færøerne synes altsaa at indtage en Slags
Middelstilling mellem Danmark og Island
og i det hele ingenlunde at være saa
uheldig stillede, som man efter deres af-
sondrede Stilling maaske kunde formode.
Ogsaa hvad Kirkebygninger angaar.
indtage Færøerne en ret gunstig Stilling,
ganske vist ikke overfor Danmark, hvor,
saa vidt vides, samtlige Kirker nu ere af
Sten (maaske enkelte dog af Bindingsværk),
men i hvert Fald overfor Island, hvad efter-
j følgende Skema vil vise:
Færøerne. Island.
Stenkirker . . . . . * C. Vi C. 7*4
Trækirker . . . . . C. 3/t c- 8/»
Tørvekirker. . c. 7xo