Færøsk Kirketidende - 01.06.1892, Síða 4
Her indtage Færøerne en særdeles
fordelagtig Stilling, idet vi heldigvis intet
Steds maa nøjes med Gudshuse af Jord,
medens Stenkirkerne allerede ere løbne
op til et ret anseligt Antal, forholdsvis
langt større end Islands.
Bundfaldet.
(Efter „111. Familiebi.“)
Pastor T. fra Nord-Skotland har fortalt
følgende Træk:
»Da jeg kom til ... . sogn, hørte jeg
ofte Tale om en alvorlig, ældre Kvinde,
der utrættelig vandrede omkring i de fattiges
spredte Hytter og lindrede Nøden, hvor
hun kom. Hendes stille opofrende Gjerning
vakte min Beundring, og jeg ønskede inder-
ligt at blive mere bekjendt med en saa
ufortrøden Arbejderske i Herrens Vingaard; ;
snart fandt jeg ogsaa en l ejlighed:
En Dag mødtes vi hos en gammel,
syg Kone, med hvem det hurtigt gik nedad.
Tilfældigvis forlode vi Huset i Følge, og
da vi skulde samme Vej, tilbød sig den
forønskede l ejlighed for mig til at tale
med hende.
I Begyndelsen talte vi om al den Nød
og Sygdom, der var rundt omkring, men
til sidst spurgte jeg: »Bliver De aldrig
træt af at hjælpe, De er jo paafærde baade
Dag og Nat?»
»Nej,« svarede hun smilende, »hvilken-
somhelst lille Villighed, jeg kan gjøre
nogen, glæder jeg mig over; thi hvorledes
kan jeg undlade at gjøre det for hans Skyld,
han, som led og døde for mig?«
»Tør jeg spørge Dem, hvorledes er De
kommen til Kundskab om hans Kjærligheds
overstrømmende Storhed?«
»O, det er længe siden,« sukkede hun,
»det var, medens jeg endnu var hjemme
hos mine Forældre, vi boede i et lille Hus
ude paa Landet. En Dag kom der en
rejsende Handelsmand ind til os med sin
Kasse paa Ryggen. Han var en ærlig
Mand, og Moder forsynede sig med, hvad
hun behøvede af hans Varer. Jeg var ung
og fuld af l øjer og Spektakel og morede
mig en Stund over hans, som jeg syntes,
højtidelige Væsen. Det var meget varmt,
og han havde gaaet langt, derfor bød Moder
ham, da Handelen var afsluttet, en Kop
Kaffe, som han modtog med Tak.
Jeg bragte ham en Kop og blev staa-
ende, til han havde tømt den, men da han
havde drukket ud, beholdt han den endnu
i Haanden, og idet han saa mig fast ind i
Øjnene, spurgte han alvorlig:
»Dersom jeg nu bød Dem Bundfaldet
i Koppen her, vilde De da synes, at jeg
gjorde Dem en stor Ære?«
»Nej,« svarede jeg forbavset, »da havde
jeg Grund til at tro, at De ikke var rigtig
vel forvaret eller vilde holde mig for Nar.«
Uden at lade sig anfægte af min Spot
vedblev han i en højtidelig Tone: »Og
hvorledes behandler De den almægtige Gud ?
Nu er De ung og frisk og munter, De lever
kun for at more Dem; men dersom De
vedbliver saaledes, til De bliver gammel
og graa og ikke mere har Kræfter til at
deltage i Verdens Forlystelser, vilde De
da synes, at det var godt at byde Herren
den sidste Del, Bundfaldet, af Deres l iv?
Tror De, at han vil anse det for en Ære,
dersom De bringer ham den daarligste Del
af Deres Liv og helliger den bedste Tid
til Syndens Tjeneste?«
Han gav mig Koppen tilbage og gik
sin Vej; jeg har aldrig set ham senere, men
hans Ord havde rammet, og inden jeg havde
tabt ham af Syne, opløftede jeg mit Hjærte
i Bøn til Gud om Kraft til at hellige mit
Liv til hans Tjeneste, og han har jo givet
os Løfte om, at de, der søge ham, skulle
finde ham; fra den Time af har han »ledet
mig ved sin Haand.«
FRA DANMARK.
Under 18de Februar d. A. er anden
residerende Kapellan ved Vor Frue Kirke
i Kjøbenhavn, kgl. Konfessionarius J. P.
M. Paulli udnævnt til Sognepræst for samme
Kirke, Provst for Vor Frues Provsti og
Stiftsprovst over Sjællands Stift.
Under 14de Januar d. A. er Sognepræst
for Græse og Sigerslev Menigheder i
Sjællands Stift H. J. Lohmann paa
Grund af Alder og Svagelighed efter An-
søgning afskediget fra bemeldte Embede i
Naade og med Pension. Pastor Lohmann
har som bekjendt i en længere Aarrække
virket som Sognepræst for Nordstrømø
Præstegjæld blandt Færøerne, indtil han
i 1874 beskikkedes til Græse.
Som Bidrag til den nylig oprettede danske
Mission i Kina har Redaktionen modtaget
følgende Gaver: Fra P. H. Thomsen,
Sandevaag, 2 Kr., fra M. D. Joensen, Mid-
vaag, 1 Kr. Tilsammen 3 Kr. Bidrag
modtages fremdeles.
Udgivet af Boghandler H. N. Jacobsen.
Trykt i „Fær« Amtstidende“s Bogtrykkeri.